Forside Anmeldelser 2020 HVIS LIVET VAR EN SANG

HVIS LIVET VAR EN SANG

400
0

Lane Lind synger og fortæller om et liv på – og udenfor scenen. Det er varmt, morsomt og ikke uden en vis tristesse.

* * * *

Jeg har ikke ligget på den lade side, siger skuespillerinden Lane Lind hen mod slutningen på sin små to timer lange solo-cabaret, og afslører et par kærlighedsforhold til langt yngre mænd.

Kærligheden er især i centrum i forestillingen “Hvis livet var en sang”; både den til mændene, som der, må vi forstå, har været en del af undervejs, men sandelig også en kærlighed til sønnen Mads (der har instrueret forestillingen), til barnebarnet Carmen, til teatret og ikke mindst til livet i sig selv. Det sidste, fortæller hun undervejs i det anekdotiske spor mellem sangene, har det ikke altid været lige let med. Der har undervejs været en del tvivl på egne evner, bristede drømme og mislykkede kærlighedseventyr. Et så slemt, at den purunge Lane stod på kanten af sin franske altan på femte sal og kiggede ud i den sorte nat, men ikke turde tage springet fordi der var for langt ned.

Her på det lille cabaret-skib, Liva, i Nyhavn tager hun springet. Det modige spring ud i at stå på scenen – ikke alene, men sammen med den umanerligt velspillende og medlevende guitarist Lasse Schmidt – og fortælle om et levet liv og en karriere på godt og ondt, tilsat en række sange, der på hver sin måde indrammer og illusterer perioder og episoder i Lane Linds 75-årige liv. Fra “Skolepigens sang”, som hun optrådte med på skolescenen i 1959 – en omskrivning af “Pige træd varsomt” – til slutnummeret, der helt naturligt er Jacques Brels prægtige djælvedans om livets karrussel.

Lane Lind leverer sangene – de er ganske forskellige i stil og karakter – godt, men det er alligevel de mellemliggende monologer, der fænger mest. Og morer. For der er sjove historier, og de bliver fortalt med en vidunderlig, underspillet selvironi, og en ikke ueffen parodisk elegance. For eksempel historien om Olaf Ussing, som vrængede vredt af hende da de første gang skulle spille sammen. Hvorfor var han så vred på denne unge skuespillerinde? Jo, alle de smukke mænd, han havde mødt på teatret var forelskede – i hende! 

Eller hvad med den om den svenske komiker og sanger Eva Rydberg, der var hyret til at spille glansrollen som Fanny Brice i musicalen “Funny Girl” på Odense Teater, med Lane Lind som ‘alternerende’, det vil sige, at hun ind i mellem skulle spille rollen, og dublere i tilfælde af sygdom. Det kom aldrig til at ske, for krukken Rydberg forlangte at Lind end ikke måtte prøve på rollen, for ingen skulle skygge for hendes stjerneglans. Det er lidt skæbnens ironi, at netop en sang fra “Funny Girl” også her er blevet ‘strøget’ i så meget sidste øjeblik, at den stadig figurerer i det trykte program. 

Rollen som Sally Bowles i “Cabaret” kom hun heller aldrig til at spille, men synge “Livet er Cabaret, min ven” gør hun dog her, med den pointe, at uden publikum, hvor angstprovokerende det end kan være, kan skuespilleren ikke få det kick, der er selve meningen med at stå på scenen. ‘Meningen med livet er at det er’, som hun filosofisk udtrykker det mod slutningen.

Der er indrømmelser og intime afsløringer. Nok har hun været en kærlig mor, men en god mor har hun næppe været, dertil var hun alt for forkuseret på sig selv og sit eget liv og karriere. Og sygdom har der også været – og er, med en nylig konstatering af Parkinsons. Men med alderen, der nager hende, er der også kommet en næsten endnu større livslyst, og selvom “Hvis livet var en sang” næsten kan have karakter af en fin kunstners svanesang på scenen, så må man ikke håbe at dette er det sidste vi ser til hende. Der er fire store stjerner til hendes livskloge og muntre cabaret, og til Lasse Schmidts lækre akkompagnementer på de velstemte guitarer.

“Hvis livet var en sang”. Manuskript: Lane Lind. Sangtekster og musik: Kai Normann Andersen, PH, Irving Berlin, Volmer-Sørensen, Jimmy McHugh, Dorethy Fields, Bebbe Wolgers, Olle Adolphson, Karl Bjarnhof, Jacques Brel, Habakuk, John Kander, Joe Masteroff og Fred Ebb m.fl.

Instruktion: Mads M. Nielsen. Musikalsk arrangement og akkompagnement: Lasse Schmidt.

Medvirkende: Lane Lind.

Spiller på Cafe Liva indtil 22. august.

Anmeldt 5. august (premiere)

Foto: Mads M. Nielsen.

PS/ Der tages alle forholdsregler for covid-19 på det lille cabaretskib, hvor man ikke sidder nær så tæt som man plejer. 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her