Sprudlende veloplagt kærlighedskomedie for både Shakespeare-kendere og dem, der bare vil have en herlig teateroplevelse.
* * * * *
Shakespeare er forelsket! Det tror da pokker, for kan man overhovedet andet end at forelske sig i Mille Hoffmeyer Lehfeldts Viola i Østre Gasværk Teaters opsætning af den stjernestrøede filmkomedie fra 1998, “Shakespeare in Love”?
Hun er helt vidunderlig som adelskvinden, der elsker teatret så meget, at hun trodser loven for at slutte sig til William Shakespeares teatertrup forklædt som mand; sart, sød, skrap, handlekraftig, charmerende, smuk og fuldkommen perfekt til rollen. Ih, du Mille!
Filmen vandt i sin tid syv Oscars, bl.a. til Gwyneth Paltrow, og til Tom Stoppard og Marc Norman for deres manuskript, men historien synes som skabt for teatret. For “Shakespeare in Love” handler om kærligheden til teatret ligeså meget som om kærligheden mellem to mennesker. Lee Halls scenebearbejdelse er i allerhøjeste grad i Shakespeares ånd. Den leger med teatrets magi, og sammen med Stoppard og Normans originale manuskript, med dets hav af referencer til Shakespeares dramatik og digtning, appellerer den både til nørder og nybegyndere.
Nørderne kan kan passende lave en lille citatkonkurrence bagefter, mens nybegynderne får sådan én på opleveren, at de forhåbentlig, som vores prægtige Viola, taber deres hjerte for teatret for tid og evighed.
I Katrine Wiedemanns sprudlende opsætning, får den ikke for lidt på komedieregistret. Der spilles igennem som var det en klassisk farce. De to timer og 45 minutter flyver afsted, for hold da op, hvor bliver vi underholdt, når komedien folder sig ud og Viola forklæder sig som mand for at spille Romeo, og forblænder Thure Lindhardts Shakespeare. Han lider af en alvorlig skriveblokering. Hun bliver hans muse, og hvor han indtil mødet med hende har måttet læne sig op af sin samtidige kollega, Christopher Marlowe, og planke både hans ideer og vers for overhovedet at få skrevet noget ned, får hans kærlighed til Viola igen pennen til at danse på papiret, og han skriver “Romeo og Julie”. Kærligheden er gengældt, men da Viola er blevet givet væk til den ubehagelige Lord Wessex, så har den ingen fremtid. Derfor, ræsonnerer forfatterne, blev “Romeo og Julie” en tragedie og ikke den komedie, der oprindeligt var bestilt.
Maja Ravn har skabt Østre Gasværks monumentale rum om til en moderne og dog tidstro version af Shakespeares Globe Theatre, udstyret med 280 ødselt påklædte dukker, der effektivt og uhyre vellykket integreres som et enormt folke- og statistkor. Også det er strålende.
Mille Lehfeldt begejstrer, men hun får så sandelig kvalificeret med- og modspil af Thure Lindhardt som Shakespeare. For at “Shakespeare in Love” skal lykkes, skal gnisten være der mellem dem, og det er den. Samspillet har energi og nerve, så det er en fryd; både det lidenskabelige og det komiske. Omkring dem funkler et sprudlende veloplagt ensemble, hvor ikke mindst Nicolai Jørgensen leverer komediespil af højeste klasse, både som Violas rige far og som den teatertossede Fennyman. Og det er en sand fornøjelse at opleve unge spillere som Elliott Crosset Hove og Anton Hjejle folde sig fuldt ud i komiske roller. Christiane Gjellerup Koch giver sin Dronning Elizabeth I en myndig varme, og Mikkel Arndt er et rigtigt dumt svin som Violas kommende ægtemand, Wessex, der kun er interesseret i medgiften og er parat til at slå ihjel for at få den. Noget af det helt skønne ved denne forestilling er, at alle i det omfattende ensemble har hver deres små øjeblikke, hvor det for en stund er dem, der er hovedpersonen, og at de alle som en udfolder deres rolle strålende.
Vi bliver tilmed forkælet med en række meget morsomt koreograferede optrin og fægtescener, hvor der veloplagt spilles bold med teatrets illusion, og selvom gassen siver lidt ud af ballonen de sidste ti minutter, bliver “Shakespeare in Love” en af den slags teateroplevelser, der giver én lyst til mere. Meget mere.
“Shakespeare in Love”. Baseret på Marc Norman og Tom Stoppards filmmanuskript. Bearbejdet til scenen af Lee Hall. Oversat af Niels Brunse.
Instruktion: Katrine Wiedemann. Scenografi & kostumer: Maja Ravn. Koreografi: Niclas Bendixen. Lysdesign: Brian Njie. Lyddesign: Morten Frank Nebelong.
Medvirkende: Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Thure Lindhardt, Christian Gjellerup Koch, Flemming Enevold, Steen Stig Lommer, Tina Gylling Mortensen, Patrick Baurichter, Anton Hjejle, Mikkel Arndt, Nicolai Jørgensen, Elliott Crosset Hove, Marcus Gad Johansen, Gustav Dyekjær Giese, Mark Agerskov, Simon Kaarfast, Tanja Fleth Bønke, otte statister og 280 dukker.
Spiller på Østre Gasværk Teater til 28. april.
Anmeldt 29. marts (premiere).
Forestillingsfoto: Miklos Szabo.
