Forside Indlæg Glædelig jul, godt nytår og … måske på gensyn i 2025

Glædelig jul, godt nytår og … måske på gensyn i 2025

48
0

Kære læsere,

2024 blev ikke det år jeg havde forestillet mig, og grundet alvorlig sygdom med deraf følgende operation har sitet ligget stille siden juli.

I dag har jeg for første gang i mere end fem måneder lagt en anmeldelse online – af Lukas Birchs og Ulf Pilgaards muntre bog med revyanekdoter.

Jeg har modtaget talrige invitationer fra de danske teatre siden juli, og således også en hel del til forestillinger, der har premiere i det nye år. Lige nu er jeg dog i tænkeboks hvad angår sitets fremtid.

Der er ingen tvivl om, at jeg meget, meget gerne vil tilbage i teater- og revysalene, men da jeg har besluttet at skære mit arbejde som freelance journalist (det, som i modsætning til dette site, giver indtægter), ned til et minimum, når min sygemelding ophører engang i begyndelsen af 2025, ja, så er økonomien ikke umiddelbart til det.

Jeg har dog sagt ja tak til at fortsætte som medlem af Revyernes Revys ekspertjury, der nominerer og udpeger de bedste revykunstnere, bedste revyer og bedste forfattere og komponister. Så jeg kommer til at se revyerne (dog ikke vinterrevyerne i januar) igen det kommende år, og kommer nok også til at skrive en form for anmeldelser af dem.

Hvis det lykkes at skaffe en eller form for finansiering (dækning af udgifter eller ligefrem honorar), så skal jeg nok køre på igen … Det lover jeg.

Indtil videre; God jul og rigtigt godt nytår!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her