Debatteater, så det batter! Anden del af Glemmebog-trilogien handler om salget af DONG, og er både meget morsomt og meget tankevækkende – og så er der debat bagefter.
* * * * *
Det er et spændede projekt skuespillerne Ina-Miriam Rosenbaum og Kristian Halken har gang i med at tage store politiske balladesager op i dramatisk form, og sætte dem under en kritisk, satirisk lup.
Sidst var det skattesagen mod Helle Thornings mand, nu er det intet mindre end salget af DONG til Goldman Sachs. “Corydong – det bedste for Danmark” er på turné lige nu, og jeg så forestillingen på besøg hos Stevns Teaterforening på det lille hyggelige biografteater Snurretoppen i St. Heddinge.
Er det ikke lige meget hvor man ser forestillingen? Både og. For lige som i de gode gamle dage, dengang der virkelig var politisk teater til, så slutter det ikke når stykket er slut. Der er debat bagefter, en særlig gæst, forskellig fra aften til aften, bliver interviewet af journalisten Sofie Buch Hoyer på scenen og besvarer spørgsmål fra salen. Netop denne del af showet vil utvivlsomt forme sig vidt forskelligt afhængigt af hvor vi er og hvem, som er gæst; i en teaterforening på Stevns, eller i musikhuset i Esbjerg, eller når forestillingen fra 31. maj spiller på Teater Grob på Nørrebro som en del af teaterfestivalen CPH Stage.
Det er dramatikeren Henrik Szklany, der gennem grundig reasearch, og samtaler med journalister og politikere (bl.a. Bjarne Corydon selv), har skrevet den 90 minutter lange forestilling, der overskueligt omend med mange, rigtigt mange ord, beskriver sagens indviklede forløb. Kristian Halken er ministeren Bjarne Corydon og et par andre karakterer, blandt andet en ravjysk repræsentent for de danske pensionskasser, der i den grad blev kørt af banen af verdenskapitalen, mens Ina-Miriam Rosenbaum veksler mellem et hav af roller; fra embedsmænd over DONG’s magtfuldkomne bestyrelsesformand Fritz Schur til direktøren for Goldman Sachs, der som en anden Don Corleone giver ministeren, ja hele Danmark ‘et tilbud, han ikke kan afslå’.
Stilen er satirisk, humoristisk. Ikke sjov på den der lårklaskende komedie-facon, men raffineret og finurligt, præget af undertoner, betoninger og små detaljer. For eksempel Rosenbaums kokette lille hånd under hagen, når hun spiller rollen som DONG’s forgyldte direktør Henrik Poulsen. Til tider males med den bredere pensel; vi er ikke i tvivl om holdningen, når Schur konsekvent præsenteres med kongekrone.
Alting er baseret på faktiske oplysninger, f.eks. nedjusteringen af DONG’s værdi til 32 mia. kroner, så de 19 procent af aktierne, der blev solgt, kunne give Goldman Sachs – og Henrik Poulsen, der som ‘incitament’ for at sælge fik tilbudt medarbejderaktier til en endog meget ‘god pris’ – en ekstra hurtig og stor fortjeneste. Bjarne Corydon, ja han gjorde det jo kun for Danmarks bedste må vi forstå, og skal vi tro på hvad aftenens gæst til den efterfølgende debat, tidligere bestyrelsesmedlem i DONG under hele forløbet, Poul Arne Nielsen, så har salget af DONG været en god forretning for Danmark, der har tjent et trecifret millardbeløb på salget. Som den professionelle bestyrelsesmand, han er, gled han glat uden om kritiske spørgsmål fra salen om ‘DONG ikke blev solgt for billigt’ eller om hvor den moralske grænse går mellem ‘incitament ‘ og ‘bestikkelse’, men var dog åbenhjertig og ærlig nok til at vi nok fornemmede, at målet i sin tid helligede midlet.
“Corydong – Det bedste for Danmark” er politisk teater, som man næsten troede det ikke længere fandtes. Man er sådan set aldrig i tvivl om opsætningens holdning, og netop derfor er debatten bagefter en mindst lige så spændende forestilling – omend selvfølgelig ikke lige så komisk præsenteret. Debatteater, så det batter!
“CORYDONG – Det bedste for Danmark”. Af Henrik Szklany efter idé af Ina-Miriam Rosenbaum.
Instruktion: Liv Helm. Scenografi/kostumer/video. Signe Krogh. Dramaturgisk konsulent: Jens Christian Lauenstein Led. Konsulenter: Anders-Peter Mathiasen og Poul Nyrup Rasmussen.
Medvirkende: Ina-Miriam Rosenbaum, Kristian Halken og journalisten Sofie Buch Hoyer samt en ny gæst hver aften.
Spiller på Svalegangen i Aarhus til 4. maj, derefter Esbjerg, Fredericia, Høje Taastrup, Aalborg og på Teater Grob (31. maj til 12. juni).
Anmeldt 29. april.
Forestillingsfoto Ea Verdoner.
