Kvindecabaret om 40-årskrisen jonglerer med et hav af emner og ideer, men griber ikke dem alle undervejs.

* * * 

Der er 30 numre eller indslag om man vil i Mia Lerdam og Regitze Estrups knapt halvanden time lange kvinde-cabaret “De 40” på Café Liva i Nyhavn. Hvorfor egentlig ikke 40 numre? spørger man sig selv, og ønsker samtidig, at det blot var 20, og at de så lige var blevet raffineret og finpudset lidt mere.

Cabareten handler om kvindelivet omkring de 40 år. 40-årskrisen, med store og interessante emner som barnløshed, trivielle parforhold, sexlyst eller mangel på samme og teenagebørn.

Skuespillerne har selv skrevet al materialet, med musik af Ian Brodersen, der også akkompagnerer på adskillige instrumenter og agerer ‘mand’, når der er brug for sådan en, og det er der jo engang imellem, selv for den moderne kvinde af i dag.

Det er ikke ideer de mangler. Faktisk jonglerer de med så mange ideer og emner, at forestillingen lider under det. Den mangler fokus, og dybde. Alt for meget bliver alt for indforstået og overfladisk, og der er for langt mellem de numre, der for alvor gør indtryk. Det gør for eksempel en fin duet fra gynækologens venteværelse, hvor den ene ca. 40-årige er uønsket barnløs og er der for at få kunstig befrugtning, mens den anden ca. 40-årige er uønsket gravid og venter på at få en abort. Her mødes alvor og livets absurditeter på fineste vis.

Det samme er tilfældet, når Regitze Estrup synger om at være den eneste fraskilte i vennekredsen, og derfor ikke inviteres med til selskab som den 13. til bords. Jamen, hun kan da selv medbringe egen tallerken og bestik, hvis værtsparret ikke har musselmalet stel til mere end 12. 

Der er saft og kraft i en “Onani blues” baseret på tørre statistikker om kvinders sexualvaner – hvor ‘sexus’ rimer på ‘sex blus’, og så er det morsomt, når Mia Lerdam er den egocentriske podcaster Maj, hvis podcast handler om mig, mig og atter mig. 

De stærke kvindeportrætter skal man vente længe på, men når de to til sidst står i stramme leopardsuits og bliver unge og vrede med de unge og vrede i en rap om at være sig selv – hvor ‘sandheden ikke skal botoxes væk’ – åbnes der dog en dør på klem om at der er håb selv for de 40-årige.

Der er altså mange fine, sjove, pudsige ting i vrimlen af numre, men det er på en måde også altsammen meget banalt, og når Mia Lerdam indført synger om kærlighed, der er kørt fast, så minder det mest af alt om noget Medina kunne have skrevet på sin mobil i toget mellem Vesterport og Hovedbanen.

Mia Lerdam og Regitze Estrup jonglerer flittigt og med god energi med de mange ideer, indfald og emner, men det er ikke dem alle de griber i luften, og måske havde det været en god idé at stramme det hele lidt op (undskyld, det var IKKE sådan ment…) og have samlet energien om de bedste og mest livskraftige ideer. Som en klog kvinde engang sagde: Kunsten at kede er at få det hele med.

“De 40 – en sociologisk reportage kabaret” af og med Regitze Estrup, Mia Lerdam og Ian Brodersen (musiker).

Instruktion: Christine Exner. Projektioner: Maximus Moximus. Speak: Peter Kær. Scenografi: Mia Lerdam, Regitze Estrup og Christine Exner.

Spiller på Café Liva til 29. maj.

Anmeldt 18. maj.