Jorden rundt på små tre timer med pjank, pjat, Putin og prægtige piger.
* * * *
Der er noget paradoksalt i at et show om at nå jorden rundt på kort tid, skal tage så lang tid.
For – vanen tro, fristes man til at skrive – tager Vivienne McKee sig god tid, når hun folder sine løsslupne løjer ud på scenen i Tivolis Glassalen. Lige knapt tre timer tager det i år for Phileas Fogg’s kønne søster, Phillippa, at rejse Jorden rundt og vinde sin brors væddemål i Reformklubben.
Det er for lang tid, uanset hvor festlig og sjov rejsen end er undervejs. Uanset hvor ekstravagante kostumer Kirsten Brink igen i år har lavet til Andrew ‘The Dame’ Jeffers og co., og uanset hvor godt Katrine Falkenberg og Rikke Hvidbjerg synger som showets to smukke heltinder.
Sidste år skulle egentlig have været sidste år med Vivienne McKees Crazy Christmas Cabarets, men publikum krævede mere, og fik det. Og minsandten om ikke forberedelserne allerede nu er i gang til næste års show. Det kan vi så glæde os til i sikker forvisning om, at alting i dette års show såmænd er som det plejer at være. Det er bestemt meget morsomt, ikke mindst, tror jeg, hvis man allerede er fan i forvejen.
Gentagelser og forventningen om gentagelserne er en væsentlig del af showets DNA, efter 36 år har der unægteligt hobet sig en del op. Sidste nye skud på stammen er David Batesons parodi på Donald Trump. Den får vi for tredje år i træk, i år på en saloon langt ude i Nevadas ørken, og uden nogen som helst sammenhæng til den historie, der ellers binder showets sange og komiske optrin sammen – altså en meget løs, og alligevel ganske trofast, fortolkning af Jules Verne’s “Jorden rundt i 80 dage”. På den måde skal det jo blive en lang aften.
Vi kunne måske også have undværet et gensyn med piraten Jack Sparrow.
Til gengæld er der saft og kraft i satiren, når Andrew Jeffers kommenterer Brexit gennem Adelés “Hallo”, eller når Rikke Hvidbjergs fyrige western-dulle Steamy Daniels ikke er særligt imponeret over præsidenten på Shania Twains “That don’t Impress me Much”. Det er her, at Crazy Christmas Cabareten kommer bedst til sin ret, når al deres pjank og pjat får en snert af helt aktuel politisk satire. Derfor er Bennet Thorpes Vladimir Putin (her med et ‘B’) også en velkommen skurk, som vi buh’er fornøjet af.
Det er i det hele taget et veloplagt skuespillerhold, der – i år uden Vivienne McKee selv på scenen – fyrer løjerne af. Jefferson Bond laver masser af sjove små figurer; både som den rigtige Phileas Fogg, der aldrig kommer længere end til et casino i Monte Carlo, som skønt over-bøsset fransk tjener og ballon-skipper, som gigtplaget britisk konsul i troperne og indisk togkonduktør. Henrik Lund udnytter fint, at han får mere plads end tidligere, blandt andet som Fogg’s danske tjener Pasnupå og som nævenyttig journalist med varmt indiansk blod i årerne. Claus de Lichtenberg springer som altid ind, når der lige mangler en cowboy, en pirat eller en kung fu fighter i Hong Kong.
Centralt står Kartine Falkenberg som showets heltinde, der med sin stemme, sin energi og en god portion charme løser opgaven glimrende, suppleret både i kvindelig ynde og med stemmens kraft af Rikke Hvidbjerg, der får rigelig mulighed at gøre det hun er bedst til; trykke den af med livfuld power i de indlagte popnumre, men som også viser, at hun kan være ret morsom.
Vi ved, at David Bateson og Andrew Jeffers er morsomme. De er veteranerne i dette show, og de leverer præcis det vi forventer; man kan så måske nok mene, at der bygges for lidt på år for år. Det er næsten som at sidde nytårsaften og se “90 års fødselsdagen” for 30. gang. Morsomt, ja bestemt, men også meget forudsigeligt.
I det store hele leverer årets Crazy Christmas Cabaret varen. Vivienne McKee og co. gives the people what they want, og det er langt hen af vejen vældigt morsomt og veloplagt serveret. Ægte toasties vil givetvis elske det.
“Fogg’s Off!”.
Skrevet og instrueret af Vivienne McKee. Scenografi og kostumedesign: Kirsten Brink. Kapelmester: Stuart Goodstein. Koreografi: Peter Friis. Lydeffekter: Søren Brunsgaard Petersen.
Medvirkende: Katrine Falkenberg, David Bateson, Andrew Jeffers, Rikke Hvidbjerg, Bennet Thorpe, Jefferson Bond, Henrik Lund og Claus de Lichtenberg samt musikerne Stuart Goodstein, Søren B. Petersen og Tom Højlund Petersen.
Produceret af London Toast Theatre. Spiller i Tivolis Glassalen til 5. januar og på Herman’s i Aarhus fra 9.-12. januar.
Anmeldt 13. november (premiere).
Forestillingsfoto: Thomas Petri.
