Brexit har ikke alene sat Storbritannien skakmat, det har også fået skovlen under Vivienne McKee.
* * *
Det burde være en gave til en ferm satiriker, men Storbritanniens langstrakte og fuldstændigt kaotiske afsked med EU – Brexit – har også sat en kæp i hjulet på Vivienne McKee og hendes årlige Crazy Christmas Cabaret. Allerede i januar blev årets show annonceret; et tema over Dumas’ De tre musketerer omsat til crazy humor bliver naturligvis til The Three Brexiteers. Indlysende. Oplagt. What can possible go wrong!
Ja til at begynde med kan der jo gå det galt, at Brexit slet ikke kom – i 2019 – hverken som planlagt i marts, eller i juni, eller i oktober. Og her står Vivienne McKee og skal sætte sin traditionelle julekomedie op i Glassalen – briterne skal til valg 12. december, og Brexit kan (måske) blive i begyndelsen af januar – “The Three Brexiteers” spiller til 11. januar og tager vist igen i år et par forestillinger i Aarhus bagefter. Der er ikke bare kaos i Storbritannien, der er det nu også hos den skøre, primært engelske skuespillertrup. For hvad fanden skal de stille op med et stykke, hvor forudsætningerne ikke bare kan, men højst sandsynligt vil ændre sig flere gange i løbet af spilleperioden.
Det bliver lidt lige som den forgangne revysommer, med folketingsvalg, regeringsskifte og politikerparodierne der blev væk. Brexit må blive en sidehistorie i showet, og med grundlaget kuldkastet bliver satiren lidt fesen. Tilbage er så de go’e gamle virkemidler med at tage et forlæg alle kender og pjatte og fjolle sig gennem det, med lidt indlagte sange, en masse ordspil og selvfølgelig The Dame, Andrew Jeffers i nogle vanvittige kvindekostumer, i år i dobbeltrollen Frankrigs østrigske dronning og en kromutter, som er gul vest-aktivist, og naturligvis skal indgå i den onde skurk, Cardinal Rich-Pervs nedrige planer om at vippe Kong Louis d. 13 af pinden.
Det kommer der mange, men ikke helt nok, muntre situationer ud af, og som det sædvanligvis forholder sig så stikker historien af i forskellige retninger, fra en Stars Wars duel til at forestillingens kvindelige diva, Katrine Falkenberg, er sur over ikke at have fået skrevet sange nok ind i showet til at hun kan brillere – hvilket hun så gør – brillerer, altså – med fuld vokal power og absolut star quality.
Den nye mand på holdet, australske Kevin Kiernan-Molloy, er et friskt pust i rollerne som blandt andet den tåbelige konge og den sexede musketer Amorous, og Jefferson Bond som bl.a. D’Artagnan, og Bennet Thorpe arbejder energisk og med god effekt for sagen, og får mest muligt ud af løjerne.
Til gengæld må jeg gentage mig selv lidt fra sidste års anmeldelse når det gælder Andrew Jeffers og David Bateson. De to Crazy Christmas Cabaret veteraner virker simpelthen metaltrætte og det er også lidt som om Vivienne McKee er løbet tør for nye ideer til dem i deres faste skabeloner som skurk og dame. Det er simpelthen for forudsigeligt, selvom forudsigelighed er en meddigtende faktor i disse cabarets, som Vivienne McKee nu har skrevet og instrueret 37 af. Hun giver den selv ganske fint gas som den kvindelige skurk Milady de Whichway, der undervejs også bliver sexet cabaretværtinde på Moulin Rouge, og som den fjollede Dr. van Helsingor fra Helsingør.
Der er for meget tomgang, for få steder, hvor latteren for alvor får lov at rulle, og showet fungerer afgjort bedst i sangnumrene og de få gange, hvor det bliver rigtigt skørt. Men der tages for få chancer og det er alt, alt for meget same procedure as last year og året før, og året før og….. PS/ Jeg behøver vel ikke at skrive at showet er for langt, for det har det vist været 35 gange før….
“The Three Brexiteers” af Vivienne McKee.
Instruktion: Vivienne McKee. Koreografer: Peter Friis og Anete Jensen. Scenografi og kostumer: Kirsten Brink. Musical director: Stuart Goodstein.
Medvirkende: Katrine Falkenberg, Andrew Jeffers, David Bateson, Jefferson Bond, Bennet Thorpe, Kevin Kiernan-Molloy, Claus de Lichtenberg og Vivienne McKee.
Produceret af London Toast Theatre. Spiller i Glassalen i Tivoli til 11. januar.
Anmeldt 14. november.
Forestillingsfoto: Thomas Petri.
