Hyggelig og morsomt moderniseret lystspil-musical skal nok blive en succes på Folketeatret og landsdækkende turné.
* * * *
Man kunne godt med en vis ret frygte, at den gamle filmsucces “Mød mig på Cassiopeia” selv i 2019-klæder kunne blive en fælt gammeldags affære, men det er faktisk lykkedes instruktør og teaterchef Kasper Wilton og makkerparret René Vase og Jannik Fuglsang at modernisere den på en måde, så man både bevarer den klassiske, danske filmkomediestil og tilføjer en mere nutidig tilgang til løjerne.
Nittenhundrede-en-gang-i-fyrrerne handlingen er bevaret, hvad pokker skal man ellers gøre med en historie om en teaterkomponist med toneblokering på grund af ægteskabelige problemer, der får hjælp af musikkens muse, direkte ankommet fra Olympen, til at færdiggøre en forestilling til en kolerisk teaterdirektør og hans primadonna, tilfældigvis komponistens egen utro hustru. Historien er set med 2019-briller vel noget nær håbløs, og Kai Normann Andersens ikoniske musik er alle sine indlysende syng-med-fra-start kvaliteter til trods et lydbillede af en for længst svunden tid, som stadigt færre rent faktisk er i stand til at erindre.
Men musikken er og bliveralligevel det, der stadig giver “Mød mig på Cassiopeia” en berretigelse, så man må følge musikkens tidsbillede, og lege videre derfra. Det er det revyforfatterne Vase & Fuglsang meget behændigt har gjort, og i denne idérige farceprægede opførelse bliver der leget med komediegenren, mens de musikalske referencer stikker i alle retninger i tid og sted, fra Kim Larsen til Grease.
Der spilles lystigt lystspilkomedie i både hoved- og biroller, der synges smukt og godt, og selvom der bestemt er mere Bredgade end Broadway (en reference, der benyttes i forestillingen) over denne opsætning; med et beskedent, men hårdt arbejdende kor, der både assisterer som musikere, dansere og i biroller, og en lovlig spartansk scenografi, der ligner det den er – en turnéscenografi, der skal kunne flyttes fra dag til dag og tilpasses alt fra musikhuset i Aarhus til teaterforeningens sal i Bredballe – så skal det nok blive en succes. Både på Folketeatret og den efterfølgende lange turné, der varer helt til slutningen af maj.
Man kan næsten ikke forestille sig et bedre skuespillerhold end det, der er samlet her. Amalie Dollerup er både sød og yndig som musen Polyhymnia, med den glubende appetit på menneskenes dårskaber. Hun synger den berømte “Musens sang” så den går lige i hjertet og fremkalder et langt, showstoppende bifald. Overfor hende er Carsten Svendsen den helt rigtige komponist Berger. Han er som taget ud af en filmkomedie fra 50’erne i sin diktion og mimik, og har en komisk timing i sine replikker, der faktisk godt kan minde om Dirch Passer, når han var bedst. Christopher Læssø står lidt svagere i billedet som den dameglade flyverkaptajn, der kommer ned på jorden ved mødet med det guddommelige, mens Lone Hertz er mildest talt bedårende som den snu og geskæftige Rosa, der nok ved hvordan kærlighedens veje går.
Trine Gadeberg, Troels Malling og Kristian Holm Joensen leverer alle tre veloplagt komediespil på højt plan, og endelig er Asger Reher en pudsig Zeus og Jens Krøyer en aktivt medlevende pianist/kapelmester med mere.
“Mød mig på Cassiopeia” henvender sig især til det fuldmodne teaterpublikum, der her får præcis hvad de ønsker, serveret i en let, sprælsk og vældigt underholdende udgave. Det er dansk, det er dejligt og det er ganske enkelt hyggeligt.
“Mød mig på Cassiopeia”. Af Flemming Lynge og Børge Müller med musik af Kai Normann Andersen. Bearbejdelse af Kasper Wilton, René Vase og Jannik Fuglsang.
Instruktion: Kasper Wilton. Scenografi: Marie Í Dali. Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz. Kapelmester og musikalsk indstudering: Jens Krøyer.
Medvirkende: Amalie Dollerup, Carsten Svendsen, Christopher Læssø, Trine Gadeberg, Troels Malling, Kristian Holm Joensen, Lone Hertz, Asger Reher, Karin Nordly-Holst, Kristoffer Sass, Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen, Rasmus Rothaus Faartoft, Rikke Lillevang, Tanja Dræberg.
Spiller på Folketeatret til 3. marts. Derefter landsdækkende turné fra 14. marts til 23. maj.
Anmeldt 31. januar (premiere).
Forestillingsfoto: Gudmund Thai.
