Alt er næsten perfekt i Odenses nye revykoncept, med Sara Gadborg, Henrik Lykkegaard og Lars Arvad i absolut topform.
* * * * *
Der har ikke været meget at grine af denne sommer. Ingen revyer, landet er langt i lænker, vi skal holde afstand og den seneste melding fra landets statsminister er, at vi egentlig helst skal holde os hjemme.
En anarkistisk tilgang til dette velmenende råd, vil være at smide alt hvad vi har i hænderne, og rende ud i byen for at have det sjovt. Og befinder man sig i en radius af en omkring 4-500 kilometer fra Odense, så bør man ikke snyde sig selv for årets revyoplevelse.
Revylution, kalder de revyen, der meget apropos spilles på Anarkist Beer & Food Lab i hjertet af Odense. Det er Odense Sommerrevy, der står bag, med kunstnerisk leder Lars Arvad i spidsen. Han kunne ikke bære et helt år uden revy, uden satire og uden noget at grine af. Så det giver han os – i rigt mål. Modsat hans sommerrevy, der er stor i slaget og traditionel i form og indhold, er Revylution et lille, skrabet revyshow med tre skuespillere, en pianist og et lille publikum på maksimalt 138 pr. aften. Indholdsmæssigt er det ikke fordi Revylution som sådan revolutionerer genren, men omgivelserne giver nogle muligheder som det store telt på Engen ikke har. Intimitet, nærvær – med afstand, så absolut. Der tages alle tænkelige hensyn for at undgå smittespredning – og en (undskyld) smittende spilleglæde, der når ud i hver en krog af Anarkists rustikke og drøncharmerende lokaler.
Henrik Lykkegaard er næppe set bedre på en revyscene end her; det klæder virkelig hans revytalent at optræde på et lille spillested. Sara Gadborg, den fynske tornado af en musikalsk humørbombe, får et regulært revygennembrud og må stå højt på ønskelisten hos landets revychefer, og chefen selv, Lars Arvad, viser mere alsidige sider af sit revytalent, som ikke kun er det runde og joviale, men også rummer en snert af galskab og skæv komik. I baggrunden passer en af landets bedste akkompagnatører, Morten Wedendahl, diskret, men med autoritet klaver og guitar.
Revyen består af 18 numre, der spilles uden pause, så publikum kan være ude på Albanigade igen kl. 22, og som noget meget, meget sjældent er der ikke et eneste dårligt nummer i blandt. Naturligvis er ikke alle 18 numre lige gode, bevares, men sammensætningen af dem, og energien og spilleglæden løfter det hele op på et højt, højt niveau. Det er meget morsomt, hele vejen igennem, og meget musikalsk.
Åbningsnummeret er et højintenst snakkenummer om alle de indlysende forskelle på sidste år og i år – sidste år var det ulovligt at bære maske, i år er det et krav og så videre – det serveres kvikt og energiladet og sparker revyen flot igang.
Flere numre er set før andre steder – men jo ikke i Odense – og fungerer her og i denne sammenhæng på bedste vis, ja faktisk bedre end i originaludgaverne. For eksempel et Brexit-nummer, hvor alle engelske låneord er udeladt og erstattet af fordanskninger. Lykkegaard leverer det med skarp elegance. Og helt og aldeles uimodståelig er han som alle troubadurers fader, en folkesanger og storyteller fra Nordjylland, der spidder enhver selvhøjtidlig Allan Olsen-type, med knastørt vid.
I de to små sketchfilm, der vises undervejs, får Henrik Lykkegaard også lejlighed til at vise hele sit register indenfor komisk karaktertegning, i øvrigt fornemt fulgt til dørs af Lars Arvad og Sara Gadborg.
Hun kan synge. Det har vi set før i diverse musicalsammenhænge, men har vi nogensinde hørt hende synge bedre end i en pragtfuld udgave af Bent Fabricius-Bjerres “Duerne flyver”, som en helt ren og gåsehudsfremkaldelde hyldest til den nyligt afdøde maestro. Inden da har hun henrykket – også bragende musikalsk – i et ret skønt nummer om de tre mænd, der denne sommer har givet hendes liv ny mening, Geisling, Brostrøm og Mølbak, og sandelig om ikke også hun får lov at trykke den af som countrysangerinde, der følger sin farmors vise råd om mænd fra Kerteminde.
Lars Arvad er uhyre morsom, både når han fortæller bedemandsvittigheder, er den moderne curlingfar, der har store forventninger til sønnens skolegang og livsbane, og når han indgår i diverse sketches og førnævnte videoer. Hvor de to andre sprudler, er han revyens solide anker, det er også en kvalitet.
Og kvalitet er der hele vejen igennem. Fra det herlige smagebrædt med specialøl fra bryggeriet, til kokken Henrik Jyrks strålende kødservering med salater og en fin mac’n’cheese, der udgør den samlede pakke med mad og revy. Underholdningen starter allerede ved maden og den sjove ølsmagning.
Det er bare om at finde sin indre anarkist frem, spritte hænderne, tage mundbindet på (det må gerne komme af når man sidder og spiser, drikker og griner) og komme afsted til Odense og Revylution. Det bliver ikke meget bedre.
“Revylution”.
Tekst og musik: Vase & Fuglsang, Morten Wedendahl, Carl-Erik Sørensen, Jacob Morild, Klaus Rifbjerg, Bent Fabricius-Bjerre, Jacob Weble, Henrik Lykkegaard og Søren Anker Madsen.
Instruktion: Lars Arvad.
Medvirkende: Sara Gadborg, Henrik Lykkegaard, Lars Arvad og Morten Wedendahl (pianist).
Spiller på Anarkist Beer & Food Lab i Odense til 10. oktober.
Anmeldt 23. september (premiere).
Foto: Fra Revylutions Facebook-side.
