Den søde børneteaterklassiker ”Vinden i Piletræerne” er igen på turné, og byder på kær komik og et eftertænksomt budskab om venskab.
* * * *
Her på sitet gør jeg ikke meget ud af børneteater, men når det en sjælden gang i mellem sker, så er børnene i salen næsten mere interessante at betragte. Det er dem, i højere grad end noget andet, der definerer, om det, der foregår på scenen lykkes.
Og det gør det i høj grad i Teater Nexts opsætning af ”Vinden i Piletræerne”, som igen er på turné i en delvis ny skuespillerbesætning forhold til sidste år, hvor forestillingen høstede gode anmeldelser fra de medier, der har mere forstand på teater for børn end undertegnede.
”Vinden i Piletræerne” bygger på Kenneth Grahames klassiske univers med de fire venner Muldvarp, Mosegris, Grævling og Tudse. Historierne blev første gang udgivet helt tilbage i 1908, og har siden opnået klassikerstatus på hylden med børnelitteratur og godnathistorier.
Grahame fortæller nemlig ikke alene søde, små opbyggelige historier, om talende dyr, men tegner også et billede af det britiske klassesamfund, med en arrogant overklasse og dens undersåtter. Men som det jo altid gør i den slags historier, står hovmod for fald, og det jordnære og kærligheden – her venskaberne – sejrer.
På denne turné er det Michael Slebsager, der giver den arrogante Tudse liv og arrogant fyrighed, og han er absolut skøn i rollen. Når han synger sin bilglade sang ’Båt båt’ vækker det berettiget begejstring blandt salens børn.
Maria la Cour er ligeledes kær som den ensomme mosegris, der gør lidt for meget for at holde den forsigtige muldvarp, en nuttet Mikkel Baden-Jensen, hos sig, mens Christian Bergman, som både har dramatiseret og instrueret tager sig myndigt af den gamle, kloge grævling.
Forestillingen har en række melodiøse sange, komponeret af Christian Dahlberg, som er ekspert i at låne fra højre og venstre, så hans melodier har en genkendelighed over sig, og scenografien, som Kirsten Brink har lavet, leger både med skovens og flodbreddens poesi, og et tegneserieunivers med en hurtig, rød bil, et damplokomotiv og nogle fine dyre- og menneskekostumer. Den afsluttende slapstick kamp mod de onde væsler imponerer nok de mindste lidt mere end den imponerede mig.
”Vinden i Piletræerne” serverer et eftertænksomt budskab om at venskaber er noget vi skal være varsomme med at pleje, i stedet for at passe vores eget ego. Og således går børnene ikke bare glade og opløftede, men også en lille smule klogere ud af teatret efter et par timers hyggelig underholdning.
—
”Vinden i Piletræerne” af Kenneth Grahame. Manuskript og instruktion: Christian Bergman. Musik: Christian Dahlberg. Sangtekster: Christian Dahlberg & Christian Bergman. Scenografi: Kirsten Brink.
Medvirkende: Michael Slebsager, Maria la Cour, Mikkel Baden-Jensen og Christian Bergman.
Turnerer i denne omgang til 1. november.
Anmeldt 24. oktober i Grøndal Multicenter.
Foto: Emilia Therese.
