Unge scenekunstnere indvier Aveny-T’s nye væksthus-scene med eksperimentel hyldest til det gamle ungdomsprogram “Tværs”, hvor Tine Bryld lyttede til unge med problemer.
* * *
Hvad ville afdøde Tine Bryld give de unge scenekunstnere af gode råd og moralsk opbakning, hvis hun levede i dag og overværede teaterperformancen “Tværs”, der er tænkt som en hyldest til hendes ikoniske radioprogram?
Hun ville helt sikkert finde på noget både klogt og opbyggeligt om vigtigheden i at erkende og vedkende hvem man selv er, og at der ikke er noget galt i at fejle fordi der i forsøget og eksperimentet alene er så megen rå energi, at det skaber grundlag for at komme godt videre i livet.
Fem unge teaterfolk; instruktøren Emil Rostrup og skuespillerne Lucia Vinde Dirchsen, Anna Hawa Kamuk Mnasi, Tobias Leander og Ludvig Brostrup har fået æren af at indvie Aveny-T’s nye væksthus i det, der engang var det ikoniske natværtshus Kellerdirk, og det er med udgangspunkt i at ville hylde Tine Brylds radioprogram “Tværs”, som blev sendt første gang for 50 år siden i år, og som efter Brylds død fortsat har et liv på andre medier. Undervejs i arbejdet viste det sig, at det på grund af GDPR-lovgivningen ikke var muligt at benytte ægte optagelser fra programmet, og lægge dem til grund for forestillingen, og så skulle projektet måske være stoppet der. I stedet blev det startskuddet til en intern eksperimentel proces de fire skuespillere og deres instruktør imellem, som lørdag blev præsenteret for publikum som en slags teaterforestilling. Måske mere en performance eller en scenisk installation.
Hver for sig får de fire unge skuespillere ‘taletid’ til at fortælle om hvilke eksistentielle udfordringer, de selv dealer med, og uanset om det er 100 procent selvoplevet eller om der er skiftende grader af fiktion i de fire fortællinger, så bliver det meget hudløst, meget ærligt og i al sin umiddelbare råbende udadvendthed på mystisk vis også meget indadvendt.
De unge, der ringende ind til Tværs i gamle dage, havde problemer som druk og vold i hjemmet, rigide voksenregler, ensomhed og de søgte i rigt mål råd til at navigere i kærlighedens vildveje. Den slags synes at være voldsomt old school i dag, hvor det er store eksistentielle spørgsmål, der trænger sig på for de unge: Hvem er jeg? Hvad er jeg? Og hører jeg overhovedet hjemme i det, der er mig?
De fire monologer er ikke uinteressante, og der performes med skrigende inderlighed, men Emil Rostrup burde have været bedre til at bearbejde teksterne og ikke mindst omfanget af dem, for alle fire tekster ender med at løbe tør for energi længe før skuespillerne.
De sidste 30-40 minutter af forestillingen fremstår som et uskruktureret intet, hvor vi lytter til en angiveligt autentisk optagelse fra en af de første prøver, mens skuespillerne tavse tuller rundt og flytter på borde og stole. For derefter at foretage kropsøvelser, der mest af alt ligner øvelser fra de tidlige semestre på uddannelsen, og som aldrig burde være nået så langt som at blive vist foran publikum.
I virkeligheden er dette en performance, som ikke egner sig til at blive anmeldt, i hvert fald ikke som et færdigt stykke scenekunst. Det nye rum viser sig at have mange spændende muligheder, og er en velkommen nyskabelse til den unge, eksperimenterende scenekunst. Det er et rum med højt til loftet, med plads til fejltagelser, og muligheder for at skabe det virkeligt unikke. “Tværs” fremstår mere som det første end det sidste, men i eksperimenter findes ikke ‘rigtigt’ eller ‘forkert’. Det handler om at komme videre mod en eller anden form for mål. Det håber jeg er lykkedes for Emil Rostrup og skuespillerne.
—-
“Tværs” af Emil Rostrup i tæt samarbejde med skuespillerne.
Instruktion: Emil Rostrup. Lysdesign: Jim Falk. Lyddesign & komponist: Daniel Fogh. (RETTET)
Medvirkende: Lucia Vinde Dirchsen, Anna Hawa Kamuk Mnasi, Ludvig Brostrup og Tobias Leander.
Spiller på Aveny-T til 26. november.
Anmeldt 22. oktober (premiere)
Foto: Emil Rostrup.
