Ensemblet slider for det i underholdende, anarkistisk musical om vandmangel, magtmisbrug og korruption med herlige sang- og dansenumre.
* * * *
Det er små fem år siden, at ”Urinetown – The Musical” blev sat op på det daværende Fredericia Teater, og nu har forestillingen så fundet vej til Østre Gasværk Teater. Teaterchef Søren Møller var dengang chef i Fredericia, og har et blødt punkt for den anarkistiske amerikanske musical, der da den kom frem var nomineret til et hav af priser og tog Broadway med storm.
I en tid hvor man kan synes at musicaludbuddet nærmest ikke kan blive kommercielt nok, er ”Urinetown” noget så befriende som en relativt ukendt musical, med en helt mærkværdig titel – og Silas Holst er ikke engang med! Kan den sælge billetter? Aner det ikke, men næppe i samme grad som ”Matador” og ”Askepot”, der nærmest fremstår som var de skabt ved brug af AI ud fra en algoritme om at ’der skal sælges billetter’.
Sammenlignet med dem er ”Urinetown” noget helt, helt andet. Langt mere charmerende, original og jordnær, og musikalsk på et helt, helt andet niveau. Der er knaldgode sange i ”Urinetown”, og nogle skønne ensembleoptrin, hvor forestillingens instruktør og koreograf, Kim Ace Schjerlund, for alvor viser sine evner ikke mindst som koreograf.
Handlingen udspiller sig i en ikke så fjern fremtid, hvor mennesket har forbrugt verdens ressourcer i en grad, at vand er en mangelvare og dermed en valuta. Politikerne i storbyen er i lommen på storkapitalen, der tjener styrtende med penge på at drive de offentlige toiletter. Man skal betale for at forrette sin nødtørft, og ordensmagten slår hårdt ned på de formastelige, der måtte slå en streg i busken. Straffen er hård, man forvises til det ukendte, men mytiske Urinetown.
Ved facilitet nummer 9 holder byens fattigste til, og her foranstalter den unge Bobby Strong et oprør mod magthaverne. Et oprør, der trods fatale omkostninger fører til imperiets fald, men skal det vise sig, måske ikke nødvendigvis til en bedre verden.
Det er ikke helt forkert at kalde ”Urinetown – The Musical” for en moderne ”Les Miserables”, men her fortalt som en løssluppen komedie fremfor som tungsindig tragedie. Forestillingen har et underfundigt metalag, hvor der tales direkte til publikum, og den er i det hele taget så originalt skruet sammen med elementer og referencer til både andre musicals og genren generelt, at man faktisk godt kan forstå, at ægte musical aficionados ikke kan stå for den.
Det ti mand – m/k – store ensemble er virkelig på overarbejde, for de flyver og farer ind og ud af skiftende roller, fra de fattiges slavehær til kapitalistiske magthavere, og i den forbindelse bliver der leget med alt det magiske teatret kan, når skuespillerne nogle gange næsten umærkeligt møder sig selv på scenen.
Kurt Ravn slipper for de mange kostumeskift, for han nøjes med at gestalte magtelitens rendyrkede kynisme som Urine Good Companys direktør Cladwell, med overbevisende pondus i stemmen. Hans datter, Hope, der får en afgørende indflydelse på de fattiges oprør, spilles og især synges fint af Katrine Schmidt Nørgaard, og så har Thor Vestergaard vokalt godt fat i helterollen som Bobby Strong, mens Maria Skuladottir gentager sin rolle som tissekonen Penelope Pennywise fra opsætningen i Fredericia.
I centrum står ikke mindst Mads Rømer Brolin-Tani som betjenten Lockstock, der også fungerer som forestillingens joviale fortæller, og Sicilia Gadborg i rollen som det mensa-kloge barn Little Sally, der stiller alle de rigtige spørgsmål og med barnets uskyld i behold fremstår som forestillingens lille håbefulde lys i mørket.
Julie Steincke, Max-Emil Nielsen, Mads Æbeløe Nielsen (som da vist nok også har oversat til dansk) og Kim Ace Schjerlund fuldender det hårdt arbejdende ensemble, og har alle deres små momenter undervejs.
Kim Ace Schjerlund har ikke bare mange roller i forestillingen, men altså også adskillige kasketter i produktionen. For han har såvel instrueret som koreograferet. Hans energi smitter af på hele produktionen, der leveres med et vitaliseret overskud. Og det er også nødvendigt, for ”Urinetown – The Musical” har så afgjort også sine svagheder. Slapstick-humoren kan til tider forekomme lettere overgearet, og det er den brede pensel, der tages op af værktøjskassen, når de medvirkende skal skifte mellem de forskellige karakterer.
I Fredericia havde man valgt at fordanske såvel titlen – den hed ”Tissebyen” derovre – og karakterernes navne. På Østerbro i København er man mere kosmopolitiske og benytter klogt de originale navne, som faktisk er ganske sjove i deres dobbelttydighed. Helten hedder Strong, og heltinden hedder Hope, og skurkens tungevridende Caldwell B. Cladwell mangler bare et ’the third’ i at være så arketypisk amerikansk finanselite, som det kan være.
Sangene fungerer næsten perfekt, der er et par perler undervejs; blandt andet Cladwells belærende ”Vær’ ikke en kanin” med forklarende skyggespil på Gasværkets rustikke vægge, Hope og Bobby Strongs ”Følg dit hjerte”, gospel-showstopperen ”Løb, frihed, løb” hvor koreografen for alvor får lov at lege, og den afsluttede spiritual ”Mød mig ved floden”. Thomas Møllers seks-mands orkester giver numrene fylde, og så må man endnu engang bare nyde den nye lyd i Gasværket, som er ganske outstanding.
”Urinetown – The Musical” er original, anderledes og charmerende. Det er formentlig et modigt repertoirevalg ud fra en kommerciel betragtning, og forestillingen har da også en særdeles kort spilleperiode frem til 14. april, men den er værd at se.
—-
”Urinetown – The Musical”. Musik og tekster: Mark Hollmann. Manuskript og tekster: Grey Kotis.
Instruktion og koreografi: Kim Ace Schjerlund. Scenograf: Nevena Prodanovic. Kostumedesigner: Anna Juul Holm. Lysdesigner: Brian Njie. Lyddesigner: Tim Høyer. Kapelmester: Thomas Møller.
Medvirkende: Kurt Ravn, Mads Rømer Brolin-Tani, Sicilia Gadborg, Julie Steincke, Maria Skuladottir, Thor Vestergaard, Katrine Schmidt Nørgaard, Max-Emil Nissen, Mads Æbeløe Nielsen og Kim Ace Schjerlund.
Spiller på Østre Gasværk Teater til 14. april.
Anmeldt 22. marts (premiere)
Foto: PR-foto
