Smuk og tankevækkende teaterperformance på Teater Grob sætter fokus på selvværd og samfundets syn på de fattige.
* * * *
Aktualiteten er til at tage at føle på. Coronasituationen har sendt mange ud i arbejdsløsheden, og rykket gevaldigt rundt på samfundsnormerne. Men “Ser du mig” handler ikke om corona, det er en eviggyldig fortælling om hvad der for alvor betyder noget for menneskers anseelse i et moderne, kapitalistisk forbrugersamfund som vores. Om hvad der sker, når nogle ryger ud af kredsløbet og rammer bunden.
Har du penge, job og gerne lidt magt, så er du noget. Kan du flashe det dyre designertøj på byens hippe in-steder, kan du trille den sølvgrå Mercedes op foran Cafe Victor og parkere ulovligt på fortovet mens du indtager din daglige dosis østers og champagne i skæret af omverdens beundring, så er du noget.
Mister du derimod dit job, kan du ikke betale din husleje og er du overladt til systemets hjælp, så er du intet. Hverken i omverdenens øjne, eller i egen selvopfattelse.
I vores del af verden er vores identitet uløseligt forbundet med status, magt og penge.
“Ser du mig” er en teaterperformance for tre skuespillere, kreeret af duo’en CoreAct, der består af Anika Barkan og Helene Kvint. Teksten, der ikke er en dialog, men snarere et langt digt, hvor ordene på skift kommer fra den ene, den anden og den tredje, er skrevet af Abelone Koppel, og handler om den fornedrelse, der overgår et menneske, som ‘sendes til skrot’. “Se på mig – giv mig en chance til,” bønfalder den ene fortabte, for kort efter blot at konstatere: “De ser på mig – men ikke i øjnene”.
Der opstår en territorial magtkamp mellem de tre dernede på samfundets bund, men det hele ender lykkeligt, med det smukke budskab om, at hvis vi står sammen og deler den smule vi har, så kan vi godt være lykkelige alligevel. Slutningen er både meget overraskende og meget poetisk, og skal ikke afsløres her.
Lys og lyd er en stærkt integreret del af værket, og Edward Lloyd Pierce har skabt et velfungerende scenerum, hvor et nedsænkeligt loft bestående af utallige glødepærer skaber en både smuk og klaustrofobisk ramme om ordene, som til tider forvrænges, og det hele understøttes af et dybt og intenst lydbillede, skabt af Mika Forsling.
På scenen gør Helene Kvint, Mohamed Ali Osman og Søren Møller Pedersen alle indtryk med hver deres stærke udtryk, og fysiske spil, som trods forestillingens alvor ikke er uden et vist glimt i øjet.
Ved indgangen fik vi udleveret enten et spørgeskema eller en af disse ‘spørgsmålstoppe’, vi legede med som børn, hvor man siger et tal og skal vælge en farve, og endelig får et spørgsmål. Hvorfor fortoner sig i uvisheden, for effekterne benyttes ikke i forestillingen.
“Ser du mig” varer en time og ti minutter, og er en intens lille espresso i samfundsdebatten.
“Ser du mig”. Idé og koncept: CoreAct. Manuskript: Abelone Koppel.
Instruktion: Anika Barkan. Scenografi og lysdesign: Edward Lloyd Pierce. Lyddesign: Mika Forsling. Kostumedesign: Camilla Lind.
Medvirkende: Helene Kvint, Mohamed Ali Osman og Søren Møller Pedersen.
Samproduktion mellem CoreAct og Teater Grob. Spilles til 12. september.
Anmeldt 21. august (premiere).
Forestillingsfoto: Emilia Therese.
