Velspillende trio i ordrigt trekantsdrama om parforhold og ambitioner i vores samtid.
* * * *
Den tyske dramatiker Marius von Mayenburg er en erfaren herre med mere end tyve skuespil på CV’et, og hans skuespil ”EKS”, som netop nu spiller på Skuespilhusets Mellemgulvet-scene, afslører at her er tale om en dygtig teaterhåndværker.
Dialogen er kvik og vittig, og replikkerne, og de stadig mere sarkastiske og ordskabsfulde ordvekslinger mellem forestillingens tre karakterer, ligger godt i munden på skuespillerne. Der er vel, hånden på hjertet, også en del velkendte situationer for de fleste af os, der er og har været i parforhold og ægteskaber, og oplevet samlivets skiftende faser. Ikke mindst i indledningen, hvor vi møder middelklasseægteparret Daniel og Sibylle – troværdigt gestaltet af Mikkel Arndt og Marie Bach Hansen – i deres moderne lejlighed i hvad umiddelbart forekommer at være en nyere bydel, måske med panorama udsigt lige dér, hvor vi som publikum sidder og er voyeurs til deres liv.
Børnene er puttet, Sibylle er parat til at stene i sofaen med en dokumentarfilm på Pc’en, og Daniel kommer sent hjem fra job. Resterne af lasagnen skal lige lunes i ovnen. Det kunne være en hvilken som helst aften i et parforhold, der efter små ti år er gået i en form for dvaletilstand. Det er næppe fordi Sibylle og Daniel ikke længere elsker hinanden, men de har måske lidt svært ved at erindre hvorfor. Dagligdagen har suget intimiteten ud af dem, og begge fremstår de uforløste i forhold til deres drømme og ambitioner; i arbejdslivet, såvel som følelsesmæssigt og seksuelt.
De taler forbi hinanden. Misforstår, bevidst eller ubevidst, hvad den anden siger af almindeligheder, og forfalder til pedantisk ordkløveri. Men det er egentlig en aften som så mange andre aftener. Lige indtil Franziska (fornemt spillet af Julie Agnete Vang) gør sin entré. Franziska er Daniels ekskæreste. Hun har forladt sin nye kæreste og har kun ét sted at søge husly for natten; hos den ekskæreste, der – erfarer vi hen ad vejen – stadig er hendes livs kærlighed. Det falder mildt sagt ikke i god jord hos Sibylle, og så kan det ellers være at spydighederne og ondskabsfuldhederne får frit spil. Det skrøbelige pergament, der holder de sidste rester af Sibylle og Daniels forhold sammen, brister i takt med at der bliver bællet alt for meget hvidvin. Skeletterne vælter ud af skabet, og undervejs i den lange, lidelsesfulde proces går det op for Franziska, at Daniel måske ikke længere er den drømmemand, hun siden deres brud, har troet at han var.
”EKS” er et kammerspil, der dissekerer de moderne samfundsstrukturer. Skuespillet er det første i en trilogi, von Mayenburg skrev under corona-pandemien, hvor mange parforhold jo pludselig blev udfordret ved at man var tvunget til at være sammen døgnet rundt, fordi samfundet var lukket ned og folk var nødt til at arbejde hjemmefra. Det er et begavet og velskrevet trekantsdrama, om end lige lovlig ordrigt især i de lange monologer. Det er så afgjort de kvikke ordvekslinger, der fungerer bedst og som er i særdeles gode hænder hos en kynisk sarkastisk Marie Bach Hansen, en flagrende sårbar Julie Agnete Vang og hos Mikkel Arndts desillusionerede arkitekt-Daniel, der bliver mere og mere ynkelig, som natten skrider frem. De spiller lige så kvikt, vittigt og hudløst som teksten fordrer, og Thomas Bendixen får det bedste frem hos de tre i sin stilsikre, tempofyldte instruktion. Man føler sig altid i gode hænder hos Bendixen, der har udvikling sig til en vanvittigt dygtig personinstruktør. Jonas Flys hyper naturalistiske dagligstuescenografi understreger fornemmelsen af, at vi som publikum er tilskuere til et hverdagsdrama, som nok er sat på spidsen, men som man sagtens kan forestille sig at udspilles hos mange helt almindelige par – hvis den enes eks lige pludselig dukker op i ens hjem, sent på aftenen.
Det hverdags naturalistiske greb har sine udfordringer. Og det virker som om Thomas Bendixen og skuespillerne undervejs har kæmpet lidt med arrangementet. Eksempelvis er det næppe realistisk at en gæst vil kravle hen over ryggen på dagligstuemøblerne første gang hun er på besøg i et hjem, hvor akavet situationen end er, og mange af dialogerne – og ikke mindst de (lidt lange) monologer – spilles mere ud mod salen end direkte til medspillerne. Jeg tolker og forsvarer det med, at lejligheden måske har en flot udsigt dér hvor vi sidder, som gør det plausibelt for karaktererne at tale ud i en eller form for ’uendelighed’, men det er der ikke reelt belæg for i teksten. Var der det, ville den førstegangsbesøgende Franziska vel helt naturligt have omtalt udsigten, om ikke andet så som en høflig icebreaker i den ubetinget akavede situation.
Det bliver spændende at se om Det kgl. Teater også i den/de kommende sæson(er) sætter de to andre af von Meyenburgs skuespil i lockdown-trilogien op, for han skriver interessant og seværdig samtidsdramatik.
”Eks” spiller på Skuespilhusets Mellemgulvet til 1. marts, og derefter spilles 26 forestillinger på turné rundt i hele landet fra 7. marts til 10. april. Turnélisten kan ses på kglteater.dk.
——-
”EKS” af Marius von Mayenburg. Oversættelse: Søren R. Fauth.
Instruktion: Thomas Bendixen. Scenografi og kostumedesign: Jonas Fly. Lysdesign: Egil Barclay Høgenni Hansen. Lyddesign: Mogens Laursen Hastrup.
Medvirkende: Marie Bach Hansen, Julie Agnete Vang og Mikkel Arndt.
Anmeldt 30. januar – spiller til 1. marts. Turné fra 7. marts til 10. april.
Foto: Emilia Therese.
VIL DU HAVE MINE TEATER- OG REVYANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTEN.BUCKHOEJ@GMAIL.COM, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMEDE DIG IGEN.
