Holbergs klassiske komedie spilles med sprudlende komisk overskud på Odense Teater.
* * * *
Åh, den stakkels Vielgeschrei. Han har så travlt med at gøre intet, at alt går hen over hans forvirrede hoved.
Selvom den officielle fejring af Dansk Teaters 300 år er slut, så bliver der heldigvis stadig spillet Holberg. På Odense Teater den herlige komedie ”Den Stundesløse” i Thor Bjørn Krebs’ livfulde, moderne, men alligevel skønt klassiske bearbejdning og i Kamilla Bach Mortensens sprudlende vitale instruktion, der oser og damper af komisk overskud.
Det er skæppeskægt, når Christine Gjerulffs sprælske Pernille tager fusen på sin farligt forstyrrede herre, og med velvillig assistance fra Claus Riis Østergaards flabet-frække Oldfux, sørger for at både Vielgeschreis blonde bombshell af en datter får sin grådlabile rigmandssøn, i stedet for den pedantiske bogholder, som faderen har lovet hende bort til – og i stedet får husets gammeljomfru af en husholderske afsat til bogholderknægten.
Der leges med flere metalag, når Pernille indledningsvis giver os en lynkursus i Holberg og forklarer nutidens publikum hvad en ’stundesløs’ er, og når helt aktuelle emner elegant inddrages i dialogen, som ellers holdes i Holbergs anno 1726-ånd. Og der spilles herligt, karikeret og med komisk vildskab af det veloplagte ensemble, mesterligt anført af Benjamin Kitters stadigt mere paniske Vielgeschrei. Sikke da en komedieskuespiller!
Johanne Eggerts to-etagers palisander scenografi med masser af døre og vinduer, man kan rende ud og ind ad, er hverken tidstypisk eller egentlig smuk, men den fungerer, med de uendelige stakke af dossierer, som Vielgeschreis skriverkarle ajourfører i et evigt rullende hamsterhjul af uvirksom monotomi, som var det et kommunalt sagsbehandlingskontor. Skriverkarlene er placeret udenfor scenen, men kommer som flinke hunde når herren kalder – og det gør han, tit.
Malene Melsens langpattede Magdelone er ikke til at stå for selvom det bestemt ikke er betoningernes forfinede kunst hun praktiserer i denne rolle, og spillestilen er generelt løssluppent vild, hvor ’for meget’ synes at være ’en anelse for lidt’. Det er herligt at skuespillerne bare leger med og de ser ud til at have en fest på scenen, der ikke er mindre end den vi har i salen.
Der er tre akter, med en pause efter de to første, og pausen kommer desværre lidt på tværs, for det er som om komedien mister lidt af pusten og i takt med at intrigerne skal udredes bliver mere stillestående end de to sprudlende foregående akter. I disse tider er det blevet så populært at spille uden pause – det havde måske været en fordel her, hvor en time og 45 minutter for fulde gardiner i virkeligheden også havde været i den stundesløse Vielgeschreis bedste ånd.
—
”Den Stundesløse” af Ludvig Holberg. Bearbejdelse: Thor Bjørn Krebs.
Instruktion: Kamilla Bach Mortensen. Scenografi og kostumedesign: Johanne Eggert. Koreografi: Peter Friis. Komponist: Hal Parfitt-Murray.
Medvirkende: Benjamin Kitter, Christine Gjerulff, Malene Melsen, Laura Skjoldborg, Anders Skov Madsen, Claus Riis Østergaard, Klaus T. Søndergaard, Kristoffer Helmuth, Helene Hasseriis Holten, Lukas Lykke og Frank Thiel.
Spiller på Odense Teater, Store Scene til 11. marts.
Anmeldt 10. februar.
Forestillingsfoto: Emilia Therese
