Undertitlen snyder lidt i årets Græsted Revy, hvor det meningsløse er det morsomste og hvor man er særdeles godt underholdt i de to timer revyen varer.
* * * *
’Nu med mening’ er undertitlen på årets Græsted Revy, men den snyder faktisk lidt. For nok er der som i flertallet af landets revyer satiriske hips til både ejendomsvurderingerne, de aldrende præsidentkandidater i USA og vores nye konge, men der hvor Græsted Revyen er morsomst og virkelig tager kegler, er når den er meningsløs, absurd og båret af de tre herrer på scenens åbenlyse fælles spilleglæde.
Jesper Lohmann, Farshad Kholghi og krofatter og revydirektør René Richard indtager scenen til introen fra kultfilmen The Blues Brothers i sorte habitter, hvide skjorter og forskelligt farvede slips. Og fra første anslag mærker man at kemien stemmer. Med en loose spillestil med en snert af herreloge føler man sig inddraget i fællesskabet, og den følelse formår de at fastholde hele vejen igennem til det afsluttende medley af 80’er og 90’er sange – af kvindelige kunstnere – der lukker og slukker for en helt igennem underholdende aften på den hyggelige nordsjællandske kro.
Farshad Kholghi er aldeles i sit es, når han gakker fuldkommen ud i en absurd monolog, om en familieferie, der går helt galt, og hvor han undervejs spiller alt fra en dansende tyrkisk menneskesmugler til en brægende kamel og sin egen, nordjyske kone. Det er tåretrillende morsomt.
De samme virkemidler, men med en mere poetisk tone, benytter han senere i sin egen ”Fluen”, der er et lille, ordløst intermezzo efter pausen.
Jesper Lohmann spiller på sin flabede charme som selvglad kvindebedårende crooner i skriggul silkeskjorte og leverer sæsonens måske mest bramfri Kong Frederik-nummer, hvor han vrøvler sig gennem en nytårstale, der ikke lægger fingrene imellem. Efter dette varer det nok lige et par år inden Lohmann får Ridderkorset, men sjovt er det dæleme.
Den politiske situation i landet bliver meget elegant turneret af René Richardt i en skarp Carl-Erik Sørensen-tekst om løsgængeren, der scorer kassen på at lave ingenting og er til fals for ussel mammon, når flertallet skal sikres. Her kommer revyens undertitel i høj grad til sin ret.
To numre omhandler samme tema, de skæve ejendomsvurderinger, og det er nok et for meget. Og skal man tage den kritiske hat på, så er der flere af revyens sketches, der mangler den sidste skarphed i leveringen og for så vidt også tekstmæssigt er til den tynde side. Men det opvejes i høj grad af den perlende spilleglæde, der allerede i revyens første nummer efter åbningen, kommer til udtryk da Jesper Lohmann denne aften kommer til at lave en fejl, som trioen elegant og lattermildt spiller videre på.
I siden sørger Henrik Schrøders trio for at den musikalske opbakning er i orden, og de leverer både et friskt melodiøst pift til Farshad Kholghis bud på en Grand Prix-sang, og til første akts afsluttende trio med kommunalt ansatte, der ikke har tid til at passe deres arbejde på grund af formularer, der er gnistrende musikalsk i Thomas Pakulas melodi til Carl-Erik Sørensens tekst.
Ingen revy i Græsted uden to vigtige ingredienser. Den aldeles fremragende langtidsstegte gris (der er også kalv, og dejligt tilbehør) inden revyen, og så de tossede ’Twisterne’, der åbner anden afdeling med onkel-vitser af laveste fællesnævner leveret af tre fuldkommen bizarre karakterer. Det er så dumt, at det er sjovt. Og så er der måske alligevel lidt mening bag galskaben, for vi får da at vide, at årsagen til at vittighederne er så vandede, skyldes den forhøjede vandstand som følge af klimaforandringerne.
Trods sin umiddelbart løse form, leveres revyen i et stramt tempo, hvilket nok er revyens ’sparringspartner’ (ikke instruktør) John Batz’ fortjeneste, og de 19 numre leveres på to effektive timer, afbrudt af en lille pause. Og man er særdeles godt underholdt hele vejen igennem.
—-
”Græsted Revyen 2024 – Nu med mening”. Tekst og musik: Vase & Fuglsang, Carsten Colling, Revyholdet, Ringo Starr, Claus Flygare, Jan Erik Elgaard, Farshad Kholghi og Lukas Birch, Carl-Erik Sørensen, Jesper Lohmann, Thomas Pakula, Gunvor Reynberg, Henrik Schrøder, Thomas Feveile, Tchaikovsky, Esben Thaysen Nielsen, Leif Maibom og div.
Sparringspartner: John Batz. Scenografi: Vibe Pock-Steen. Koreograf: Michael Olesen. Kapelmester: Henrik Schrøder.
Medvirkende: Farshad Kholghi, Jesper Lohmann og René Richardt.
Spiller på Græsted Kro til 30. august.
Anmeldt 22. juni (PS/ Revyen havde allerede premiere 8. juni, men det har ikke været muligt at nå at se den før nu).
Foto: Jan F. Stephan.
