Engelsk turnéudgave af den pragtfulde musical “The Book of Mormon” spiller hele 19 forestillinger i Musikhuset Aarhus. Det er en meget underholdende og flot opsætning, men det er desværre ikke A-holdet vi får at se.
* * * *
Musicalen “The Book of Mormon” er noget af det morsomste, og mest politisk ukorrekte indenfor genren, man overhovedet kan opleve. Den handler om en gruppe mormoner, der er sendt til Uganda for at missionere, og som man kan forvente det af skaberne af kult-animationsserien “South Park”, der også står bag denne musical, er intet helligt her.
Det er en vidunderligt fræk, flabet og grænseoverskridende parodi på både religion i almindelighed, ikke kun mormonerne, og på det ‘vilde’ Afrika. Hvordan det er undgået musicalen at blive kastet på krænkelsesbålet er næsten uforståeligt, for den portrætterer afrikanerne, som enten AIDS-syge, der tror at det kurerer dem hvis de voldtager spædbørn, som naive ‘happy-go-lucky’-folk, der siger Hasa Diga Eebowai (det betyder i følge forestillingen: Fuck Dig, Gud!) til alt, eller som følelseskolde, militante warlords. Fordommene står i kø, men de præsenteres med et smil og en kærlighed, der får alt til at gå an og blive accepteret.
Det er meget, meget morsomt, musikken og sangene er elementært fængende. Det er derfor, at “The Book of Mormon” er én af verdens allerbedste, moderne musicals og derfor, at den har gået sin sejrsgang over hele verden – fra Broadway til West End i London, og blandt andet kunne opleves i foråret 2018 på Det Ny Teater i København på dansk med Silas Holst, Carsten Svendsen og Lea Thiim Harder i topform i de tre hovedroller.
Nu har Musikhuset Aarhus satset butikken og inviteret den engelske turnéopsætning til at spille i Store Sal ikke færre end 19 gange. Det er unægteligt lidt af en satsning, for kan ‘direkte fra Broadway”, der som jeg ser det er ‘direkte fra prøvelokalerne’et sted i England, sælge lige så godt som Silas Holst og co. kunne i København? Det vil tiden vise.
Vi lider nogle gange af den opfattelse herhjemme, at alt er bedre hvis bare det kommer fra Broadway eller West End, men den danske version i 2018 var klart bedre end den, der nu spiller i Aarhus. Ikke mindst var hovedaktørerne bedre. Ensemblet står ret skarpt. Bredden er god. De mormonske missionærer og de enfoldige afrikanere, danser og synger så det er en fest og en fryd. Opsætningen er en kopi af originalen – scenografisk, koreografisk, i instruktionen og helt ned i castingen, hvor f.eks. Conner Peirson som Elder Cunningham synes valgt fordi han har en umiskendelig fysisk lighed med Josh Gad, der spillede rollen i den originale 2011-opsætning i New York. Musikken lyder godt i det lækre musikhus. Underholdningsværdien er i top.
Men. Ingen forestilling på dette niveau kan helt overleve de tårnhøje forventninger uden at hovedrollerne lever op til ansvaret, og det gør ingen af de tre her. Conner Peirson, Kevin Clay og Nicole-Lily Baisden hedder de tre, der har rollerne som den Usikre Elder Cunningham, den selvoptagede Elder Price og landsbypigen Nabulungi. Clay har skam spillet rollen på både Broadway og på den amerikanske turné, og Peirson har været i ensemblet i fem år, men ingen af dem er i nærheden af at skabe den charmerede energi, som Holst og Svendsen leverede til perfektion i København. De leverer deres karakterer professionelt i den forudbestemte skabelon, men begges stemmer – både i replikker og i sangene – er mærkeligt skingert nasale. Det lyder ganske enkelt ikke rart, og bliver frygteligt irriterende i længden, og det trækker desværre noget ned i helhedsindtrykket. Nicole-Lily Baisden er et ganske ubeskrevet blad. Hun er sød og kær i udtrykket, men vokalt ikke helt god nok til for alvor at imponere. Man kan se talentet, men det har ikke helt udviklet sig endnu.
Det er således ikke A-holdet, der er kommet til Aarhus, og som skal føre musicalen via Zürich tilbage til Storbritannien og slutte på West End en gang i midten af 2020. Når udgangspunktet er så sprudlende og skønt som tilfældet er med “The Book of Mormon” kan mindre end det bedste bestemt gå an. Det er stadig en festlig og temmelig forrygende musicaloplevelse. Men helt oppe og ringe er det ikke.
“The Book of Mormon”. Af Trey Parker, Robert Lopez og Matt Stone.
Instrueret af Casey Nicholaw og Trey Parker. Scenografi: Scott Pask. Kostume design: Ann Roth. Koreografi: Casey Nicholaw. Musikalsk supervision og vokal arrangementer: Stephen Oremus.
Medvirkende: KevinClay, Conner Peirson, Nicole-Lily Baisden, Will Hawksworth, Ewen Cummins og et stort ensemble.
Spiller i Musikhuset Aarhus til 6. december.
Anmeldt 20. november (premiere).
Forestillingsfoto: Paul Coltas.
