Ensomhed er et tabu blandt især de unge. Mathilde Arcel Fock gør indtryk i sin egen ensomhedsforestilling på House of T.
* * * *
Allerede inden lyset slukkes og forestillingen går i gang, går den unge kvinde rundt blandt os. Hun er klædt i en mellemting mellem under- og nattøj, med uldsokker og bare ben og skuldre.
Man tænker, at det må være koldt, for der er lidt koldt i den intime sal på House of T – det, der en gang for ikke så længe siden var cafeen og natklubben Cafe Kellerdirk, men som nu indtil en ny teaterbygning om et par år står klar, fungerer som vækstlagsscene for unge teaterfolk med noget på hjerte.
Én af dem er Mathilde Arcel Fock. Nyudklækket fra Statens Scenekunstskole i Aarhus denne sommer, men allerede godt i gang med en lovende karriere på de scener, der ikke er så skrå længere. Hun var aldeles glimrende på Østerbro Teater i “An Education” og leverede en lovende klassikerpræstation på Folketeatrets turné med “Den Gerrige”. Film og TV har hun også lavet inden teaterskolen kaldte, og nå ja, så har hun teatret i blodet som så mange andre, som datter af skuespilleren Nastja Arcel og teatermanden Mikael Fock.
Her går hun altså rundt. Delvist i dialog med sit publikum, delvist koncentreret om at skulle ‘træde op’ om lidt, bogstaveligt talt træde op på det lille podie, hvor en sofa og et vægstort naturfotografi udgør den minimalistiske scenografi.
Der lyder smukke toner fra musicalen “Les Miserables”. “On my own” synger Eponine, og billeder fra filmversionen begynder at flimre på væggen. Mathilde kigger med, med ryggen til publikum, spørger forsigtigt om vi kan se… og så er vi i gang. I gang med en fin lille tekst om ensomhed.
Den unge kvinde er ikke med de andre unge ude og drikke øl. Hun sidder hjemme i ungdomshyblen og ser film på flimmeren, hører Christina and the Queens på anlægget, danser med på koreografien til videoen, mens hun venter på at mobilen skal gi’ lyd fra sig. Ja, hun beder os om at tænde vores mobil, for tænk nu hvis ham med huen ringer til en af os for at høre, om vi har set hende. Ham med huen er dobbelt så høj som hende og vejer det samme, men hun vil rigtigt gerne, at han ringer. Det gør han bare ikke. Det er skæbnens ironi, at en telefon blandt publikum rent faktisk ringer midt i det hele. Mathilde spiller elegant med på den. Det var ikke ham med huen.
I sin ensomhed har hun lavet en liste over ting, man kan gøre når man er alene. En af dem er at klæde sig ud og tale med accent, så Mathilde klæder sig ud som en skotsk detektiv og ender med at at skulle opklare en ung kvindes mystiske forsvinden. Hendes egen. Hun drømmer, at ‘vennerne’ og ham med huen er ude at lede, men hun er realist nok til at indse, at ensomhedsfilmen ikke har en happy ending.
Mathilde Arcel Fock har selv skrevet den fine, vittige tekst, sammen med Josephine Eusebius, der går på dramatikerlinjen på Scenekunstskolen, og hun gør indtryk med en fint afstemt balance mellem det komiske og det tragiske, så tingene smelter sammen til en sørgmunter karakter, som man har lyst til at gi’ en krammer.
Forestillingen var Mathilde Arcel Focks afgangsforestilling, og det er dejligt, at Jon Stephensen på Aveny-T giver hende og andre unge talenter en mulighed for at præsentere sig for et lidt større og bredere publikum på House of T. Han vil gerne give de unge teaterinteresserede i København et rum, hvor de kan se teater lavet af andre unge for dem, og emnet i “Nogen er ude og drikke øl” rammer i hvert fald lige i målgruppen. Ensomhed er et udbredt tabu blandt unge, endnu mere end blandt os ældre, og ensomhed fører til dødsangst og selvmord blandt de unge.
Hos scenens Mathilde skifter tankerne mellem at få tiden til at gå med film og ensom dans, og om sin egen død. Og hun stiller det helt essentielle spørgsmål om nogen ville savne hende. Vi får ingen forklaring på hvorfor Mathilde er ensom, og ikke er inviteret med ud at drikke øl, men hun frygter at hun er kedelig og dårligt selskab.
Vi kan i hvert fald konkludere, at virkelighedens Mathilde er alt andet end kedelig og dårligt selskab, og glæder os til at se mere til hende på de danske scener i fremtiden.
“Nogen er ude at drikke øl”. Tekst af Mathilde Arcel Fock og Josephine Eusebius.
Instrueret af med Mathilde Arcel Fock.
Spiller på House of T (Aveny-T) til 5. december.
Anmeldt 1. december (premiere).
Foto: Jacob Sprogøe