Suverænt ungt ensemble spiller bagdelen ud af bukserne i romantisk klassiker med et moderne twist på Betty Nansen Teatret.

* * * * *

Der var engang tre søstre på et gods i England; Den ældste, den klogeste og den….højeste.

Sådan præsenteres de tre unge kvinder, som “Stolthed og fordom” først og fremmest handler om. Jane Austens berømte 1800-talsroman om kunsten at finde en mand – og en kvinde – af den rette herkomst er i Sonja Ferdinand og instruktøren Anna Balslevs bearbejdelse blevet til en vital og sprælsk teaterforestilling, som uden at forråde sit forlægs grundprincipper, har fået et moderne twist og et ordentligt skud ungdommelig energi.

“Stolthed og fordom” udkom helt tilbage i 1813, og var den anden af bare fire romaner, der blev udgivet i Jane Austens korte levetid – hun døde som ugift blot 41 år gammel. Handlingen udspiller sig i den engelske provins, hvor middelklassefamilien Bennetts tre døtre meget gerne skal giftes væk, og først og fremmest giftes godt, hvilket vil sige med en rig, ung mand eller i det mindste med en med en god fast indtægt. Den præmis er den smukke storesøster Jane og den høje, naive lillesøster Lydia helt med på, men den mellemste søster, Lizzie, er klogere end som så, og vil ikke ‘bare’ være en handelsvare i en kvindelig krop. Hun er skarpt skåret for tungebåndet og opfattes som næsten genstridig. Skal hun giftes, så skal det være af kærlighed, ikke som en praktisk foranstaltning.

Da to unge velhavende mænd, Bingley og Darcy, flytter til egnen og der ganske i tidens ånd inviteres til bal på godset – en slags dyrskue for mennesker, med fremvisning af de bedste avlsdyr – forelsker Jane sig meget passende i Bingley, mens hans ven Darcy holder sig fra at træde parringsdansen. Han er arrogant, hovmodig og snobbet og det slår straks gnister mellem ham og Lizzie. De kan ganske enkelt ikke udstå hinanden, og derfor synes det uundgåeligt at de netop får hinanden. Sådan fungerer det i romantiske historier, og det er ganske forudsigeligt.

Relationen mellem Darcy og Lizzie bliver ikke gjort lettere af, at hun er langt under hans stand; en præmis som vel grundlæggende stadig eksisterer omend er knapt så tydeligt udtrykt som i den tidlige halvdel af 1800-tallet. Et match mellem den rige, fordomsfulde mandschauvinist Darcy og den stolte feminist Lizzie fra middelklassen var næppe gået på Tinder, men kærlighedens veje er som bekendt uransagelige og ad omveje opdager de begge, at den anden måske ikke er helt så slem, som først antaget.

Anna Balslev forholder sig meget loyalt til historiens grundpræmis, men forstår uhyre elegant at balancere det gammeldags med det moderne, så “Stolthed og fordom” både visuelt og i sin sprogtone fremstår både helt klassisk og helt tidsvarende. Det er umådeligt godt gjort. Og hun er bestemt også godt hjulpet af et vidunderligt cast af seks strålende unge skuespillere, som ganske enkelt spiller røven ud af bukserne med en sprudlende energi og smittende charme.

Det er modigt og i den grad respektindgydende, at Betty Nansen Teatrets kunstneriske chef, Elisa Kragerup, tør satse på ungdommen. De to mest erfarne på scenen afsluttede teaterskolen i henholdsvis 2015 og ’17, og har siden primært været tilknyttet Aalborg Teaters ensemble, de fire andre dimitterede i perioden 2019-21, og Anna Balslev, som er teatrets husinstruktør og medlem af dets kunstneriske råd er blot 30 år gammel og færdiggjorde teaterskolens instruktørlinje i 2019. 

Dette unge hold er voldsomt dygtige, og i hovedrollen som Lizzie Bennett får Mathilde Arcel Fock igen vist at hun er et talent af en helt særlig støbning. Hun har allerede vist sig flot frem i sin gryende karriere, og man skal passe på med at tale om ‘gennembrud’, men hun har en ganske særlig tilstedeværelse på scenen, med et charmerende lune, der tegner særdeles lovende. Dertil kommer en ganske speciel diktion, som i begyndelsen kan virke lidt flad, men som viser sig at have en spændvidde der giver karakteren tyngde.

Hun skiller sig ud uden at tage glansen fra resten af det yderst charmerende hold; Ferdinand Falsen Hiis’ brovtne Darcy, der oser af maskulin indebrændthed, Mathias Bøgelund og Nanna Skaarup Voss’ barnligt forelskede Bingley og storesøster Jane, Freja Klint Sandbergs meget morsomme og trist naive lillesøster, der kommer galt afsted, og ikke mindst en pragtfuld Simon Kongsted i rollerne som charlatanen Whigham og som ækel, slesk præst, der også bejler til den unge Lizzies gunst. Dertil kommer musikeren Viktor Dahl, der lægger en diskret, men alligevel markant lydkulisse, som også her meget fint balancerer mellem det klassiske og det helt moderne.

Det samme gør sig gældende i Laura Løwes modige scenografi og kostumedesign, hvor vi aldrig er i tvivl om at vi befinder os i 1800-tallet, men som samtidig er helt nutidigt bygget op med stejle skaterramper, som skuespillerne kravler, springer, klatrer og glider nedad, så man i perioder sidder og frygter for alvorlige skader hvis uheldet er ude.

“Stolthed og fordom” er således en særdeles vellykket klassikeropsætning med et modigt moderne twist, der fryder og begejstrer fra start til slut.

“Stolthed og fordom”. af Jane Austen. Romanoversættelse: Vibeke Houstrup Christensen. Bearbejdet til scenen af Sonja Ferdinand og Anna Balslev.

Instruktion: Anna Balslev. Scenografi & kostumer: Laura Løwe. Komponist og lyddesign: Viktor Dahl.

Medvirkende: Mathilde Arcel Fock, Ferdinand Falsen Hiis, Freja Klint Sandberg, Nanna Skaarup Voss, Simon Kongsted og Mathias Bøgelund. Musiker: Viktor Dahl.

Spiller på Betty Nansen Teatret til 12. februar.

Anmeldt 20. januar.

Forestillingsfoto: Camilla Winther.