Gode sangere og en flot produktion kan ikke skjule, at den tysk-amerikanske vampyr-musical “Dance of the vampires” ikke holder et niveau vi er vant til og forventer på Det Ny Teater.
* * *
Vi er godt vant når vi går til musical på Det Ny Teater. Masser af skønne forestillinger har teatret budt os gennem de seneste 25 år, bl.a. i flere omgange produktioner af “Phantom of the Opera”, der har kunnet matche niveauet i de største internationale musical-byer. Og senest en rørende, smuk og velspillet “Spillemand på en tagryg”.
To gange om året skal teatrets direktør Niels-Bo Valbro finde musicals, der dels både passer til teatrets rum, akustik og stil, og dels kan sælge mange billetter. Rigtigt mange, for teatret får ikke produktionstilskud. Af indlysende årsager har man ikke taget mange chancer gennem årene, der skal spilles salgsikre kort.
Desværre tynder det jo ud blandt de store publikumstræffere; man kan ikke køre “Phantom of the Opera”, “Les Miserables” eller “Annie get your Gun” i båndsløjfe i et lille land som Danmark. Der må nyt blod til… Apropos blod….
“Dance of the vampires” har masser af frisk blod. I stil og udtryk passer den godt ind hvad man kan opsætte på Det Ny Teater. Siden ur-premieren i Østrig i 1997 har den gået sin sejrsgang rundt i mellem- og østeuropa, med succesfulde afstikkere til Japan og Finland, mens en Broadway-opsætning i 2001 endte som en af de største musical-fiaskoer på Broadway i nyere tid. Et faktum Det Ny Teater elegant forbigår i det store glittede souvenirprogram og pressematerialet, muligvis fordi de amerikanske producenter ikke havde tillid til grundmaterialet og derfor gav musicalen en solid og åbenbart ikke særlig vellykket omskrivning.
Musikken er komponeret af ingen ringere end Jim Steinman, og hvis man som jeg var ung i 70’erne kan man ikke undgå at have stødt på hans storladne rockballader fra Meat Loafs legendariske “Bat of Hell”-album fra 1977, en lang række andre hits til Meat Loaf, Bryan Adams og ikke mindst verdenshittet “Total Eclipse of the Heart” fra Bonnie Tyler. Den sidste melodi er også det gennemgående tema i “Dance of the vampires”, som i øvrigt også har genbrugt et andet af de store numre fra Meat Loaf-perioden i lettere omskrevet form og med helt nye tekster, naturligvis. De er skrevet af tyske Michael Kunze, pop-rock sangskriver med bl.a. schlager-stjernen Udo Jürgens på sin samvittighed.
Det er altså to erfarne herrer i både musicalbranchen og på pop-rockscenen, der har skabt denne musical, som bare i sidstse ende viser sig ikke at være god nok. I hvert fald ikke god nok målt med den kræsne målestok, som vi er forvænt med på Det Ny Teater.
Man kan bruge nok så mange penge på en visuelt prangende og flot scenografi og kostumeekstravaganza, der skifter fra transylvansk folklore til Grev von Krolocks dystertsorte gravkrypt til slottets prægtige balsal. Og man kan krydre scenen med en kombination af erfarne og sikre musicalsangere som Peter Jorde, Kim Hammelsvang og Julie Steincke, og unge, frembrusende talenter som Monica Isa Andersen og Søren Torpegaard Lund, der synger de svulstige sange med stort format. Men man kan ikke ændre ved det faktum, at “Dance of the vampires” ganske enkelt ikke er en god musical.
Det smitter af at den er tysk. Forestillingens komik – som jeg da går ud fra er tilsigtet og ikke ufrivillig – er typisk tysk, og går slet ikke i tråd med dansk humor, der klart læner sig op af den engelske tongue-in-cheek humor. Kunze har hjemme i det tyske arbejdet med tyske opsætninger af “Phantom of the Opera” med mere, og har, da han og Steinman lavede deres egen musical, planket den med arme og ben fra de store værker. Vi har for eksempel et kropar som i “Les Miserables”, vi har en besynderlig dæmon (her en vampyr), der lever i det skjulte og begærer den smukke og uskyldsrene Sarah (den kender vi lidt fra “Phantom”). Hun er på den anden side ikke afvisende overfor den dragende greve og hans erotiske udstråling, men samtidig ungpige-glad for den unge, naive assistent Alfred, der ledsager en ‘Professor Tournesol-møder-Van Helsing-møder Albert Einstein’ ude i den transylvanske vildmark. Musicalen er i øvrigt inspireret af en gammel film af Roman Polanski, og det lykkedes at få selveste Polanski til at instruere ur-opførelsen i sin tid. Lån på lån, tilsat lidt af den hype, der er omkring vampyr-myten, og som det bestemt ikke kan afvises, kan sælge billetter.
Jeg kan faktisk godt lide flere af Jim Steinmans melodier; “Røde sko”, “Kærlighedsduet”, “For Sarah” og “Friheden venter” er svulstige rockballader, men teksterne forekommer umådeligt banale og dialogen er til tider nærmest ubehjælpsom. Dramaturgien er det også så som så med; krofatter forsvinder pludseligt ud af handlingen og hans kone går vist stadig rundt i skoven og kalder på sin datter.
I rollen som den flotte vampyr-Greve vender Peter Jorde tilbage til Det Ny Teater med stor autoritet og passende patos. Han er en glimrende og helt rigtig von Krolock, umådeligt godt syngende og aftenens absolutte stjerne. Monica Isa Andersen, der sidste år debuterede i “Den Evige ild” på Bellevue har også både stemme og udtryk som den smukke pige, der forføres af grevens excentriske elegance. Hun synger sig ind i vore hjerter med varme, nydeligt suppleret af Søren Torpegaard Lund, der også er helt nyuddannet og som efter en lidt slingrende start i den grad synger sig op. Også Kim Hammelsvangs professor er et lyspunkt. Hans revytalent kommer til sin ret i en figur, der egentlig er mere irriterende end sjov, og han mestrer et par af forestillingens sværeste sange ganske fortrinligt. Vanskeligere er det for Julie Steincke, Charlotte Guldberg og Jesper Asholt at løfte deres karakterer udover det næsten pinagtigt karikerede. De prøver alt hvad de kan, men opgaven synes uløselig.
Det er Daniel Bohr, der har stået for instruktionen, og man fornemmer at han også har været noget bundet af et forlæg, som man ikke har måttet ændre – forbedre – i, mens teatrets husscenograf Paul Farnworth har lavet en scenografi og nogle kostumer, der ser imponerende ud, men som også – især i kostumevalget – virker som taget ud af en mellemeuropæisk turistbrochure fra 70’erne.
Konklusionen må være, at “Dance of the vampires” ikke holder det høje niveau, som Det Ny Teater normalt forkæler os med, og man går fra teatret med en lille nagende frygt for, at kilden af musicals, der både kan sælge billetter og passer til teatrets stil, så småt er ved at løbe tør….
“Dance of the vampires”. Musik: Jim Steinman. Tekst: Michael Kunze. Oversættelse: Karen Hoffman.
Instruktion: Daniel Bohr. Scenografi: Paul Farnsworth. Koreografi: Alistair David. Musikalsk indstudering og kapelmester: Per Engström.
Medvirkende: Peter Jorde, Monica Isa Andersen, Kim Hammelsvang Henriksen, Søren Torpegaard Lund, Jesper Asholt, Julie Steincke, Anders Bilberg, Charlotte Guldberg, Henrik Lund og mange,mange flere.
Spiller på Det Ny Teater til 9. april.
Anmeldt 30. januar (premiere).
Forestillingsfoto: Miklos Szabo
