AMAGER REVYEN 2024 – ALLE FØR EN!
Amager Revyen 2024 overrasker stort med en tekststærk og underholdende revy, der afleveres med smittende spilleglæde og et lokalt præg, der gør storbyrevyen til en af landets mest lokalt funderede.
* * * * *
Ingen revy i Danmark har præstereret en så eksplosivt stigende kvalitetskurve som den lille Amager Revyen ude på Teater Play på Strandlodsvej. Revyen har eksisteret i fem år, de første to var ’læreår’ i semi-professionelt regi, og da jeg første gang så revyen i 2022 havde jeg helt ærligt meget svært ved at finde noget positivt at sige om den.
Sidste år var niveauet voldsomt forbedret, ikke mindst fordi Amager Revyen har valgt ikke at følge det traditionelle revyspor, men dengang og nu, blander lokalkolorit med samfundstendenser på sin helt egen måde. I år er Amager Revyen endnu bedre end sidste år.
Så god faktisk, at der reelt ikke er ét eneste nummer af de 23, der ikke fungerer som det skal på revyens egne præmisser. Der hvor Amager Revyen i år skiller sig ud fra hvad man normalt oplever når man over en sæson ser 20-25 revyer er det høje tekstniveau. Både de samfundssatiriske numre – blandt andet en skøn lille tretrinsraket om konspirationsteoretikere – og de mere folkeligt appellerende grinenumre, som Dorte Munksgaards fuldkommen fortryllende Sonja, der er blevet besøgshund på de lokale plejehjem, er ganske enkelt godt skrevet, godt tænkt og fremstår grundigt gennemarbejdet med gode pointer. Her har revyens instruktør på tredje år, Mikkel Reenberg, en virkelig stor ære af forestillingen.
Det er værd at bemærke, at ingen af revyens tekstforfattere er the usual suspects. Bortset fra de numre, der er skrevet af revyens egne medvirkende eller instruktøren, er der ingen forfatternavne, der sådan lige siger mig noget og vækker genklang i det lille økosystem, som Revydanmark jo i høj grad er. Til gengæld kan man glædes over en række virkeligt skarpe og veldrejede tekster af Tor Bagger. Udover dem med konspirationsteoretikerne, har han skrevet et strålende samtidssatirisk nummer om krænkelseskulturen på Aage Stentofts ”Såd’n var det ikke i 90’erne” med blandt andet det uforglemmelige rim om samtykkeloven – den havde vi ikke i 90’erne, der røg et overgreb i glemslerne!
Tor Bagger har også leget elegant og gennemført med den Christiansborg-politiske satire, når Mille Berg som Folketingets forkvinde – pædagog på både blå og rød stue – blandt andet forbyder Mike og Jon at lege med de små længere…
Unge Frida Sigurth har selv skrevet sin egen eftertænksomme vise ”Folk sku’ tage at læse en bog”, hvor hun introdurer begrebet religions pyromani og forklarer kløften mellem danskere og muslimer med det knivskarpe rim Danmark er ironiens hjemland, det er svært at forstå i Helmand!
Mille Bergs sprogprofessor Ole Sprogøre er en vrøvlemonolog på højt plan, og meget, meget morsomt, og nummeret er højdepunktet i en anden afdeling af revyen, som ikke helt holder første afdelings niveau, men som stadig fungerer, underholder og har disse godt tænkte konstruktioner; fra den indledende sketch om insekterne på Amager, der er flyttet på hotel og udkæmper deres egen lille biologiske magtkamp, til den sprogligt finurlige ”Konflikthåndtering for noobs”, hvor skolelæreren må have tolk for at løse en konflikt mellem to elever, der som online gamere har udviklet deres helt eget sprogunivers.
Det omdiskuterede lokale kunstværk, den ti meter høje Portal til Amager, får naturligvis et muntert ord med på vejen, og så dukker Barbie og Ken op, levendegjort på mekanisk vis af Frida Sigurth og Andreas Forné, i hvad der er det nærmeste revyen kommer en parodi.
Amager Revyen samler sig flygtigt om et tema, om at vi er ved at udvikle os alt for meget til nogle egoister, hvor det er vigtigt at høre og se sig selv i stedet for at indgå i fællesskabet. Ikke for meget, men fint indpasset igennem forestillingen.
Morten Østergaard er revyens enlige musiker, og har allieret sig med en computergeneret fylde, som desværre giver sangnumrene en alt for syntetisk klang, og sang er vel reelt set ikke de fem medvirkendes spidskompetence, selvom de skal roses for at kaste sig ud i det med en smittende spilleglæde og energi, der breder sig i den lille, intime sal. Andreas Forné formår at skabe nogle sjove, skæve karakterer, blandt andet som Ken, og Anders Anderskov har gode pointer som revyens balancebom, uden at sådan for alvor brænde igennem.
Det gør til gengæld Mille Berg og Dorte Munksgaard med deres jovialt elskelige overskud, blandt andet som to skønne Amagerduller på jagt efter prinsen på det hvide slot, og Frida Sigurth, med hendes meget nærværende udstråling.
Det er måske en lille smule flot at give Amager Revyen hele fem stjerner, for vi kommer formentlig (og forhåbentlig) til at se flere både større og bedre revyer i den sommer, der venter forude, men de fortjener dem alle for deres stejle udviklingskurve, deres glimrende tekster og at det så fint lykkes at gøre en lille storbyrevy til en nationalt samfundskommenterende revy med tydeligt lokalt præg.
Amager Revyen er blevet medlem af Revydanmark, og har så stor publikumssucces, at man næste år rykker fra Teater Play til større lokaler et andet sted på Amager. Forhåbentlig tager de intimiteten og den lokale charme med sig.
—–
”Amager Revyen 2024 – Alle før en!”. Tekst og musik: Mikkel Reenberg, Morten Østergaard, Dan Ejlersen & Per Kurtzhals, Tor Bagger, Antonio Carlos Jobim, Dorte Munksgaard, Frida Sigurth, Aage Stentoft, Benny Bang Jensen, Anders Anderskov, Arnold/Fabritius, Mille Berg, Lars Udengaard, Andreas Forné, Kai Normann Andersen m.fl.
Instruktion & koreografi: Mikkel Reenberg. Scenografi: Mille Berg. Kapelmester: Morten Østergaard.
Medvirkende: Mille Berg, Dorte Munksgaard, Frida Sigurth, Anders Anderskov og Andreas Forné.
Spiller på Teater Play til 8. juni.
Anmeldt 25. april (Premiere)
Foto: Jimmi Rosenkilde.
