Kvinde, kend dig selv! Jeanette Munzerts skuespil “Mombie” om en ung kvindes kvaler med at leve op til sine egne, påduttede kvindeidealer er både morsomt og tankevækkende, trods tekniske mangler ved streaming-premieren i aftes.

* * * * 

Teknikken drillede da Team Teatret i Herning onsdag aften havde streaming-premiere på et stykke ny dansk dramatik, “Mombie” af Jeanette Munzert. Det betød en på alle måder hakkende start for initiativet, der da også endte med en længere ‘teknisk uheld’-afbrydelse. Det kan såmænd også ske på det fysiske teater, når scenografien og teknikken driller, så pyt med det. Lidt værre er det, når teater streames, at lyden skratter, billedet fryser og når den transmitterede billedkvalitet ikke er god nok.

Uden at være specielt teknisk anlagt, gætter jeg på at der simpelthen ikke har været power nok på teatrets netforbindelse, så outputtet hverken var i HD eller 4K. Det var lidt synd, og måske kan man løse udfordringen fredag, når forestillingen igen opføres som live-streaming.

Der er nemlig al mulig grund til at se forestillingen, som jeg bedst kan beskrive som en karrikeret kønsrollekomedie, og som handler om noget så almengyltigt som kvindeliv.

Kvinde, kend dig selv! kunne det også have heddet, for historien handler om den unge kvinde, der gerne vil det hele; have job og karriere, være den perfekte mor og den ideelle hustru for sin mand, og for elefanten i rummet – svigermor – der er på alle måder grænseoverskridende. Kvinden gør oprør, og på bedste Pippi Langstrømpe-manér giver hun pokker i konventionerne. 

Den historie har vi set, hørt og læst før, så her er som sådan ikke noget nyt under solen, men Jeanette Munzert får alligevel givet fortællingen et interessant twist, for er det ikke kvindernes egen skyld, når de forsøger at leve op til disse stereotype kønsroller, som har gået i arv gennem generationer? Jeg kender personligt kvinder i min omgangskreds; moderne, dygtige karrierekvinder, der simpelthen ikke vil lade manden foretage indkøb og lave mad, fordi han ikke gør det rigtigt. Hvad rigtigt så i øvrigt er. Problematikken og temaet i Munzerts tekst er således yderst relevant.

Jeg har ikke tidligere været på Team Teatret, så jeg var positivt overrasket over niveauet. Fire fine skuespillere, de tre fra teatrets eget faste ensemble, en pudsig, karrikeret scenografi og en lyssætning, der effektivt legede med farvetonerne og skiftede fra det candy-floss pink til mere dystre nuancer. Desværre ydede streamningkvaliteten lige netop ikke disse detaljer fuld respekt.

Line Vejgaard Kjær i rollen som kvinden, måtte i begyndelsen slås med at hendes lyd ikke fungerede, men da den kom igang, viste hun fine nuancer som den stadigt mere pressede mor, der til sidst går til yderligheder i sit oprør mod konventionerne. Hun er en talentfuld, næsten nyuddannet skuespiller, der i Herning forhåbentlig får en erfaringsballast, der kan bringe hende videre til større scener. Som hendes alter ego, fungerer en anden af teatrets unge ensemble-skuespillere Marie Vestergaard Jacobsen også aldeles glimrende. Med en uhyggelig balance mellem karakterens sødmefuldt kommenterende og intrigant konfliktskabende personligheder. Hanne Windfeldt er øretæveindbydende irriterende som den emsige svigermor, der trænger sig på – og ind på – kvindens revir, og endelig leverer Stig Reggelsen Skjold en sjov, fysisk karakter som manden, der er fanget mellem sin moderbinding og sin trang til at være ‘herre i eget hus’.

Laura Rasmussen har skabt en pudsig bubble gum scenografi, der placerer karaktererne i et tegneserie-møder-Barbie-og-Ken-univers og Turkman Souljah har skabt et intenst lydbillede, der blandt andet inkluderer en rap om det perfekte, pletfri kvindeliv med omkvæddet: Men jeg’ en mombie, en fucking udmattet zombie.

Der er mange nuancer og mere eller mindre skjulte budskaber i såvel teksten som i Anne Zacho Søgaards energiske og effektive instruktion, og ligesom det var tilfældet da Aalborg Teater i weekenden streamede “Tine”, sidder man  tilbage med en fornemmelse af, at det ville være fedt at opleve det rigtigt live i salen på teatret, hvor jeg er sikker på, at oplevelsen vil være endnu bedre. Forhåbentlig får Team Teatret mulighed for at spille “Mombie” foran et fysisk publikum, om ikke i den planlagte spilleperiode, så måske på et senere tidspunkt.

“Mombie” af Jeanette Munzert.

Instruktion: Anne Zacho Søgaard. Scenografi: Laura Rasmussen. Komponist: Turkman Souljah.

Medvirkende: Line Vejgaard Kjær, Marie Vestergaard Jacobsen, Hanne Windfeldt og Stig Reggelsen Skjold.

Spilles som live-streaming igen 29. januar.

Anmeldt 27. januar (streaming-premiere)