Ligestilling mellem kønnene tages under forvirrende behandling i Baggårdteatret og Teater-V’s “Argumenter imod kvinder”.

* * * 

Hvad vil de egentlig med “Argumenter imod kvinder”? 

Jeg søger stadig et brugbart svar efter at overværet den 80 minutter lange teaterperformance på Teater-V i Valby. Forestillingen er baseret på professor dr. phil. og forfatter Birgitte Possings bog af samme navn fra 2018, og er udsprunget som idé for scenen af tre teaterledere, og dramatiseret af Thomas Markmann. Thomas Hwan har instrueret og forestillingen er en samproduktion mellem BaggårdTeatret og Teater-V.

Alle bagmændene bag forestillingen er – mænd. Det behøver naturligvis ikke at betyde noget, så længe man er tro imod udgangspunktet, som hvis jeg ellers har forstået det ret, er en populærvidenskabelig bog om de argumenter, som mænd gennem århundreder har mødt i øvrigt kompetente kvinder med, når kvinderne har søgt indflydelse og magt i politik, erhvervslivet og i samfundets øverste inderkreds.

I dag ved vi allesammen godt, at der endnu ikke er ligestilling og at en reel 1:1 ligestilling mellem kønnene formentlig ingen gang har på jord, måske alene af den grund, at antallet af køn og kønsidentiteter synes at være eksploderet.

Og det synes også at være en form for pointe på denne forestilling, at selv hvis vi udvisker alle eventuelle forskelle og uligheder, så vil vi alligevel være forskellige. Og hvor bringer det os så hen? Tja, bøh….

På scenen kæmper Joen Højerslev en energisk kamp som manden, der fødes til et liv på toppen. Brøleaben med de store armbevægelser. Omkring ham er Camilla Bendix og Mathilde Lundberg den henholdsvis modne og unge kvinde, der både slås om at opnå mandens seksuelle gunst, og om at få jobbet efter en jobsamtale hos den mandlige leder. Og som udelukkes fra det gode selskab i magtens patriarkalske hierarki. Sidstnævnte gør stærkt indtryk, når hun stammende og mentalt ødelagt fortæller om en grusom voldtægt.

Dramatikeren får blandet #MeToo og ligestilling sammen i et forvirrende miskmask, der ikke kommer til at fremstå mere klart i en rodebutik af en scenografi, der også inkluderer videoprojektioner på et udstrakt lagen og en lille, iøvrigt ganske stærk, film hvor Birgitte Possing selv – på Mathilde Lundbergs nøgne ryg – fortæller om en grusom oplevelse i ungdommen, som hun holdt hemmelig, men som også var løftestang for hendes uddannelse og videre karriere.

Selv vi sagesløse publikummer rives med op på scenen for at agere ‘bestyrelse’ – naturligvis bestående af lutter mænd og én enkelt kvinde. Alt sammen effektfuldt, ligefrem morsomt, men også forvirrende og i sidste ende langtrukkent.

Jeg ved ikke om det er meningen at man skal forstå det, vi oplever på scenen, eller blot opleve det som en scenisk performance, og tage det ind og lade det ligge og rumle og rumstere indtil en form for forklaring åbenbarer sig. For mit vedkommende er åbenbaringen ikke kommet endnu.

“Argumenter imod kvinder” af Thomas Markmann, baseret på Birgitte Possings bog af samme navn.

Instruktion: Thomas Hwan. Scenografi: Sir Grand Lear. Videotilrettelægger: Jannie Schjødt Kold. Videoproducent: Instafilm. Fødselsvideo: Eva Rose Birth. Efter idé af Jacob Schjødt, Pelle Koppel og Jakob Engmann.

Medvirkende: Camilla Bendix, Mathilde Lundberg og Joen Højerslev.

Co-produktion mellem BaggårdTeatret og Teater-V.

Spiller på Teater-V til 10. oktober og senere igen på BaggårdTeatret til 17. oktober.

Anmeldt 29. september på Teater-V (københavnerpremiere).