Musikalsk julecabaret kun med kvinder er både musikalsk og selvironisk.

* * * * 

Café Liva i Nyhavn har i år valgt at sætte mændene hen i hjørnet, og ladet den årlige julecabaret være et rent kvindeligt anliggende. Ja, lige bortset fra, at pianisten er mand og i øvrigt ikke rigtigt har noget at skulle have sagt.

Han prøver at gøre indsigelse i åbningsnummeret, hvor forestillingens tre kvindelige solister er udklædt som julemænd, og synger sexistiske sange om alle de ting de kunne tænke sig at gøre ved kvinder. Det er krænkende det hele; at kvinder spiller mænd, at de optræder som fiktive væsener og at de synger nedladende om kvinder. Men han trænger ikke rigtigt igennem.

Og så er vi ligesom i gang. Tonen for de 80 minutters juleunderholdning er slået an. Det er gnistrende musikalitet og gode stemmer, kombineret med beske satiriske hips til højre og venstre. Sange om gode intentioner og manglende rygrad, om hverdagsegoismen, der sætter de virkelige problemer, både i det nære og ude i verden, i skyggen, og om krænkelser af unge kvinder til julefrokost. Alvor og humor går hånd i hånd. Der er sjældent det ene uden det anden.

På scenen står Joy-Maria Frederiksen, Mette Marckmann og Rikke Buch Bendtsen, alle med solid revyerfaring og en udsøgt musikalitet. Jacob Morild har skrevet alle teksterne, med en lille smule hjælp til to af de numre, der faktisk hører til forestillingens bedste.

I “Husmøde” er der bestyrelsesmøde i parcelhuset på Granvej, hvor manden i huset absolut intet har at skulle have sagt. Joy-Maria Frederiksen tager styringen, og så er julen, gaveindkøbene, ja tilmed tv-programmet for juledagene, klaret uden mandlig indblanding. Det er et finurligt, selvironisk nummer om kvinden som den (alt)dominerende part på hjemmefronten.

Mette Marckmann tager i den grad også ordet i “3 om 1 stol”, hvor hun som sønderjysk husmor og strikkeentusiast snakker fanden et øre af, så de to andre ikke får et ben til jorden. Virtuost udført og meget morsomt. For vi ved da, at kvinder snakker. Især jyske kvinder, ik’ os’?

Selvom der kun er kvinder på scenen, så sættes kvinden ikke op på en piedestal – i hvert fald ikke uden at blive pillet ned igen. Cabaretens bedste nummer er da Boomerkoret synger om en chefs brutale krænkelse af en ung praktikant til julefrokosten, efter samme musikalske skabelon som børnesangen ‘langt ud’ i skoven’. Uanset hvad den stakkels pige udsættes for, og det er ikke småting, lyder konklussionen: Herregud, det tog ingen skade af! Her rammer teksten i bulls-eye og viser os, at man mange gange kan komme længere i forhold til forståelsen af emner i den aktuelle debat ved at benytte humoren.

Rikke Buch Bendtsen har den bedste af tre små historier om tre markante, kvindelige politikeres jul, når hun giver Inger Støjbergs version. De to andre er Mette Frederiksen og Pernille Vermund, den første næsten for forudsigelig, den anden så uforsonlig i sin tone at satiren bliver et angreb. Hun, Bendtsen, får også lov til at give den gas som tysk-inspireret schlagersangerinde, men det nummer bliver, som et par andre, for langt.

Trioen på scenen klæder hinanden, swinger lækkert musikalsk og har gennemgående et godt materiale at arbejde med. Man kan sidde lidt og savne det regulære skrald-grine-nummer, som sender os høje i hatten ud i den nyhavnske vinternat, de forsøger til sidst, men det lykkes ikke rigtigt. I stedet må vi tage til takke med alle finurlighederne og ty til selvransagelse i den gode julesags tjeneste. Det er ik’ så ringe endda.

“Julspin & englenisser” af Jacob Morild med bidrag fra Joy-Maria Frederiksen, Gordon Kennedy, Michael Hasselflug, Pernille Sørensen og Mette Marckmann. Musik: Nicolai Majland, Morten Wedendahl, Thomas Pakula, m.fl.

Instruktion: Jacob Morild. Musikalske tracks: Thomas Pakula.

Medvirkende: Rikke Buch Bendtsen, Mette Marckmann og Joy-Maria Frederiksen. Stemmer: Jacob Morild.

Spiller på Café Liva til 22. december.

Anmeldt 25. november.