Anne Karin Broberg vender tilbage til scenen efter længere tids sygdom i den lille, men bestemt ikke uefne Jægerspris Revyen. Revyen byder både på masser af gode grin og en lille tåre i øjenkrogen.
* * * *
Der er normalt ikke nogen grund til ligefrem at fremhæve i en anmeldelse, at en skuespiller har været væk fra scenen i mere end et år på grund af sygdom. Den slags er normalt ugebladsstof. Men her kan man ikke komme uden om det.
Den lille Jægerspris Revyen slutter nemlig med et af den slags næsten uafrystelige revynumre, som man oplever alt for sjældent. Et lille øjeblik, hvor det brede smil for en stund afløses af en påtrængende tåre i øjenkrogen. I “En festsang” synger Anne Karin Broberg modigt, åbent og dybt personligt om kvinden – hende selv – der får kræft, mærker dødens ånde i nakken, men kommer ud på den anden side, i live, ja mere levende end nogensinde. Hun er den lille pige, den gamle hejre, der råber et højt hurra for livet og fejrer sig selv.
Tekst og musik er skrevet af Mette K. Madsen og den kommende sæsons store revyer skal saftsuseme tage sig sammen, hvis de skal komme op med en bedre, stærkere og mere menneskeligt vedkommende vise end denne.
Jægerspris Revyen er nu ellers mere til de lette og lystige løjer, med nogle skarpe, velmente hips til den totale absurditet i vores offentlige sektor, med en god portion rendyrket galskab, der går rigtigt godt hjem og selvfølgelig også med et par svipsere, der nok skulle være blevet i skrivebordsskuffen. Men det er der ikke noget forgjort ved.
Revyen er skabt af den bare 20-årige Lukas Birch, som er lidt af en sjældenhed. Han kommer ud af en bedemandsfamilie og har af en eller anden grund kastet sin kærlighed på den go’e, gamle, klassiske danske revy, hvor andre drenge i hans alder har spillet Counterstrike på computeren. Allerede som 17-årig skrev han tekster til professionelle revyer og har med erfarne mentorer i branchen på få år skabt sig et ry som en ‘fremtidens mand’ i den revygenre, som jo for en stor dels vedkommende styres af meget modne mænd og kvinder.
Lukas er først og fremmest en ferm forfatter. Som skuespiller har han sine begrænsninger, bevares. Men det gode ved ham er, at han til syneladende godt er klar over dem, og simpelthen ikke slår større brød op end han kan håndtere på scenen. Så derfor fungerer han faktisk rigtigt fint, bl.a sammen med Anne Karin i en bundsjofel, men på forunderligvis ikke ucharmerende version af ‘Pensionistvisen’, hvor de er et ældre ægtepar på eventyr i en swingerklub og som ungdomskriminal, der omsider finder sin rette hylde i livet.
Revyens pianist, Christian Berg, får lov til at give sit forrygende solonummer om ‘Pianistens mening’, fra sidste års Ganløse Revy, og Anne Karin optræder i skiftende solonumre, bl.a. som spejlblank influencer med meninger om alt fra dyrevelfærd til klimakrise, og som Charlottenlund-fruen, der lider store kvaler ved at være rig. Hun kunne have købt Lolland for hvad hendes hus koster! Teksten har masser af små, pudsige detaljer og skæve rim.
Anne Karin er også temmelig skøn i et absurd nummer om en moden kvinde, der har fået sine kropsdele stjålet og erstattet med andre. Michel Castenholt har instrueret – det siger jo også noget om ambitionsniveauet for den lille revy, der første gang så dagens lys sidste år, men som gerne må blive en tradition. Der spilles i Jægerspris Amatør Scenes sal, der tidligere har huset byens biograf, og hvor stolene kommer fra det nu for længst lukkede Amager-Scenen. Et lille, hyggeligt sted, og en lille hyggelig og professionelt sammensat revy.
Jægerspris Revyen 2020.
Tekst og musik: Anne Karin Broberg, Lukas Birch, Familien Andersen, Michel Castenholt, Christian Berg, Jantzen & Aagaard, Caren & Rachmaninoff, Frederik Knudsen, Farshad Kholghi, Daniel Lassen, Thomas Pakula, Otto Francker, Pippi O’Hara, Mette K. Madsen, Svend Ludvig og Sune Gylling Æbelø.
Instruktion: Michel Castenholt. Kostumer: Lissy Larsen, Amorin og No. 1 By Ox. Scenografi & direktion: Lukas Birch.
Medvirkende: Anne Karin Broberg, Lukas Birch og Christian Berg.
Spiller på JAS i Jægerspris til 16. februar. Derefter som Korsør Revyen på Restaurant Sommerlyst fra 21.-27. februar.
Anmeldt 1. februar (premiere).
PR-foto.