JERSEY BOYS

”Jersey Boys” er grundlæggende en glimrende musical om den svære vej fra rendestenen til stjernestatus, om loyalitet og venskaber.

* * * * *

Kan du huske The Four Seasons? Altså ikke hotellet, som vist er blevet en kæde, men boybandet, som slog igennem i begyndelsen af 60’erne med deres lækre vokalharmonier omkring Frankie Vallis markante falset.

Du skal være undskyldt, hvis det ikke lige ringer en klokke, som havde det været tilfældet med for eksempel samtidige The Beatles. Deres sange kender du dog helt sikkert når du hører dem. ”Big Girls Don’t Cry”, ”Sherry” og ”Rag Doll” er blot nogle af de The Four Seasons hits, der er så eviggyldige i deres kvalitet, at de stadig spilles flittigt i radioen – og er blevet genindspillet i nye, moderne og mere ’oppe-i-tiden’ versioner.

Musicalen ”Jersey Boys” handler om The Four Seasons. Bandet bestod af fire unge fyre fra Jersey, lige syd for New York. Sønner af italienske immigranter, som opvoksede i et fattigt miljø, hvor kriminalitet for de fleste var den eneste vej ud af slummen, mens musikken var det for de få, særligt talentfulde og ihærdige. Hvis man skal sammenligne med noget mange flere i dag vil kunne forholde sig til, vil det vel være hvis man lavede en musical om Outlandish, hitmagerne fra Vestegnen.

Da jeg som meget ung teengaer samlede på samlekort med popstjerner i 70’erne, var der kort med Frankie Valli, Bob Gaudio, Tommy DeVito og Nick Massi, men de stod ikke i høj kurs blandt os unge på Roskilde-egnen, som knapt nok kendte dem. Måske var Frankie Valli og The Four Seasons mest af alt et meget amerikansk popfænomen.

Lion Musicals satser stort ved at sætte ”Jersey Boys” på plakaten. For her er ingen Silas Holst på rollelisten til at trække billetsalget, og her er ingen blockbuster-film til vække genklang og skabe velkendte referencer til – jo, musicalen er faktisk blevet filmatiseret, men er ikke en film alle har set 20 gange.

Men ”Jersey Boys” er en glimrende velskrevet musical, der fortæller en almengyldig historie om fire unge fyres vej fra rendestenen i slumkvarteret til toppen af poppen – og at succes og penge ikke altid er lykken. Musicalen blev en kæmpesucces på Broadway, og har også spillet i to lange perioder for udsolgte huse i London, så den er ikke kun et amerikansk fænomen.

I København – og senere på turné – kan man opleve fire knaldhamrende dygtige musicalperformere i rollerne som de fire popstjerner fra fortiden. De er virkelig godt castet, med Mikkel Hoé Knudsen i spidsen som forsangeren Frankie Valli, drengen med guldstemmen, og Søren Torpegaard Lund, som Bob Gaudio, der viste sig at være det musikalske geni, der havde melodierne inde i hovedet og sprøjtede hits ud på samlebånd.

Johannes Nymark er strålende som bandets badass entreprenør og ulyksalige spillefugl Tommy DeVito, og Jesper Paasch, som hidtil har holdt en lav profil på musicalscenerne oftest som én af de mange i ensemblet i talrige opsætninger, får endelig et solidt gennembrud i en stor hovedrolle, som bandets bassist, der nok er den stille eksistens, men måske er den, der kom gennem livet med færrest sår på sjælen.

De fire synger aldeles overbevisende i de svulstige harmonier, og hold da op, hvor Mikkel Hoé Knudsen må have knoklet for at opøve en falsetstemme, som Franki Valli vil være stolt af. Det er en gennemført flot sangpræstation, og når Reumert-komitéen skal overveje nomineringer til ’Årets sanger’, så må Mikkel Hoé Knudsen stå højt på listen. Hans ”Can’t take my eyes off of you” bliver et højdepunkt i forestillingen, som sangen blev et højdepunkt i Frankie Vallis senere solokarriere.

”Jersey Boys” er baseret på The Four Seasons sange og lidt andre pophits fra perioden i de tidlige 60’ere, men den udmærker sig altså ved at have en solid historie at fortælle. Selvom musicalen helt konkret handler om The Four Seasons, så kunne den egentlig handle om så mange andre unge fra ghettoen med musiker- og stjernedrømme. Det er en historie om at bryde ud af ghettoen, og om alligevel at stå ved at være den man er. Ifølge det flotte souvenir-program, så stammer citatet: ”You can take the guy out of the neighborhood, but you can’t take the neighborhood out of the guy” fra Frankie Valli, som trods succesen vedblev at være en vaskeægte Jersey boy. Det er en historie om venskaber, sammenhold og svigt. Om at succes har en til tider høj pris. De fire medlemmer forvalter succesen vidt forskelligt, for mens Tommy DeVito formøbler formuen og kommer i kløerne på mafiaen, så forstår Nick Massi at trække sig i tide, og Bob Gaudio og Frankie Valli giver hinanden et Jersey-håndslag på at ville dele rettighederne og kommer derfor økonomisk velpolstret ud af de problemer, der opstår.

Musicalinstruktøren Thomas Agerholm er en ferm håndværker, der kan få hele maskineriet til at spille maksimalt, også selvom ”Jersey Boys” faktisk ikke byder på det helt store udtræk med masser af dansere og et stort ensemble. Omkring de fire helt centrale figurer lægger man især mærke til René Wormark i en sjov lille rolle som en ung Joe Pesci, den senere filmstjerne, der som ung var manden, der knyttede båndet mellem Guadio og de andre i bandet, Johanne Milland som flere af kvinderne i drengenes liv og Morten Hemmingsen som blandt andre musikproduceren Bob Crewe, der skrev en stribe af teksterne til Guadios melodier.

Allestedsnærværende Benjamin La Cour har skabt en enkel scenografi, der med små virkemidler flytter handlingen fra rurale Jersey til tv-studier og koncertsale, hoteller, spillebuler og Frankie Vallis hjem. Ikke en spektakulær scenografi, men en scenografi, der spiller fint sammen med Jeppe Lawaetz’ lysdesign og som holder sig tæt op af det amerikanske originalkoncept.

Der er rift om musicalpublikummet i København i øjeblikket, hvor man bliver forkælet med både ”Moulin Rouge”, ”Sister Act”, ”Another Brick in The Wall Part 5” og nu også denne vellykkede og velfortalte fortælling om ”Jersey Boys”. Man må håbe, at der er plads til dem alle, for ”Jersey Boys” fortjener et stort publikum.

—-

”Jersey Boys”. Manuskript: Marshall Brickman & Rick Elice. Musik: Bob Guadio. Sangtekster: Bob Crewe. Oversættelse af dialog: Heinrich Christensen (sangene synges på engelsk).

Instruktør: Thomas Agerholm. Scenografi: Benjamin La Cour. Koreografi: Kim Ace Schjerlund. Lysdesign: Jeppe Lawaetz. Kostumedesigne: Rikke von Qualen. Lyddesign: Magnus Hansen. Kapelmester: Morten Vestergaard.

Medvirkende: Mikkel Hoé Knudsen, Johannes Nymark, Søren Torpegaard Lund, Jesper Paasch, Christina Thomsen, Johanne Milland, Matilde Zeuner, Mikkel Vadsholt, Morten Hemmingsen, René Wormark, Christopher Rørmose, Kristoffer Sass, Henrik Launbjerg, Lasse Dyg og Alberte Hønnicke Kyst.

Producent: Lion Musicals & Live Nation.

Spiller I Tivolis Koncertsal til 21. oktober. Derefter også i Aarhus, Viborg, Esbjerg, Randers, Odense og Aalborg fra 9. november til 17. december.

Anmeldt 4. oktober (premiere).

Foto: Morten Rygaard