Stjernedygtige solister og et toptunet orkester holder revyfanen højt i Hjørring.
* * * *
Det er et stjernedygtigt skuespillerhold, Hjørring Revyens musikalske direktør og kapelmester Henrik Baloo Andersen har fået samlet til årets revy – også selvom én af hovedkræfterne, Anne Sofie Espersen, måtte melde forfald med en diskusprolaps lidt inde i prøveforløbet og ikke er blevet erstattet. Trine Gadeberg er nu ene høne i kurven og hun får lov at fylde og funkle i alt fra rollen som 85-årig pensionsansøger over bitter konfirmandmor til 5-årig dreng. Sikken en spændvidde!
Kasper Le Fevre revydebuterer på scenen (han har skrevet tekster i årevis) med blandt andet et fremragende sprogligt virtuost nummer om Europas historie og som ’gammel krænket’, der er godt og grundigt krænket over alle de ’ny krænkede’, der stjæler billedet. Kække og charmerende Carsten Svendsen er slet ikke til at stå for, selvom han er den, der i denne revy har fået det tyndeste materiale at arbejde med. Han er både en løjerlig giraf, spastiker (jo, de laver sjov med spastikere!), russisk hypnotisør, hårdt prøvet Borgerservicemedarbejder og mimisk klimatosse, udover alt det musikalske.
Rutinerede Preben Kristensen spiller kun revy for tredje gang i en lang karriere, og gør det med en afvæbnende selvironi lige fra et morsomt åbningsnummer, der præsenterer holdet, til en afsindig parodi på en revyvise, der er så rædsom, at det er vanvittigt morsomt. Han lader til at befinde sig som en fisk i vandet, både i en stille vise om at vi danskere skal huske på, at vi set fra det ydre rum blot er en lillebitte prik, og når han giver den for fuld udblæsning som operasyngende påfugl, der er irriteret over alt fra vinkendere til Vild med dans og NemId.
Musikalsk er Hjørring i topklasse. Hele holdet kan og får lov til at synge igennem og Henrik Baloo Andersens seksmands orkester med tre blæsere swinger så det er en fryd. På tekstfronten balancerer man mellem det poetiske, det absurde, det skarpe og det helt og aldeles fjollede, hvoraf noget afgjort fungerer bedre end andet.
Der er mange rigtigt gode numre, men også enkle, hvor det er svært at se ideen eller meningen. Blandt andet en lang sketch om politifolk med tørre hænder og en bagedyst med scorereplikker lever simpelthen ikke op til Hjørring Revyens egne store ambitioner.
Det er der så andet der gør. Trine Gadebergs glansfigur, Pelle, er rykket med til Hjørring, og de travle forældre har efterladt ham med en Ipad, som han ser både porno og islamistisk propaganda på, og hvor han møder nye venner i chatrooms. Det er grumt, og grumt godt. Gadeberg og Kristensen genbruger en spydig ægteskabssketch fra sidste års Esbjerg Revy – det skal Hjørring-publikummet glæde sig over – og det politiske strejfes med blandt andet en pophymne til de multinationale selskaber, der ikke betaler skat, og en sketch om et nyt parti, Sund Skepsis, der minder en hel del om noget, vi lige har hørt alt for meget til i valgkampen.
Alt dette gode til trods, så mangler revyen et eller andet. Det er svært at pege på lige præcis hvad, men rytmen hakker, rækkefølgen halter. Instruktøren Frede Gulbrandsen har ikke haft held med afbalanceringen af numrene. Det virker decideret besynderligt at slutte af med fire solonumre i træk inden det flot swingende, afsluttede shownummer hvor alle mulige tv-shows, i takt med tidens foruroligende tendenser, bliver omsat til musicals.
Hjørring Revyen er bestemt god, men den har potentiale til mere.
Hjørring Revyen.
Tekst og musik: Kasper Le Fevre, Trine Gadeberg, Rasmus Søndergaard, Henrik Baloo Andersen, Preben Kristensen, Kjeld Torbjørn, Pernille Sørensen, Frede Gulbrandsen, Jan Svarrer, Jørgen Bing, Søren Anker Madsen, Mei Oulund, Carsten Svendsen, Anders Hoff, Øyvind Rafto & Calle Hellevang-Larsen, Mozart, Shubert, Puccini, Michael Bévort, James Price m.fl.
Instruktion: Frede Gulbrandsen. Scenografi: Kirsten Brink. Koreografi: Peter Friis. Kapelmester: Henrik Baloo Andersen.
Medvirkende: Trine Gadeberg, Preben Kristensen, Carsten Svendsen og Kasper Le Fevre.
Spiller på Vendsyssel Teater til 3. august.
Anmeldt 15. juni (premiere).
Forestillingsfoto: Axel Søgaard.
