Underholdende og veloplagt revy-komedie om Erhard Jacobsen og hans kamp mod DR’s røde lejesvende.
* * * *
Stedsspecifikt teater kan et eller andet. Der er noget særligt ved at sidde i en – iøvrigt glimrende – teatersal på en skole i Gladsaxe, i skyggen af de mægtige højhuse, og opleve en nyskrevet teaterforestilling om Erhard Jacobsen, den gamle bykonge, og hans indædte årelange kamp mod en anden af bydelens mastodonter, Danmarks Radio.
Ikke at Lasse Bo Handsbergs ganske veloplagte, næsten revyagtige komedie ikke også ville kunne fungere glimrende på Mungo Parks normale scene i Allerød, eller på et hvilket som helst andet teater, men det er lidt som om ånden hviler over forestillingen og os på en anden måde her.
“Erhard mod monopolet” handler om politikeren Erhard Jacobsen. Den handler i høj grad også om Danmarks Radio, og omdrejningspunktet er Erhards fjende nummer 1, Mogens Vemmer. Handberg lader afdøde Erhard genopstå som et endog meget vitalt spøgelse for at tage den sidste ordduel med den gamle chef for B&U-afdelingen. Ordstyrer er selve DR, personificeret af Malin Rømer Brolin-Tani, der assisteret af musikeren og skuespilleren Jonas Munck Hansen, også agerer at hav af personer i det rige galleri af mennesker omkring Erhard; fire-fem statsministre, hans hustru Kate og mange flere.
Vi får Erhards livshistorie præsenteret bid for bid, fra den fattige opvækst i Jylland, over den politiske vækkelse som glødende socialist og hans transformation til ligusterhækkenes ukronede bykonge i småborgerlighedens forstad med det berømte horn i siden på det DR, han mente udsendte uforfalsket kommunistisk propaganda i en lind strøm. Det kunne meget let blive en småklam latterliggørelse af hidsigproppen med den uregerlige hårlok, men det lykkes faktisk både dramatikeren og instruktør Peter Langdal at finde en fin balance mellem det komiske i Erhards paranoide forfølgelsesvanvid og portrættet af det idealistiske menneske, der trods alt bare kæmpede for sin sag.
Her er man også godt hjulpet af Henrik Prip, der med små, enkle midler afkoder Erhards gestik og talemåde, og skaber en imponerende fysisk lighed med Erhard. Han rammer meget præcist både spradebassen og den evigt forsmåede politiker, der selv på toppen af sin karriere, bliver ydmyget med en bare ni måneder kort ministerperiode som minister for økonomisk samordning. Prip har stor ære af at skabe en karakter, der nok bliver karikeret, men på intet tidspunkt latterliggøres. Overfor Erhard står forestillingens anden hovedkarakter B&U-chefen Mogens Vemmer, der gestaltes lige så veloplagt af Anders Budde Christensen.
Udgangspunktet i “Erhard mod monopolet” er det paradoksale i at Erhard Jacobsen først 16 år efter sin død, fra sit sted i det hinsides, kunne fejre en eller anden form for triumf, da regeringen og Dansk Folkeparti sidste år besluttede at skære DR med 20 procent. En amputation af landets største nyheds- og kulturinstitution, som Erhard utvivlsomt gerne ville have oplevet, men som nu blev båret frem af DF. Forestillingen bliver således også en replik i debatten om armslængdeprincipper og public service.
Replikkerne er morsomme, og der spilles med en livgivende entusiasme i Karin Betz’ fine sort-hvide DR logo scenografi, hvor polstrede puder i alle størrelser flyttes rundt så de både er sofaer, talerstole og de højhuse, vi sidder forneden af. Det er som om fortællingen flader lidt ud hen mod slutningen og den uhyre forudsigelige udgangsreplik, men man er godt underholdt uden at være vidner til en udlevering.
“Erhard mod monopolet”. Af Lasse Bo Handberg.
Instruktion og bearbejdelse: Peter Langdal. Scenografi og kostumedesign: Karin Betz.
Medvirkende: Henrik Prip, Anders Budde Christensen, Malin Rømer Brolin-Tani og Jonas Munck Hansen.
Spiller på Mungo Parks Gladsaxe scene på Grønnemose Skole, Høje Gladsaxe Torv til 9. maj (men Mungo Park er et repertoireteater, så forestillingen kan godt forventes opført i længere perioder).
Anmeldt 22. marts (premiere).
Forestillingsfoto: Bjarke MacCarthy.
