På Østerbro Teaters Revolver-scene giver tre veloplagte skuespillere et bizart, besynderligt og temmelig underholdende bud på Grimms eventyr, som de ville se ud hvis man så bort fra de lykkelige slutninger og hvis man blev i mørket.
* * * *
Hvis du står fadder til en nisse, skal du sove i syv år!
Sådan cirka lyder en de bizarre replikker, som det myldrer med i Sonja Ferdinands mildest talt sære og underfundige manuskript. Det tager udgangspunkt i Grimm’s eventyr, som de fleste af os kender; blandt andet det om Rapunzel, der sidder forhekset i et tårn, og om Hans og Grethe, der går alene ude i skoven eller om rottefængeren fra Hameln, der bortfører alle byens børn hvis han ikke får sin betaling.
I Sonja Ferdinands videredigtning bliver Brdr. Grimms dystre eventyr til kulsort humor, som vist nok munder ud i en pointe om, at vi ikke skal gå rundt her på jorden og ønske os guld og grønne skove, for drømmen om den lykkelige slutning, den forbliver et postulat.
Forestillingen ”Grimm” har haft et turbulent forløb, hvor den oprindelige instruktør aldrig nåede at komme i gang med projektet, og hvor afløseren forlod produktionen fjorten dage inden premieren. Emil Rostrup har trukket i arbejdstøjet og gjort forestillingen færdig – på sin og skuespillernes måde – på to uger, og det skal siges til alles ros, at man ikke mærker det hektiske opløb. I sit udtryk fremstår ”Grimm” velgennemtænkt, med de tre skuespillere Freja Klint Sandberg, Mathilde Arcel og Anton Hjejle som velfungerende brikker i et kompliceret spil, med scenograf Laura Løwes konstant roterende møllehjul – en reference til eventyret ”Pigen uden hænder” – som et symbol på det hamsterhjul mange af os i dag befinder os i. Hopper én af hjulet stopper det, så det er bare om at hænge i og hænge på.
Forestillingen er inddelt i tre dele, og især de to første fungerer godt med en sort humor, der på en eller anden måde placerer de tre mennesker i Grimms umenneskelige eventyrverden, som Sonja Ferdinand selv formulerer det i forestillingens digitale program. Det skyldes ikke mindst, at der spilles med et sprælsk overskud, der spænder fra komisk mimespil til sprudlende vildskab, og til det mørkt indadvendte og indestængt sårbare.
Mathilde Arcels hjælpeløst plaskende flynder er magisk morsomt samtidig med at være dybt tragisk, og på samme måde er Anton Hjejles maniske prins, som nu skal være konge, og ingen fortrydelser har i livet, både skræmmende og sjov. Freja Klint Sandberg har en fortryllende indadvendthed i sit spil, der hele tiden synes at åbenbare nye sider af karakteren, og derfor aldrig bliver forudsigeligt. Der er en sårbarhed, der stikker dybt, når hun ændrer sine tre ønsker fra at være ’en karet, et slot og tre hvide heste’ til de tre ting, hun i virkeligheden ønsker sig: Et angstfrit hoved, mere tid med sine venner og at vågne glad hver morgen.
Forestillingens tredje og sidste del frem mod hvad der altså er alt andet end en lykkelig slutning, rummer en dystopisk dysterhed, og når først et spagt kald på hjælp stiger i frekvens for at slutte i desperate skrig, aner vi, at vi ikke skal forvente svar. Dystert messende sidder de tre tilbage på det roterende møllehjul. Livet går videre, hvad enten vi vil det eller ej.
Sonja Ferdinands manuskript synes at stille flere spørgsmål end det giver svar, for hvad er det egentlig hun vil med sin historie? Pinpointer hun en grundlæggende ond verden, hvor menneskeheden er blevet fanget i en ondsindet spiral, som vi selv har skabt ved at ønske og kræve for meget af livet? Eller er der en dybere filosofisk mening i de sære replikker, og den bizart karikerende karaktertegning?
Det er ikke ligefrem fordi man forlader teatrets magiske rum på lette fjed efter sådan en aften, og tankemylderet i ens eget hoved næsten skriger på en terapeut. Måske er det præcis dét, dramatikeren vil opnå?
NB! Forestillingen varer 75 minutter og spiller på hverdage allerede kl. 19. Det er et uvant tidspunkt, som man måske nemt vil kunne tage fejl af.
—
”Grimm”. Af Sonja Ferdinand.
Instruktion: Emil Rostrup. Scenografi & kostumedesign: Laura Løwe. Komponist og lyddesigner: Emil Assing Høyer. Lysdesigner: Mathilde Niemann Hyttel.
Medvirkende: Freja Klint Sandberg, Mathilde Arcel og Anton Hjejle.
Spiller på Østerbro Teater, Revolver til 2. marts.
Anmeldt 25. januar (premiere).
Foto: Sara Galbiati
