Flot og helstøbt musicalklassiker på Det Ny Teater.
* * * * *
Musicalklassikeren ”The Sound of Music” går rent hjem på Det Ny Teater i København, hvor publikum også strømmer til i en grad, at spilleperioden netop er forlænget til 4. maj.
Med et par ugers forsinkelse blev det også min tur til at opleve forestillingen, som har høstet læssevis af flotte anmeldelser og stjerner i hobetal. Herfra kommer da også en håndfuld stjerner mere til samlingen, for selvom man sagtens kan have forbehold overfor opsætningens næsten musealt støvede tilgang til materialet, så fungerer alt perfekt på netop forestillingens egne præmisser.
”The Sound of Music” er baseret på den virkelige historie fra Østrig om den unge, livsglade novice Maria, der kommer i huset hos den stivnakkede enkemand Kaptajn von Trapp, hvor hun skal være guvernante for hans syv stramt disciplinerede børn, der har gjort det til en hobby at skræmme guvernanter bort på rekordtid. Sådan går det ikke med Maria. Gennem sang og livsglæde, vinder hun ikke bare børnenes hjerter, men også deres fars, og så skulle man jo tro at alt er lykkeligt. Men nazismen blomstrer i Tyskland, og inden længe indtager nazisterne Østrig. Kaptajn von Trapp er indædt modstander af nazismen, og nægter at tilslutte sig den tyske hær. Musicalens dramatiske klimaks er, at familien over hals og hoved må flygte fra nazisterne over de smukke, østrigske bjerge.
Anden akt er langt mere dramatisk end den kvidrende romantiske første akt, og er også på Det Ny Teater betydeligt mere interessant end første akt, som nærmest bare er ét langt tilløb mod den spændende slutning. I dag, hvor de fleste kender historien – både fra den berømte spillefilm fra 1956 med Julie Andrews og Christopher Plummer i hovedrollerne – og fra talrige teateropførelser – er slutdramaet ikke en overraskelse, og dermed kan musicalen nemt føles til den lange side. Det er den også. Lige knapt tre timer er bestemt i overkanten, men instruktøren Martin Lyngbo har valgt at være tro mod forlæggets tidstypiske tempo; netop tid er en faktor, når hjerter skal vindes og sød musik opstå.
Hovedrollen som Maria er i særdeles gode hænder hos smukt syngende Isabel Schwartzbach, som allerede i 2019 prøvede kræfter med rollen på Amfiteatret i Hedeland. Det hun manglede dengang af fandenivoldskhed og temperament i det dramatiske spil, har hun lært med årene og hun bliver derfor en noget nær perfekt Maria. Overfor hende tårner den fortræffelige skuespiller Peter Plaugborg op som den strenge kaptajn. Det siges, at Christopher Plummer i filmudgaven af ”The Sound of Music” ikke kunne synge og derfor blot mimede til en andens stemme. Plaugborg har samme udfordring, for sangen er så absolut ikke hans spidskompetence og da slet ikke når det er i så stærkt selskab som her. Han gør det bedste han kan, kæmper med det og kommer lige akkurat i mål. Til gengæld spiller han rollen ualmindelig fint og nuanceret. Man mærker at der bag den indelukkede, strenge facade er et menneske, som engang kendte til glæde og kærlighed. Og som, når paraderne overfor den ligefremme Maria først falder, genfinder livslysten og kærlighedsgnisten.
I rollen som abbedissen nærmest triumferer Louise Fribo med en gåsehudsfremkaldende smuk udgave af ”Stig op på bjerget”. Sikke’ en stemme og sikke’ en autoritet. Hun alene er hele aftenen værd.
Kim Hammelsvang leverer endnu engang et stilsikkert karakterportræt på teatret som den lettere anløbne Max Detweiler, mens de syv børn med den professionelt debuterende Ronja Thusgaard-Madsen i spidsen som storesøster Liesl er præcis så søde og kære som de skal være. Jeg så Tara Toya i rollen som Kaptajn von Trapps forlovede, der hurtigt indser at hun ikke kan konkurrere med Maria, og hun gjorde fin fyldest (rollen varetages normalt af Camille-Cathrine Rommedahl).
Det Ny Teaters faste husscenograf Paul Farnsworth har valgt at lade de østrigske bjerge være konstant tilstedeværende, uanset om vi befinder os på klostret, i von Trapps villa eller til sangkonkurrence på Kaltzberg festivalen og hans kostumer er også denne gang et ødselt udstyrsstykke. Det er måske ikke den visuelt mest imponerende scenografi man har oplevet på Det Ny Teater, hvor man er ualmindeligt godt vant, men den fungerer trods sine mange sceneskift.
”The Sound of Music” er endnu en flot musicalklassiker på det smukke teater, og at dømme efter publikumsinteressen er det præcis denne type forestillinger, der skal til. Selv min unge ledsager, der nok er mere til Rammstein end til Rodgers og Hammerstein måtte overgive sig hen ad vejen. Kvalitet fornægter sig ikke. Og ”The Sound of Music” er kvalitet hele vejen igennem.
—–
”The Sound of Music”. Musik: Richard Rogers. Sangtekster: Oscar Hammerstein II. Manuskript: Howard Lindsay & Russel Crouse. Oversættelse af sangtekster: Karen Hoffmann.
Instruktion: Martin Lyngbo. Scenografi & kostumer: Paul Farnsworth. Koreografi: James Leece.. Lysdesign. Nick Richings. Dirigent: Per Engström.
Medvirkende: Isabel Schwartzbach, Peter Plaugborg, Louise Fribo, Kim Hammelsvang, Tara Toya/Camille-Cathrine Rommedahl, Mikkel Vadsholt, Ann Hjort, Søren Bech-Madsen, Carl Christian Rasmussen, Romeo Lundholm Dahl, Ronja Thusgaard-Madsen. Børn: Laurits Hjertholm, Olivia Hesselgren, Valter Ekander Munch, Clara Schmidt, Fiona Blond og Emma Nørgaard Hansen (samt yderligere to hold børn). Ensemble: Katrine Skovbo Jespersen, Emilie Hjul Sanderhoff, Jenny Asterius Persson, Linda Arunee Olofsson, Paul James Rooney, Tessa Kiilsholm, Rikke Lillevang, Bjarne Antonisen, Mira Balloni, Niklas Frandsen, Philip Lambæk Visholm, Mikkel Hoé Knudsen, Frederik Espenhain og James Leece.
Spiller på Det Ny Teater til 4. maj.
Anmeldt 19. februar.
Foto: Camilla Winther.
VIL DU HAVE MINE TEATER- OG REVYANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTEN.BUCKHOEJ@GMAIL.COM, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMEDE DIG IGEN.
