Årets Rottefælde-revy er ikke en af dem man vil huske længe, men det er god gedigen underholdning, serveret med musikalsk lethed og publikumsafsmittende overskud.
* * * *
Med næsten to ugers forsinkelse ovenpå Mikkel Schrøders uheld ved en forpremiere, kunne Rottefælden i Svendborg i aftes omsider byde ind til premiere i det gamle, charmerende revyteater, der gennem årene har fostret så mange store stjerner.
Årets revy hører ikke til de bedste i Rottefældens 136-årige historie, men bestemt heller ikke til de dårligste. Vil man ikke huske den for dens skarpe tekster eller for overdådig lårklaskende morsomme sketches, vil man i stedet kunne mindes den for en legende musikalsk lethed og et perlende spillehumør, der smitter af på publikum.
Revyens grand ol’ man Jan Schou serverer jokes så gamle, at man tænker, at han første gang fik dem fortalt af sine forældre; her bør der strammes op. Men ellers leverer revyen i store træk hvad den lover – mange små grin, der hen ad vejen gør det til en vældigt charmerende aften.
Operasangerinden Kiki Brandt imponerer med sin flotte sangstemme, som hun flittigt får lov at bruge, og så kan hun også være morsom. Christine Astrid har både samme musikalitet og funny bones, og hun udvikler sig positivt som revyskuespiller for hvert år. Et nummer om at multitaske med fire telefonjobs på én gang, er virtuost udført, og giver Christine Astrid mulighed for at vise hvor ferm en revykomedienne hun er. Mikkel Schrøder har både musikalsk elegance og er skarp i sine musikalske parodier. De er nye for publikum i Svendborg, men trækker måske lige i overkanten meget på genbrug i hvert af ideer og opbygning fra tidligere shows andre steder. Jan Schou tager heldigvis revanche for de lamme vittigheder i en ganske god, klassisk revyvise om de masker, vi allesammen går og skjuler vores sande jeg bag og i et par filmsketches, der har en overraskende udvikling.
Anden akt er en velafbalanceret og harmonisk blanding af skæg og ballade, parodier og musikalitet; helt fint i nummeret om de fallerede popdronninger Anne, Sanne og Lis, i et meget sjovt nummer om Tinder-dating, en musikalsk lækkerbisken fra en krænket Christine Astrid og med Jan Schou som Dronning Margrethe, der skal finde en måde at fejre Prins Joachims 50-års fødselsdag på, bistået af Kiki Brandt som en noget spag Marie.
Inden pausen er niveauet mere svingende, og de fire dygtige skuespillere er ikke for alvor blevet forkælet af tekstforfatterne. Mikkel Schrøder har et udmærket nummer om at være transvestit og blive set skævt til, og for Jan Schous Pave ’er alting rent’. Hele herligheden styres aldeles suverænt af Jens Krøyer og hans uhyre veloplagte musikere, der Rottefælde-vanen tro også indgår i et par numre på scenen. Alt i alt er årets revy en munter og vellykket aften i det charmerende gamle revyteater.
”Rottefælden 2019”.
Tekst og musik: Jens Krøyer, Pia Ullehus, Peter Oliver Hansen, Morten Holm-Nielsen, Peter Spies, Leif Maibom, Mikkel Schrøder, Kasper Gattrup, Kiki Brandt, Christine Astrid, Kenneth Sichlau, Jeanette Kiilrrich, Peter Bisgaard, Søren Madsen, Giovacchino Forzano, Giacomo Puccini, Vase & Fuglsang, Carl Nielsen og ’Fritz von Léveren’.
Instruktion: Carsten Friis. Scenografi: Pia Ullehus og Henning Pedersen. Koreografi: Christine Astrid. Kostumer: Hanne Mørup og Tina Balleby Madsen. Kapelmester: Jens Krøyer.
Medvirkende: Christine Astrid, Kiki Brandt, Mikkel Schrøder og Jan Schou. Kapelmester: Jens Krøyer. Musikere: Ole Caspersen og Guy Moscoso.
Spiller i Rottefælden i Svendborg til 24. august.
Anmeldt 11. juni (forsinket premiere)
Foto: Skovdal & Skovdal.
