Kasper Dalsgaard leverer en pragtpræstation i Moliere-komedien “George Dandin”, der er årets forestilling på Teatret Slotgården i Odense.
* * * * *
Der skal mere end lidt dansk sommeregn til at tage humøret fra skuespillerne, der i Odense Slots gård opfører en af Molieres mere ukendte komedier “George Dandin”. Anført af en sprudlende Kasper Dalsgaard leverer det unge ensemble en vidunderlig sommerkomedie om hvad der jo må være verdens mest uheldige ægtemand, og de gør det med en spillelyst og en energi, der smitter som var det corona. Så selvom regnen en halv time inde i forestillingen begynder at dryppe og støt tager til i styrke, så smiler og ler vi på publikumspodiet, så det er en fryd.
Selv da Kasper Dalsgaard med små ti minutter igen et kort øjeblik træder ud af sin karakter, og spørger om vi – publikum – vil i tørvejr, eller om de – skuespillere – skal spille færdigt, så råber vi højt i kor ‘fortsæt’. Vi vil have det hele med. Vi vil have slutningen med på den stakkels Georges’ genvordigheder, der altsammen handler om, at han har giftet sig af kærlighed til den unge, smukke og adelige Angelique, men så smerteligt må erfare, at der er forskel på folk. Adelen har særlige privilegier, og et eget kodeks for ære og anstændighed, og det kan selv Dandin, trods det at han har penge, aldrig blive en del af. Han bør, fornemmer vi, nøjes med at glæde sig over at hans børn med tiden vil opnå adelens privilegier. Hvis han altså får børn, for den yndige Angelique har mere travlt med at kurtisere macho-manden Clitandre, og mener så bestemt, at det er hendes ret – som ung og classy – at leve livet, som hun har lyst til uden nogen synderlig hensyntagen til andre mennesker omkring sig.
Moliere skrev stykket på bestilling fra hoffet i 1668 (og spillede ved den lejlighed i øvrigt selv titelrollen) som en ballet-komedie, men der er intet gammeldags eller forældet over hverken grundhistorien eller den legende og vildt morsomme opsætning på Odense Slot, som nok er mindre prangende end Versailles, men stadig er en prægtig ramme.
Nok ser tingene anderledes ud i dag, men klasseskellene har ikke forandret sig meget, og ungdommen, den er ikke blevet mindre selvcentreret og egoistisk i de over 350 år, der er gået.
Vor anti-helt George Dandin opdager, at hans kone er ham utro, men han kan ikke bevise det overfor hendes forældre, og den killingekælne Angelique er mere snu end hun ser ud, så hun har held til at sno begge forældre, sin elsker og ikke mindst sin hanrej af en mand om sin finger og slipper ud af alle fortrædeligheder hver gang det ellers ser ud til at George Dandin omsider får skovlen under hende. Og hver gang er det Dandin, der ender med at stå med Sorteper og håret i postkassen.
Hele ensemblet leverer skønt komediespil, men det er Kasper Dalsgaard i titelrollen, der stråler om kap med regnen, og leverer en pragtpræstation. Han er guddommeligt morsomt i indledningens interageren med publikum og når ham på ren stumfilmsmanér forsøger at redde sin ægteskabelige ære, men fumler med bue og pil tilsyneladende helt uden kontrol over arme og ben, og så vokser han i takt med sine nederlag fra det urkomiske til det dybt rørende. Dandin er en stakkel, som man ikke kan andet end have ondt af, og det er i de små detaljer, at Kasper Dalsgaard skaber en hjerteskærende karakter, som til sidst må resignere og erkende sit nederlag.
Freja Klint er øretæveindbydende dejlig som den ikke-så-dumme-blondine, og som hendes elsker, leverer Thomas Nielsen en prægtig frikadelle-figur, bl.a. når han nedknappet til navlen synger “Nessum Dorma”. I rollerne som Angeliques snobbede forældre skaber Jonas Kriegbaum og Rebecca Rønde Kiilerich et par meget morsomme karrikaturer; hun skrydende som et æsel og han, en skydegal laps, der alene tænker på familiens ære. Morten Klode og Amanda Bøgestrøm fylder glimrende som de tjenestefolk, der spiller med på intrigerne for egen vindings skyld og over hele linjen spilles der med en højintens og fysisk energi, der som nævnt i indledningen ikke lader sig kue af regnen, men nærmest tværtimod, benytter den som brændstof.
Det er Johan Sarauw, der har instrueret, og sammen med Teater Slotgårdens leder Jacob Moth-Poulsen har skabt både scenografi og forestillingens koncept, der understøttes så smukt af Olivia Hetmans farverige, opfindsomme og smukt farvekoordinerede kostumer og karrikerede makeup.
“George Dandin” spiller i Slotgården i Odense frem til 29. august med en lille afstikker til KUNSTEN i Aalborg fra 1.-5. august, og jeg håber for både skuespillere og det forhåbenligt store publikum, at vejret arter sig lidt bedre end på premiereaftenen. Det fortjener alle.
“George Dandin”. Komedie af Moliere.
Bearbejdelse og instruktion: Johan Sarauw og Jacob Moth-Poulsen. Koncept og scenografi: Jacob Moth-Poulsen og Johan Sarauw. Kostumer & makeup: Olivia Hetman. Musikalsk arrangement: Matthæus Bech.
Medvirkende: Kasper Dalsgaard, Freja Klint, Jonas Kriegbaum, Rebecca Rønde Kiilerich, Thomas Nielsen, Amanda Bøgestrøm og Morten Klode.
Spiller på Slottet i Odense til 29. august, undtagen 1.-5. august, hvor der gæstespilles på KUNSTEN i Aalborg.
Anmeldt 25. juli (premiere).
Forestillingsfoto: Emilia Therese.
