Det Ny Teater leverer endnu engang topkvalitet, med en vanvittigt flot opsætning af Lionel Harts musical “Oliver!”.
* * * * *
Når Det Ny Teater lover ‘en pragtopsætning’, så leverer de ‘en pragtopsætning’. Der er ikke en finger at sætte på noget i teatrets første forestilling siden corona lukkede Danmark og kulturlivet ned, og skulle det private musicalteaters pengekasse være slunken, så kan man i hvert fald ikke se det fra salen.
Musicalen “Oliver!” er et hit. I modsætning til teatrets seneste satsning, den kikset kitschede tyske vampyr-musical, er der her både en stærk historie – baseret på Charles Dickens berømte roman “Oliver Twist” – en perlerad af glimrende sange, det ene fantastiske optrin efter det andet og nogle interessante hovedroller, hvor titelrollen, den forældreløse dreng Oliver i virkeligheden blot bliver den motor, der holder historien i gang.
I “Oliver!” er det personerne omkring Oliver, der er de mest interessante. Den gamle hæler Fagin, der selvom han lever af ulovligheder, har en godt hjerte, og holder byens hjemløse børn både beskæftiget og mætte. Den unge pige Nancy, der ved skæbnens ugunst har forelsket sig i den værste stodder i hele London, men ikke kan slippe ham, uanset hvor grov og modbydelig denne Bill Sikes er. Det bliver hendes død, at kærligheden ganske enkelt ikke kender til begrebet ‘sund fornuft’.
Vor lille ven Oliver er endt på Mr. Bumbles fattighjem, da hans mor døde i barselsseng, og da han vover at bede om mere mad, bliver han solgt til en bedemand, hvorfra han stikker af og slutter sig til Fagins bande af lommetyve, inviteret af den drevne Lurendrejer. Inden da har han i den smukke, renfærdige “Hvor findes kærlighed?” spurgt sig selv om ikke der trods alt et sted i denne dystre verden findes kærlighed. Det ender med at han finder den, hos den rige Mr. Brownlow, som – det er jo et eventyr – viser sig at være hans bedstefar, men inden da skal både Oliver og det brogede persongalleri omkring ham så grumme meget igennem.
Fagin drømmer i sit stille sind om et liv på den rigtige side af loven, men det har visse ulemper, så han ‘overvejer situationen’ som han synger i blot én af mange, herlige sange som denne 60 år ganle musical har at byde på. Preben Kristensen er en aldeles pragtfuld Fagin. Mere hyggelig måske, end decideret farlig, men fuldkommen overlegent god i sangnumrene både dem med og dem uden børnekor. Det er godt set af ham og instruktøren Daniel Bohr, at få lagt referencer ind til både Disneys Aladdin og Ringenes Herre, når Fagin pudser sine skinnende hælervarer. Det børster lidt den sidste smule støv af en musical, som man naturligvis godt kan høre har en del år på bagen.
Monica Isa Andersen i rollen som Nancy har potentialet til at blive den næste store, kvindelige musicalstjerne herhjemme, og spiller sig op efter en lidt vaklende entré så hun til sidst gør stort indtryk som den ædelmodige unge kvinde, der ofrer sit eget liv for at hjælpe Oliver. Hendes store sang “Blot han behøver mig”, leverer hun med dyb indlevelse og en følsom nerve i den glimrende sangstemme.
Ved torsdagens premiere var det Bertram Hasfort Klem, der spillede Oliver. Det gjorde han strålende. Med vitalitet og charme – og god kontrol i den vanskelige solo. Jonathan Tage Pedersen var en tilsvarende gæv Lurendrejer. De mange børneroller, der kan være en udfordring at besætte rigtigt, klarede opgaven med bravour, og man må håbe og ønske, at de to andre hold børn er lige så gode.
Operasangeren Jens-Christian Wandt er en sand fornøjelse som fattiggårdsforvalter Bumble, der gifter sig med Ann Mari Max Hansens barske Mrs. Corney, og hurtigt fortryder igen, og selvom ikke alle de små biroller spilles med samme kvalitet, så er der stor ros til hele ensemblet, der virkelig leverer på et niveau, som man næppe finder meget bedre i musical-metropoler som London og New York. De store fælles optrin, både dem med Oom-pah-pah og ramasjang, og den smukke, poetiske “Kom og køb” sidder simpelthen lige i skabet.
Opsætningens kvalitet; den stilsikre og effektive instruktion af Daniel Bohr, husscenografen Paul Farnsworth fornemt flotte og meget effektive slum-scenografi, koreografien, lys- og lyd, kostumer og den overlegne afvikling af hele det tekniske cirkus er på højt internationalt niveau.
Der må blot spilles for omkring 350 publikummer pr. aften i Det Ny Teater, og med en opsætning som denne, hvor der ikke er sparet på noget (der kan ses og høres fra salen) må teaterchef Niels-Bo Valbro selv med ‘udsolgt’ alt andet lige sætte en mindre formue til. Man må håbe på bedre tider, så “Oliver!” kan få et langt sceneliv for rigtigt udsolgte huse, for det fortjener den virkelig.
“Oliver!”. Musical af Lionel Bart baseret på Charles Dickens’ roman “Oliver Twist”.
Iscenesættesle: Daniel Bohr. Scenografi: Paul Farnsworth. Koreografi: Lee Proud. Musikalsk indstudering og kapelmester: Per Engström.
Medvirkende: Preben Kristensen, Monica Isa Andersen, Rasmus Fruergaard, Jens-Christian Wandt, Ann Mari Max Hansen, Bertram Hasfort Klem (en af tre Oliver), Jonathan Tage Pedersen (en af tre Lurendrejer), Sebastian Harris, Christina Elisabeth Mørkøre, Lea Palme Skriver. Søren Torpegaard Lund, Michael Lindvad, Carl-Christian Rasmussen, Mia Karlsson, Mikkel Hoé Knudsen, James Leece, Niklas Frandsen, Thomas Mark, Mark Agerskov, Søren Bech Madsen, Lærke Belle Juul Hansen, Linda Fabricius Hultemark, Thea Boel Gjerum, Elise Ruusunen, Jonas Suurballe og Sophia Johar (en af tre Bet), samt tre hold lommetyvebørn.
Spiller på Det Ny Teater til 6. december.
Anmeldt 17. september (premiere).
Forestillingsfoto: Per Morten Abrahamsen.
