Flot ser det ud og lækkert lyder det, men teaterkoncerten med C.V. Jørgensens sange kommer ikke helt op at ringe.
* * * *
Der er ikke en finger at sætte på hverken det visuelle udtryk, som i anden afdeling bliver næsten magisk, på performernes præstationer eller på lyden, der er toptunet, men “Teaterkoncert C.V. Jørgensen”, der fredag fik premiere på Aarhus Teater, er alligevel ikke helt oppe at ringe.
Forestillingen er en samproduktion mellem Aarhus Teater og Aveny-T i København, og skulle have haft premiere på C.V. Jørgensens 70 års fødselsdag i foråret. Det satte corona en stopper for, så nu er det Aarhus, der får æren af premieren, mens forestillingen kommer op på Frederiksberg Allé i 2022.
Det er første gang siden gruppen En over/En under’s cabaret på Cafe Teatret og i Odense i 2000, at C.V. Jørgensens sange præsenteres i en scenedramatisk form, og hans runde dag er i sig selv en glimrende anledning. Hans tekster har altid stået noget af det fineste rockpoesi skrevet på dansk.
Det er mændene, der skabte ‘teaterkoncerten’ som scenedramatisk kunstform herhjemme, Nikolaj Cederholm og Kåre Bjerkø, som også står bag her, og det er Bjerkø, der med sine musikalske arrangementer af C.V. Jørgensens sange fra hele karrieren, kommer bedst afsted med det i dette tilfælde. Han har haft den kreative hat på, og præsenterer C.V. Jørgensen med både jazz, soul, bluegrass og techno-input på musiksiden, og meget mere oveni. Lækkert lyder det, flot synges det, og så er det vildt, at sangerne/solisterne selv spiller musikken. Overordentligt godt endda. Musikalsk er forestillingen uhyre vellykket. Også selvom man måske ikke lige bryder sig om sin yndlings C.V.-sang i netop den fortolkning eller det musikalske arrangement, så er der tænkt ud af posen og det er vanvittig flot udført af de ni sangere, skuespillere, musikere og dansere, der kan det hele, lidt til og meget mere.
Læg dertil en lyssætning, der specielt i anden afdeling, når magiske højder – den står Jonas Bøgh og Sune Verdier for – i samarbejde med scenografen Jon Stephensen, som også har været i legehumør, selvom det altså er lyset, der giver det sidste, afgørende løft.
Det er så godt, så flot og ganske imponerende. Men “Teaterkoncert C.V. Jørgensen” kommer alligevel ikke rigtigt op at ringe. Er det C.V. Jørgensens sange – vi får 29 af dem – der ikke rigtigt egner sig til formatet? Sidder man simpelthen for ofte og savner mesterens egen nasale, dvælende stemme? Bliver det hele lidt for fortænkt, lidt ‘for meget’ ? Nicolaj Cederholms opsætning er ikke rigtigt logisk. Der er for mange spørgsmål, der trænger sig på. Hvorfor sidder ensemplet topløse i papkasser, eller optræder strippet ned til underbukserne? Ind i mellem bliver det næsten for kaotisk, som i “Entertaineren”, hvor scenen er så smuk, men hvor de to sangeres indbyrdes ‘kamp’ om rampelyset ender i tumult.
For meget bliver gjort ‘for meget’ og det harmonerer i min bog ikke med det minimalistiske ordmenneske C.V. Jørgensens eget udtryk, som jeg personligt erindrer som ‘enkelt og klart’, uden at jeg dog på noget tidspunkt har dyrket ham specielt. Dem, der har det – og de er mange og trofaste – vil i denne sammenhæng formentlig savne sangen “Costa del Sol”, som vel sagtens er hans mest kendte sang. Måske for kendt til at blive udsat for Cederholms slag med tryllestaven?
I ensemblet står Mark Linn klarest frem med en konstant scenisk autoritet og en fremragende stemme, men også Emil Prenter og Simone Tang er fængende, både vokalt og i deres fysiske fremtoning, og alle har de ære af forestillingen; Tue West, hvis nasale stemme læner sig meget op af C. V. Jørgensens originale, men mere kælent naiv i sit udtryk, Nive Nielsen, Nana Schwartzlose, som i en enkelt sang får lov at blæse rent igennem, Johan Klitgård, Siff Vintersol og Carl-Christian Riestra, der både spiller trommer og er intens i en techno-inspireret udgave af den gamle “I skyggen som jeg plejer”.
Koreografien er fascinerende og udføres fornemt, mens kostumer og sminkning ikke forekommer at have et klart mål, og som jeg har svært ved at se C. V. Jørgensen spejle sig i.
Resultatet er en lidt haltende, men visuelt flot og fornemt fremført teaterkoncert, som nok skal begejstre et stort publikum, men næppe alle.
“Teaterkoncert C. V. Jørgensen”. Sange og musik af Carsten Valentin Jørgensen. Idé og koncept: Nikolaj Cederholm.
Instruktion: Nikolaj Cederholm. Musikalske arrangementer: Kåre Bjerkø. Scenografi: Jon Stephensen. Lysdesign: Jonas Bøgh og Sune Verdier. Kostumedesign: Line Bech. Koreografi: Anja Gaardbo. Lyddesign: Malte Oscar.
Medvirkende: Tue West, Mark Linn, Nana Schwartzlose, Simone Tang, Emil Prenter, Carl-Christian Riestra, Nive Nielsen, Johan Klitgård og Siff Vintersol.
Produceret i samarbejde mellem Aarhus Teater og Aveny-T.
Anmeldt 14. august (premiere).
Spiller til 19. september. Og på Aveny-T i 2022.
Forestillingsfoto: Emilia Therese.
