Den 40 år gamle sag om ‘Hovsa-missilet’ der blev skudt af fra fregatten Peder Skram og ramte et sommerhusområde i Lumsås, er blevet til en glimrende, og pludseligt højaktuel, teaterforestilling på Odsherred Teater.

* * * * *

Kan I huske sagen om missilet, der ved en fejl blev affyret fra den danske fregat Peder Skram og ramte ind i et sommerhusområde i Lumsås? Hovsa-missilet blev det kaldt, og orlogskaptajn Henning G. Olsen blev i de følgende år i vanære og til hån og spot nærmest synonym med tilnavnet Hovsa-Olsen! 

Det er 40 år siden i år. Og i Odsherred har man aldrig glemt skandalen, der bragte landsdelen på alles læber både i Danmark og internationalt, og som – i sidste ende – gav en Cavling-pris, den fornemste danske journalistpris, til en ihærdig og vedholdende lokaljournalist fra Holbæk Amts Venstreblad.

Denne historie har fået nyt liv på det nye, imponerende Odsherred Teater i Nykøbing Sjælland, i et stykke nyskrevet, dansk dramatik og i en visuelt meget ambitiøs og vellykket scenografi og opsætning.

Teatrets faste skuespiller Mei Oulund er dramatiker på “Missilet” og har brugt næsten seks år på at grave sig ned i historien bag affyringen og dens konsekvenser, og resultatet er blevet en aldeles glimrende tekst, som med en blanding af humor og alvor sætter hele den gamle historie i en nyt, scenisk perspektiv. Olsen ser vi kun i et enkelt glimt, for selvom det i høj grad er ham og hans skæbne det handler om, så fortæller Mei Oulund sin historie gennem en række andre skæbner; dels fredsaktivisten Hannah, der er datter af Kontreadmiral Willemoes, søværnets øverste chef og i sidste ende ansvarlig for fejlen. Hendes on-and-off kæreste, sømanden, der arbejdede ombord på Peder Skram, og den lokale journalist, som ikke kan slippe sagen selv da de landsdækkende mediers interesse er dampet af, og ender med at stå med en Cavlingpris.

Historiens aktualitet – trods de 40 år – understreges af kritikken af, at fregatten Peder Skram havde skarpe missiler ombord i en fredstid. Et værn mod ‘fjenden fra Øst’, siger Søværnet, mens fredsaktivister demonstrerer mod Nato og oprustning. Den kolde krig fra dengang er så pludselig blusset op, og hvis danske fregatter i dag sejler rundt i Kattegat med affyringsklare missiler, vil vist kun de færreste rynke et bryn. Således giver den højaktuelle virkelighed den historiske fortælling et andet og skræmmende perspektiv.

“Missilet” handler i høj grad om ‘det overordnede mål’, om det ‘større perspektiv’. For aktivisten Hannah kommer fredskampen foran kærligheden, og for hendes far vejer forholdet til amerikanerne og den militære ære tungere end forholdet til sit eget barn. Journalisten, der til hverdag skriver om bortløbne hunde i Asnæs, befinder sig pludselig i en situation hvor han kan påvirke landets politiske liv, og sømanden, der sætter ære og loyalitet højere end noget andet, og drømmer om et stille liv med kone og børn, må indse at loyaliteten ikke altid også går nedad, som Kontreadmiralen ellers prædiker. Alle må de lide deres små og store ofre i den vigtige sags tjeneste, og selvom selve fejlaffyringen mirakuløst ikke kostede menneskeliv, så fortæller Mei Oulund os hvor store menneskelige konsekvensker, den endte med at få. 

Mei Oulunds manuskript er imponerende gennemarbejdet og fuld af detaljer. På mange måder minder teknikken lidt om Ina Miriam-Rosenbaums ‘Glemmebogen’-forestillinger, hvor konkret faktuelt stof blandes med dramatiske elementer. Her er det virkelig lykkedes fortælle en vedkommende menneskelig historie, der forekommer at holde vand hvad angår det faktuelle, og som samtidig bliver pokkers god underholdning. “Missilet” er noget af det bedste nyskrevne, danske dramatik længe.

Teksten er så i hænderne på instruktøren Frede Gulbrandsen og scenografen Eilev Skinnarmo blevet til bogstaveligt talt bragende godt teater – no spoilers intented – i en ambitiøs og veludført opsætning. Henrik Jandorf, som jeg ikke mindes at have set på scenen meget længe, giver Kontreadmiralen med den oprørske datter en særdeles troværdig maskulin pondus og Henrik Ipsen passer perfekt ind i rollen som den smålurvede lokaljournalist, der får fat i sit livs scoop og som en terrier bider sig fast i sin historie. Allan Helge Jensens sømand er lige så meget på gyngende grund når han er på land og vakler i forholdet til kvinden i sit liv, som bare ikke er til at holde fast i, og Sofie Alhøj giver hende med koket lidenskab og stålsat idealisme. Hun er rørende i slutscenen, hvor også hun må erkende, at det hverken i krig eller kærlighed er givet at der er vindere. Mei Oulund har tildelt sig selv en vanskelig rolle som en slags fortæller, den offentlige mening, i spidsen for teatrets 14 m/k store kor af statister og sangere der giver forestillingen en imponerende fylde. I takt med at historien udvikler sig, skifter ‘den offentlige mening’, og det er endnu et vellykket dramatisk træk, men selve figuren kommer hun ikke helt i mål med. 

“Missilet” spiller til 16. april, men ikke hver aften, så skynd Jer at få købt billet så I ikke går glip af en af denne sæsons indtil nu mest positivt overraskende gode teateroplevelser, som så afgjort er værd at køre lidt efter.

“Missilet” af Mei Oulund.

Instruktion: Frede Gulbrandsen. Scenografi: Eilev Skinnarmo. Korarrangementer og sanginstruktion. Vibeke Bjergaard. Kostumer: Charlotte Falkenberg.

Medvirkende: Sofie Alhøj, Mei Oulund, Henrik Jandorf, Henrik Ipsen og Allan Helge Jensen. Samt: Dorte Baunsgaard, Jane Lykke, Joan Ulvedal, Lene Larsen, Tonny Larsen, Erik Rasmussen, Charlotte Carlsen, Mette Koefoed Svendsen, Anni Martinsen, Anette Rise, Susse Grønberg, Peter Willy Nielsen, Arild Bjørn og Harry Eriksen.

Spiller på Odsherred Teater, Nykøbing Sj. til 16. april.

Anmeldt 31. marts

Foto: Lars Wahl