Stærkt familie-drama rammer én lige i mellemgulvet, og fortjener både sit store publikum og al mulig hæder.
* * * * *
I 2022 fik skuespilleren Alexander Mayah Larsens dramatiske debut ”Som brødre” premiere med ham selv som lillebror og Kasper Dalsgaard som storebror i et intenst familie-drama om en dansk-iransk forstadsfamilie. Forestillingen blev overstrømmende flot modtaget, og Alexander Mayah Larsen modtog en Reumert Talentpris for forestillingen, som bl.a. spillede på Teater Grob på Nørrebro.
Dengang nåede jeg af forskellige årsager aldrig at se forestillingen, men nu er den heldigvis blevet genopsat – samme sted, blot under det lille københavnerteaters nye navn Blaagaard Teater (og den skal også et smut ud på Mungo Park i Lillerød).
Af gode grunde ved jeg ikke hvordan forestillingen var dengang, men genopsætningen gør stærkt indtryk. Ikke bare på mig og min ledsager, to midaldrende hvide mænd, men i høj grad også på det heldigvis store, fortrinsvis unge og etnisk blandede publikum, der fylder salen en regntung mandag aften midt i marts. Et publikum, som jeg gætter på, ikke er vante teatergængere, men som forestillingen er skabt til og taler til i et direkte, meget klart hverdagssprog. Det gør særligt indtryk når man mærker at en forestilling er i sync med sin primære målgruppe, og det er ”Som brødre” i allerhøjeste grad.
Stykket handler umiddelbart om to brødre, men i lige så høj grad om hvor vanskeligt det er at blive integreret i det danske samfund, når den ene forælder er iransk muslim, og den anden dansk ateist. Om det omkringliggende danske samfunds fordomsfuldhed, og om den iranske families mentale og religiøse påvirkning.
Om en paranoid far, der udvikler sig fra at være et kærligt familiemenneske til at være en altkontrollerende konge i hjemmet. Og om to sønner, den ene lys efter moderen, den anden brun som faderen, der både er og udvikler sig vidt forskelligt i deres forskelligrettede forsøg på at finde fodfæste og identitet.
For storebror udvikler det sig fatalt fra drengestreger til bandekriminalitet med dødelig udgang, for lillebror ligger familiens traume som en mørk skygge omkring ham.
Alexander Mayah Larsen har brugt sin egen opvækst i en dansk-iransk familie som udgangspunkt, og det gør bestemt ikke indtrykket mindre rystende. Det er en forestilling, der med sin rå realisme rammer én lige i mellemgulvet. For nok er ”Som brødre” dramatik, men det fremstår ikke som fiktion, men derimod som en historie, der kan fortælles hundredvis, ja tusindvis af her på Nørrebro, hvor forestillingen spiller, og ude i forstæderne, hvor den udspiller sig.
Kasper Dalsgaard er fremragende som den rodløse storebror, der har evnerne til at få den uddannelse som økonom han drømmer om, men som kommer i dårligt selskab i ungdomsbandemiljøet. Med en sitrende utilpassethed og afstumpet råhed ulmende under den kække, drengede overflade. Og Alexander Mayah Larsen selv kommer helt ind under huden på os med sit hjerteskærende portræt af den magtesløse lillebror, der oplever hele familien smuldre om ørerne på ham mens han forsøger at finde sit eget ståsted i tilværelsen. Det er ganske enkelt strålende. Det samme er Rasmus Junckers buldrende musikalske univers, der bidrager til at skabe billederne af de to unge mænds indre sjælekamp.
Teksten gør indtryk med sin rå autenticitet, i blandet både humor og slagfærdighed, og til tider rent improviseret publikumsinddragelse, Karaktererne synes vokset frem i samspillet mellem skuespillerne, hvorfor Sargun Oshana også ’kun’ krediteres som ’instruktørkonsulent’ og opsætningens enkelthed, der benytter sig af lyduniverset, video projiceringer på de nedrullede persienner og enkle midler i det rå scenerum har Marianne Nilsson som ’scenografisk konsulent’.
”Som brødre” lever til fulde op til forventningerne skabt af forestillingens succes sidste år. Den fortjener al den hæder den har fået og et stort publikum.
—-
”Som brødre” idé og manuskript af Alexander Mayah Larsen.
Instruktørkonsulent: Sargun Oshana. Scenografisk konsulent: Marianne Nilsson. Lysdesign: Sonja Lea. Musik og lyddesign: Rasmus Juncker.
Medvirkende: Alexander Mayah Larsen, Kasper Dalsgaard og Rasmus Juncker.
Spiller på Blaagaard Teater til 31. marts. Kan senere også opleves på Mungo Park.
Anmeldt 13. marts.
Foto: Zuhal Kocan.
