BOGANMELDELSE: Skuespilleren Lane Lind har skrevet en bemærkelsesværdig ærlig og åbenhjertig erindringsbog, der handler meget mere om mennesket end om kunstneren.

* * * *

Sidste år optrådte skuespilleren Lane Lind på Café Liva med sin kabaretforestilling ”Hvis livet var en sang”, hvor hun så tilbage på sit skuespillerliv i sange og tekster, som på en måde havde krydset hendes vej i livet og karrieren.

Arbejdet med kabareten gav hende blod på tanden til at skrive videre om sit liv, og det er der kommet en uhyre interessant bog ud af, som i dag udkommer på forlaget Koppelwrite.

”Det jeg aldrig glemmer” hedder den, og hvis man tror, at det blot er (endnu) en selvoptaget skuespillers anekdotiske opremsning af sceniske præstationer og løsagtig omgang med namedropping, så tager man heldigvis fejl.

Faktisk handler Lane Linds bog meget lidt om hendes i øvrigt strålende karriere. Den handler heller ikke specielt meget om det at være skuespiller, i stedet handler den om alt det, som er med til at udvikle os som mennesker. Om alt det, der er med til at skabe den man er blevet – på godt og ondt. Og altså i Lane Linds tilfælde, alt det, der også har skabt skuespilleren Lane Lind.

Familierelationer og hvordan de har påvirket og påvirker hende, synes at være det gennemgående tema i den fortælling, hun har valgt at dele med læserne. Og hun lægger ikke låg på, eller bånd på sig selv. Hun er bemærkelsesværdigt ærlig og åbenhjertig. Omkring sin kærlighed til en mor, der gang på gang svigtede hende, og til en far, der var mere optaget af sit eget libido end af de børn han avlede. Omkring sine egne svigt – ikke ulig hendes egen mors – overfor sin søn, og om sin egen betingelsesløse kærlighed til ham og til sit barnebarn. Omkring sit forhold til mænd, og om hvor svært hun har haft ved finde ro i kærligheden. Om alderdom, svigtende helbred og om at have et fatalistisk forhold til penge. Bogen handler naturligvis også om at blive og være skuespiller, og om at finde glæde ved at undervise kommende skuespillere både som pædagog og som leder af skuespilleruddannelsen i Odense.

Åbenhjertigt fortæller hun om et balstyrisk temperament og den pris hun har måtte betale for det. Hun skåner ikke sig selv, men er nænsom overfor dem hun omtaler. Nævnes nogle ved navn, er det som regel af kærlighed, mens hun lægger et anstændigt anonymt skær over dem, der har gjort hende ondt eller som hun har gjort ondt på.

Vi lærer således meget om mennesket bag kunstneren, og om hvordan vi formes af vores baggrund til at blive dem vi er. Det er uhyre interessant læsning. På en måde lægger ”Det jeg aldrig glemmer” sig ikke langt fra Ulf Pilgaards nyligt udgivne erindringer, som også tager et mere filosofisk end anekdotisk udgangspunkt i anskuelsen af et langt og succesfuldt skuespillerliv. Her blot endnu mere kompromisløst i sin selvindsigt.

Lane Lind gentager sin meget succesfulde og anmelderroste kabaret på Café Liva fra 19. oktober. En kabaret, der trods en vis melankoli er lysere og mere munter i tonen, og dermed er et strålende supplement til denne bog.

Lane Lind: ”Det jeg aldrig glemmer”. 236 sider. Kr. 249,95. Forlaget Koppelwrite. Udkommer 4. oktober.