Ambitiøse københavnske amatører kaster sig ud i historisk-krimi-musical-genren på Bellahøj, men bør nok have øjne på udefra.
Ingen stjerner da det er en amatøropsætning
Det københavnske amatørteater Musicalteatret har lavet offentlige forestillinger siden 2006, og er et af de mest ambitiøse i en efterhånden ret stor underskov af dygtige amatørteatre. Mens de fleste tyer til velkendt materiale insisterer Musicalteatret på ikke alene at producere og opføre store musicals, men også på selv at skabe og skrive dem.
Det gør Musicalteatret særligt interessant, for alle og enhver kan jo i princippet sætte en amatørversion af “A Sound of Music” op, og med masser af medvirkende og et par velvalgte stemmer i forgrunden få det til at ligne noget. Det er noget helt andet, at skabe det hele fra bunden.
I år har teatrets glødende ildsjæl, Rasmus Mansachs, kastet sig over historien om Jack the Ripper, den frygtindgydende kvindemorder fra Londons slum i 1888, og har både skrevet tekst og sangtekster, samt instrueret og koreograferet. Han plejer også selv at spille en bærende rolle, men det er dog ikke tilfældet i år. Musikken er skrevet af Lars Rahbek Andresen, og består af 11 sange. Det var samme makkerpar, der for to år siden lavede den meget originale og dystopisk sorte fængselsmusical “Tremmer”, der bestemt havde potentiale.
Helt så godt slipper de ikke fra mødet med Jack the Ripper. Musikalsk bevæger vi os indenfor den moderne popgenre, med melodier og lyrik, der minder mere om et natklubbesøg med Medina fra Aarhus end med Victoriatidens slumkvarter i London. Når man skriver historiske musicals gør det ikke noget at tonerne er moderne, men man må gerne skele til den periode handlingen udspiller sig i og indarbejde den i værket. Historien om den smukke luder Mary Jane Kelly og hendes veninder, der en for en bliver ofre for den bestialske Jack the Ripper, bliver fortalt uhyre omhyggeligt i et hav af små, korte scener, der i de fleste tilfælde kommer til at savne dramatisk pondus. Og så vrimler det med sidehistorier; dels en sød fortælling om ung, spirende kærlighed mellem den forladte gadepige Lily og blomstersælgeren William, dels følger vi de to politifolks opklaringsarbejde, samt et spor med den entreprenante gadeluder Eliza Cooper, med Mary Janes skumle husværtspar, hendes sjuft af en kæreste og hans ven, den skarptslebne barber, Kosminski.
Historien bliver for omstændelig, og opsætningen savner i den grad tempo og dynamik, den dramatiske handling til trods. Resultatet er en forestilling på næsten tre timer. Det er for langt, alt for langt. Kill your darlings, fristes man til at skrive, men det er jo netop det, Jack the Ripper gør uafbrudt her….
Amatørteater nyder den luksus at have masser af mennesker på scenen. Der er 48 medvirkende i “Jack the Ripper”, 14 i solistroller og resten som folkemængde med mere. Alle disse mennesker kunne godt være benyttet bedre. Mærkeligt nok er der ofte for få på scenen, selvom man er velsignet med en masse skønne, skæve typer, som man aldrig får lov at se i det professionelle teater. Og så ville det gavne det musikalske indtryk, hvis man havde udnyttet de mange medvirkende som korstemmer i højere grad end tilfældet er. Anyway, der skabes alligevel en del flotte tableauer undervejs, og når man giver sig i kast med special effects som et tordenvejr hvor Jack the Ripper ses, og ikke ses, og ses igen mellem lynnedslagende fungerer det jo rigtigt godt.
Det er selvsagt ikke alle medvirkende, der er lige gode skuespillere og sangere, men Malaika Berenth Mosendane, der har den største rolle som Mary Jane Kelly, kan både sige replikker og synger glimrende, og hun giver rollen en rørende dybde. Hun er udsprunget fra Holbæk Drama College, og det skal nok blive til noget med hende. Også Clara Frederikke Rose Lundberg som den unge gadepige Lily imponerer i både spil og sang – det er de to på det ledsagende foto. Freja Silke Højberg Stenbæks Eliza Cooper, Oliviahelene Roskjær Tofts Cate leverer deres banale popsange med god energi, og sidstnævntes solo “Hjem”, der slutter første akt af er sammen med Marys “Den sidste tilbage”, de sange, der klart bedst klarer musicalprøven.
Mark Fjordbæk Oreskov er fin som den sleske barber, Matteo Mikkelsen morer i perioder som møgirriterende politimand og så er der alle de anderledes typer, der er lidt af en gave til forestillingen.
Det er respektfremkaldende, at Musicalteatret vil det hele selv,men selv topprofessionelle teaterfolk har svært ved både at skrive og instruere, og når ambitionerne nu er så store, vil man have stor nytte af at knytte professionelle folk udefra til at stramme materialet og raffinere udtrykket. Der burde være mulighed for det, for de sælger faktisk temmeligt mange billetter til Folketeatrets Turnescene i Grøndalscentret, hvor forestillingen spiller frem til 11. maj.
“Jack the Ripper – the Musical”. Af Rasmus Mansachs (tekst og sangtekster) og Lars Rahbek Andresen (musik).
Instruktion & koreografi: Rasmus Mansachs. Korleder/sanginstruktør: Jakob Blegvad Stenz. Musikansvarlig: Lars Rahbek Andreasen.
Medvirkende: Malaika Berenth Mosendane, Clare Frederikke Rose Lundberg, Michael Gade Thomsen, Oliviahelene Roskjær Toft, John Holmgren Brohammer Jensen, Freja Silke Højbjerg Stenbæk, Matteo Mikkelsen, Mark Fjordbæk Oreskov, Katrine Juliane Krone, Christine Maria Engelsted Risum, Hannah Madeleine Juul Toft, Stefan David, Line Hesdam, Kalle Tuborgh Solmer og et ensemble på 34 .
Spiller på Folketeatrets turnescene i Grøndal Multicenter på Bellahøj til 11. maj.
Anmeldt 25. april (premiere).
Forestillingsfoto: Ole Overgaard.
