BOGANMELDELSE: Med hjælp af journalisten Rune Skyum-Nielsen giver Thure Lindhardt et unikt indblik i skuespillerens tanker og arbejdsproces.
* * * * *
Det er ikke en biografi. Dette skrives som både en anbebefaling og en advarsel.
En advarsel for de fans af skuespilleren Thure Lindhardt, der tror, at de nu skal hyggelæse om hans liv og karriere, med passende doser af name-dropping fra både den danske og den internationale film- og teaterverden.
En anbefaling til dem, der med denne bog får et helt unikt kig bag skuespillerens offentlige filter, og som enten selv er skuespillere, drømmer om at blive det, arbejder med teater og film på et eller andet plan, eller som blot er fascineret af psykologien bag en skuespillers arbejde.
Thure Lindhardt er med sine blot 45 år alt for ung til at udgive sine erindringer, om end han begyndte tidligt og allerede nu har oplevet mere i karrieren end de fleste. Det er dog helt tydeligt, at han har haft helt andre ambitioner med denne bog. Jeg har ikke læst en mere dybdegående analyse af skuespillerens arbejde med sit fag, siden jeg for mange år siden læste Erik Wedersøes “Min Jago”, der i bund og grund handlede om skuespillerens arbejde med én bestemt rolle. Her tager Thure Lindhardt – med egne ord i nogle af bogens kapitler, og med Rune Skyum-Nielsens loyale pen i andre – os med helt ind i maskinrummet i en hel karriere, der professionelt strækker sig over tyve år. Han fortæller ærligt om op-og nedture, både fagligt og personligt, om bristede forhold, om druk og stoffer. Om at opføre sig egocentrisk og lemfældigt, og om at grave sig så dybt ind under huden på en rolle, at selv hans nærmeste rådgivere advarer ham.
Han er meget ærlig, uden at udlevere andre end sig selv. Han fortæller om hvordan den purunge skuespiller bliver taget under Frits Helmuths vinger – på det tidspunkt lidt for omtågede vinger – men han gør det med respekt. Og han fortæller om hvordan Ghita Nørby i én isnende klar sætning lader ham forstå, at den præstation hun havde oplevet ham levere på scenen en aften var uværdig for ham. Han fortæller om dengang han blev fyret på selve filmsettet af Ron Howard, da det internationale gennembrud stod lige for døren – ikke fordi han var dårlig, men fordi han var for ung og splejset. Og han fortæller om, hvordan han tog nederlaget med oprejst pande og at den reaktion formentlig banede vejen for fremtidige roller i USA.
Det er interessant at læse om hvordan selv de internationalt berømmede tv-serier i høj grad laves som samlebåndsarbejde og hvordan skuespillerne i dem beskrives som ‘lykkeriddere’. Samtidig arbejder de hver enkelt stenhårdt på at blive så gode som overhovedet muligt, og hvis man tror, at en skuespiller skaber sine karakterer alene eller alene i samarbejdet med instruktøren, så giver denne bog et meget fascinerende indblik i hvordan Thure Lindhardt for eksempel i dyre domme køber sig til coaching af skuespilcoachen Ivana Chubbuck, og hvordan de to arbejder både på tæt hold og nogle gange over telefonen på tværs af tidslinjer og kontinenter når kernen i en karakter skal skabes.
Thure Lindhardt tager i bogen udgangspunkt i et par håndfulde specifikke roller, de fleste filmroller, og fortæller om deres følelsesmæssige påvirkning af han, og deres betydning for hans karriere. Det er naturligvis gennembrudsfilmen “Her i nærheden”, den barske “Nordkraft” og de to Dan Brown-filmatiseringer “The Da Vinci Code”, som han altså aldrig kom med i, og efterfølgende “Angels & Demons”, men det er også Henrik i “Broen III & IV” og “Sandheden om mænd”. Den sidste fik fremragende anmeldelser, og det så meget desto mere interessant, at Thure Lindhardt ikke selv var tilfreds. Han var ‘ikke tryg’ under optagelserne og kalder selv sin præstation for ‘ikke-tilstedeværende’. I de efterfølgende pligt-interviews med medierne koketterede han med sit ‘ikke-tilstedevær’, som en spillestil, men det var reelt spil for galleriet. Ikke-tilstedeværet skyldtes, at han ikke kunne finde sin karakter.
Alle roller, både succeser og fiaskoer, gode og dårlige oplevelser, bidrager til at føre skuespilleren videre, ikke kun i karrieren, men også i livet, og som man sidder med den fornemmelse, at også arbejdet med bogen, har en form for terapeutisk effekt på Thure Lindhardt.
“Vi ved jo hvordan det er at være menneske” må være tvangspensum for enhver skuespilleraspirant, og er et ‘must’ for alle, der ønsker at fordybe sig i skuespillerens metier.
Thure Lindhardt i samarbejde med Rune Skyum-Nielsen: “Vi ved jo hvordan det er at være menneske”. 311 sider. 299,95 kr. Gyldendal. Udkom 15. oktober.
