Hjørring Revyen er måske den hidtil bedste, og helt sikkert den mest originale revy denne sommer.
* * * * *
To ting løfter årets Hjørring Revyen op som den måske bedste revy denne sommer; Revyens orkester og en originalitet i tilgangen til emnerne, der markant adskiller Hjørring Revyen fra resten af sommerens revyer.
Revychefen Henrik Baloo Andersen er selv i spidsen for orkestret, der leverer en overdådighed af vellyd, spillet af seks musikere. Hvilken luksus, det er at have tre blæsere, og så i sparetider, hvor man kun må spille for en halvfyldt sal.
Om revyen er sommerens hidtil bedste, vil altid kunne diskuteres. Taget nummer for nummer er den det måske ikke, for der er afgjort både skidt og kanel blandt tekster og pointer, men den originalitet, der præger helheden, trækker op. Og så er det bare et stærkt hold, som hver for sig og især sammen, skaber en velfungerende forestilling med både en masse at grine af og en del at tænke lidt over.
Således udvikler en traditionel ding-dong sketch sig til en absurd satire over ligestilling og krænkelser, for hvem må spille hvem og hvad i dagens samfund. Har Preben Kristensen tilstrækkelig medicinsk baggrund til at spille apoteker, skal kunden være en mand eller en kvinde, og hvilken etnicitet skal kvinden have – og kan hun spilles af en hvid, heteronormativ mand?
Helt vidunderlig er en parodi på et dansktopnummer, der lyder som taget ud af Kandis’ repertoire, men hvor teksten spidder en ærkedansk selvtilstrækkelighed, når holdet entusiastisk synger om at de aldrig har støttet Folkekirkens Nødhjælp, og slukker for tv’et når der vises noget med brune børn i nød.
Det er kosteligt når Kasper Le Fevre leverer en tekst, der er komplet nonsens, og tager dybt pis på den Allan Olsenske arketype af en nordjysk troubadour. Og uhyggeligt rammende når Trine Gadeberg giver den som kynisk kalkulerende levebrødspolitiker, målrettet ’det jyske bagland’ og er til fals for det bedste tilbud.
Troels Malling er urkomisk som hypokondrisk spillemand, en videreudvikling af en figur, han tidligere har lavet, og som landmand, der er blevet omskolet til jordemoder. Trine Gadeberg laver naturligvis en ny monolog som sin Pelle-figur, der efterhånden er blevet kult, men trods mange morsomme elementer, er det som om figuren i år mangler lidt af den poesi, der tidligere har præget den.
Hjørring Revyens originalitet kommer også til udtryk i en lang pest-sketch med munke på Børglum Kloster – Kloster 5, forstås – der blandt andet udrydder hele Bindslev. Et morsomt take på corona, som i det hele taget får lov at fylde en del i revyen. At finalenummeret handler om Murer Kjeld, der flyttede Rubjerg Knude Fyr, serveret som irsk folkevise tilsat Riverdance, understreger blot at Hjørring Revyen er helt sin egen i stil og form, og så bindes det hele sammen af denne gnistrende musikalitet.
Birgitte Næss-Schmidt har instrueret en harmonisk revy, hvor det lykkes at få mest muligt ud af de svagere af teksterne, og smukt ser det ud i Kirsten Brinks altid elegante scenografiske indpakning.
”Hjørring Revyen 2021”.
Tekst og musik: Kasper Le Fevre, Trine Gadeberg, Preben Kristensen, Henrik Baloo Andersen, Jan Svarrer, Vase & Fuglsang, Martin Jantzen, Lasse Aagaard, Troels Malling, Kasper Gattrup, Rasmus Søndergaard, Anders Møller, Søren Anker Madsen, Troels II Munk, Franz Schubert, Kjeld Torbjørn, Lars Bisgaard, Niels Hausgaard og Birgitte Næss-Schmidt.
Instruktion: Birgitte Næss-Schmidt. Scenografi & kostumer: Kirsten Brink. Koreograf: Peter Friis. Kapelmester: Henrik Baloo Andersen.
Medvirkende: Trine Gadeberg, Preben Kristensen, Kasper Le Fevre og Troels Malling. Seks-mands orkester.
Spiller på Vendsyssel Teater til 31. juli.
Anmeldt 16. juni
