Studenterrevyen er rykket fra Amager til Østerbro, og kan i år opleves i Krudttønden. Hele syv skuespillere og fem musikere fylder scenen til randen, og helt i tidens ånd er stilen mere eftertænksom end morsom.
* * * *
Der er ikke meget at grine af i foråret 2025. Klimakrisen tager til, krigene raser i Ukraine og Gaza, og i USA er Trump i færd med at tage hævn for de fire første præsident år, hvor hele verden lo af ham. Det gør vi ikke længere!
Noget af det man som revypublikummer ser mest frem til ved dette års revyer, er hvordan i alverden man behandler fænomenet Trump, for selvom han er verdens nemmeste parodi, en karikatur, der så at sige tegner sig selv – live på vores tv hver eneste dag – så er hans ageren næsten for skræmmende til at lave sjov med.
I årets studenterrevy lader man en Trump-tilhænger spille badminton med en Mette Frederiksen vælger, og battle om hvem af deres helte, der er mest populistisk og bedst. Nummeret er lidt ufokuseret, men måske meget sigende for hvor vanskeligt emnet er, trods sin umiddelbare oplagthed. Parodier giver man sig i det hele taget ikke af med i Studenterrevyen i år, kun kronprins Christian dukker op, men får ikke et ord indført i et interview, hvor journalisten har alt for travlt med sig selv. Et sjovt og præcist billede af en tid, hvor alle synes at have mest fokus på egen navle.
Undervejs oplever vi tre bizarre optrin af ’røde næser’, der messer navne på sociale medier, politikere og modebrands, blot for at blive sat på plads af det helt jordnære til sidst.
Instruktøren Henrik Hagensen og hans hold af skuespillere har lavet en revy med ikke færre end 31 numre, hvor det eftertænksomme og tidsspejlet er i fokus fremfor den lette latter. Sandt at sige, så er de få numre, der vel er tiltænkt at være morsomme, revyens svageste. Med undtagelse af nummeret ”Intelligent vejledning”, hvor en AI robot giver ’gode’ råd i en meget sjov og finurlig tekst; morsomt leveret af Kristina Meyer-Jacobsen og Hannah Dagmar Heine Prakke.
Det mere eftertænksomme ligger godt til holdet, hvor Sophie Jørgensen Andersen gør indtryk med alvorsfuld patos i en stærk sang om krig, ledsaget af resten af holdet som soldater; den ene side vil forsvare sig, den anden gøre gengæld. Krigens absurditet sat i meget præcise rammer. Emil Rønning Bech leverer to fine solonumre; først som plaget skolelærer, der skal slås med klassens fem små egoister, og siden som curlingbarnet, der fra spæd er blevet afhængig af opmærksomhed, bliver realitystjerne og til sidst går til grunde. Temaet følges op på legepladsen hvor børnene leger influencer, og hvor det igen handler om at blive set.
Jonathan Møller følger op på en musikalsk og dygtigt udført ordleg med smørrebrød, som tjener på en gourmetrestaurant, og hans lange, lange krop benyttes med munter effekt i et nummer om kvinderne med de meget korte ben. Han giver modne Charlotte Duus ungdommeligt modspil i en sketch om den sproglige generationskløft.
Samme Charlotte Duus er også i centrum i en hel lille suite på fire numre i anden akt, om datingliv og ensomhed, hvor også Kristian Gullaksen får mulighed for at prøve kræfter med en af revygenrens sværeste discipliner – fuldemands monologen. Han er nu bedre som den bløde mand i en ordløs sketch om mandetyper.
Revyen tager et hav af tidstypiske emner op hvor tingene bliver sat fint i perspektiv; blandt andet den nye EPX-uddannelse, det stressende liv som sygeplejerske, klimakrise, prepping og religiøs veganisme. Musikalsk styrer Nikolaj Vejen nogle fine vokale ensemblenumre og altså et fem-mands orkester, der giver revyen fylde. I modsætning til de forrige års spartanske spillested på Teater Play, er der i Krudttønden mulighed for at lave en luftig sort-hvid scenografi med en lille trappe, som der er lige langt opad som nedad. Revyens undertitel, som også elegant går igen som en rød tråd gennem den godt to timer lange forestilling.
Med 31 numre og syv relativt uprøvede solister, er der naturligvis både skidt og kanel i revyen. Leveringen bliver indimellem lige til den skingre side, men det kan finde et bedre leje i løbet af spilleperioden. Der er en håndfuld virkeligt udmærkede numre, og en tilsvarende håndfuld, hvor man tænker, at lugejernet burde have været i brug – men med syv spillere skal der jo være noget til alle, og det koster på kvaliteten.
Som helhed kan den stolte 101 år gamle forening, Kongelig Mayestaits Acteurs, der står bag Studenterrevyen være ganske godt tilfredse med årets revy, som måske med sin eftertænksomme og alvorsfulde stil sætter tonen for revyåret 2025, hvor der slet ikke er så meget at grine af i en verden, der står i flammer.
—-
”Studenterrevyen 2025 – op og ned er lige langt”. Tekst og musik: Henrik Hagensen, Søren Thorborg, Nikolaj Vejen, Ditte Kolbæk, Arnold/Fabritius/Engholm, Esben Thaysen Nielsen, Carsten Hede, Sophie og Brian Jørgensen Andersen, Peter Welander, Rasmus Breuning, Charlotte Duus, Hannah Heine Prakke, Axel Willerup, Asger Maltha, Frederik Schock og skuespillerne.
Instruktion: Henrik Hagensen.Koreograf: Sara Skjoldborg. Kapelmester: Nikolaj Vejen.
Medvirkende: Charlotte Duus, Sophie Jørgensen Andersen, Hannah Dagmar Heine Prakke, Kristina Meyer-Jacobsen, Jonathan Møller, Emil Rønning Bech og Kristian Gullaksen.
Producent: Kongelig Mayestaits Acteurs.
Spiller i Krudttønden til 22. marts.
Anmeldt 5. marts (premiere).
Foto: Rikke Einlykke
VIL DU HAVE MINE TEATER- OG REVYANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTEN.BUCKHOEJ@GMAIL.COM, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMEDE DIG IGEN.
