Revysæsonen bliver skudt i gang i Smilets by Aarhus, med et musikalsk revyshow, der er særdeles underholdende.
* * * * *
Underholdningsværdien kan man ikke sætte en finger på i årets Aarhus Revyen, som i sin version 2.0 efter at Christine Astrid og Mikkel Schrøder sidste forår genoplivende revyen i smilets by, byder på en bred palette af musikalitet, parodier, sketches og monologer i et energisk tempo.
Der er fra start fuld knald på musikken, styret af trommeslager-kapelmesteren Rasmus Friis Tvørfoss, som er betydeligt mere moderne i sit udtryk end hvad der er standarden på den danske revyscene. Ligesom sidste år har revyen to swingende korpiger til at give sangnumrene fylde og lave elegante, musikalske overgange mellem numrene. Det er ren luksus.
Holdet på scenen er, udover direktørparret selv, djærve Lone Rødbroe, erfarne Andreas Bo og musicalstjernen Maria Lucia Heiberg Rosenberg, der debuterer som revyskuespiller, og kaster sig herligt hovedkulds ud i løjerne. Som sanger er hun (naturligvis) overlegent god, og får lov at vise det, og som ’sjov kvinde’ overrasker hun positivt, bl.a. i et tidligt nummer i revyen med Andreas Bo, der både spiller det klassiske revykort; parløbet mellem to modsætninger, og giver de to mulighed for at udfolde sig med det de er bedst til. Nummeret bliver lidt for langt, men har en vild- og galskab over sig, som kendetegner den nye – og moderne revy.
Aftenens højdepunkt er imidlertid et ganske klassisk nummer, hvor Lone Rødbroe som skolelærer i den danske folkeskole kæmper en heroisk, men også umulig kamp når hun skal lære børnene i 7. C at åbne en bog. Teksten er tæt på genialt veldrejet af Vase & Fuglsang, og Lone Rødbroe har vist aldrig været i så fuldendt balance med sine virkemidler, som her, hvor hun skaber en hysterisk morsom, men samtidig tragisk karakter.
Er det godt eller skidt for revyen, at det bedste nummer ligger allerede i begyndelsen af første akt? Det kan diskuteres, men niveauet er efterfølgende højt nok til at man fastholdes på de positive tanker. Christine Astrid er en skarp Mette Frederiksen med Maria Lucias Barbara Bertelsen som bagstræberisk rænkesmed, og Andreas Bo og Lone Rødbroe leverer et skønt ægtepar på kollisionskurs med Christine Astrid som barnet i midten i ”Engelsk for begyndere”.
Mikkel Schrøder bringer lidt eftertænksomhed ind i revyen med Leif Maiboms fine sang om at vi godt kunne blive lidt mere nuancerede i vores meninger på både Facebook og i real life, og så tager revyen sin by til sig, både i et visuelt sjovt nummer om at det blæser meget i den nye bydel Aarhus Ø, og i anden akts åbning, der fortæller Tivoli Frihedens og Aarhus’ historie gennem de seneste 120 år i en crazy komisk sjov sketch, der illustrerer tidernes skiften og sender hips afsted til både letbanen og de hvi’e fra AGF.
Ligestillingsdebatten tages under suveræn musikalsk behandling i ”Den bedste mand til jobbet” med tekst af Sofie Jo Kaufmanas og Mette Søndergaard Nielsen og musik af Stephen Nørrelykke, fremført af revyens tre kvinder og Mikkel Schrøder som chefen.
Der vil afgjort være mange blandt revyens publikum, der synes bedre om ”Nak og æd”-sketchen om mågejagt fra Sallings Rooftop, med Mikkel Schrøder og Andreas Bo, end mig, og det samme gælder de samme tos nummer om toksisk maskulinitet og MeToo i første afdeling. Det er nok en smagssag om man lige er til flæskede midaldrende mænd i bar overkrop og med røven bar eller ej, men numrene understreger ganske godt, at Aarhus Revyen kommer vidt omkring. Fra det æstisk lækre til det ganske platte.
Plat er bestemt også Christine Astrids tale til firmafesten, som den fyrede medarbejder har crashed, hvor hun sender sylespidse giftpile afsted mod både den sexistiske, utro chef, hende der fik hendes job, og til Bitten, der har mod til at gå i tøj, der er så uklædeligt. Karakteren er en videreudvikling af skåltale-figuren, som vel også betegnes som en genreklassiker, og den er i rigtigt gode hænder hos Christine Astrid.
Både Mikkel Schrøder, Christine Astrid og Andreas Bo er kendt som dygtige parodister, og både gamle kendinge og befriende nye bekendtskaber dukker op i to meget forskellige parodimedleys, der afslutter hver sin akt. I første akt et musikalsk medley med udgangspunkt i affaldssortering, og til sidst en sketch, hvor rollerne i film og tv-serier er byttet ud med andre, kendte navne. Her kan man således opleve Dronning Marys bud på Yvonne fra Olsen-Banden og håndboldtræner Nikolaj Jacobsens bud på Daniel fra Matador, og de er ganske godt ramt.
Birgitte Næss-Schmidt er en knalddygtig revysnedker, som med sin instruktion får tingene til at fungere, og showet glider gnidningsfrit derudad i et højt og energisk tempo – også selvom et par numre faktisk er lidt for lange, og måske kunne have haft gavn af en stramning. Med sin musikalitet og ensemblets stærke præstationer sætter Aarhus Revyen en høj standard i en tidlig forårsstart på en revysæson, der allerede tegner lovende.
—-
”Aarhus Revyen – Smilets revy 2024”. Tekst og musik: Mikkel Schrøder, Rasmus Friis Tvørfoss, Morten Wichmann, Ralph Fidecki, Thomas Pakula, Vase & Fuglsang, Stephan Nørrelykke, J.A.P. Schulz, Jacob Weble, Leif Maibom, Sofie Jo Kaufmanas & Mette Søndergaard Nielsen, Jørgen Lindemann, Jan Svarrer, Lucas Birch, Bjørn Bønne Christensen, Anna Jessen og div.
Instruktion: Birgitte Næss-Schmidt. Scenografi: Rikke Juellund. Koreograf: Steffen Hulehøj. Kostumer: Vibeke Valeur. Kapelmester: Rasmus Friis Tvørfoss.
Medvirkende: Lone Rødbroe, Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Andreas Bo, Christina Astrid og Mikkel Schrøder. Kor: Anna Jessen og Lene Nørrelykke.
Spiller i Herman’s i Tivoli Friheden til 4. maj.
Anmeldt 5. april (premiere).
Foto: PR foto
