Efter en længere turné spiller sceneadaptionen af den vidunderlige franske film nu på Folketeatret og det er en forestilling, som rigtig har spillet sig ind, er charmerende, varm og velspillet.
* * * *
Man er altid en lille smule betænkelig, når meget succesfulde film forsøges overført til teatret. Det kan gå helt galt, eller det kan gå rigtigt godt. Med ”De urørlige” går det heldigvis godt. For Folketeatrets forestilling formår at bevare filmens feel good-vibes samtidig med at den får skabt sin egen stil og stille charme.
”De urørlige” fra 2011 er én af fransk films største succeser nogensinde. Den handler om den invaliderede aristokrat Philippe, der ansætter den rodløse småkriminelle Driss fra ghettoen som sin personlige handicaphjælper, trods advarsler fra vennekredsen i overklassen. Et tæt venskab udvikler sig mellem det umage par, og Driss tager hen ad vejen alle med storm, med sin ubændige charme og sit gode hjerte, der er et bevis for, at hans kriminelle tendenser formentlig er et symptom relateret til de sociale påvirkninger og racismen, der ikke kun i årtier har været et stort problem i Frankrig, men sandelig også herhjemme. Og som har skabt markante klasseskel.
Filmen blev et dundrende gennembrud for Omar Sy som Driss, mens Francois Cluzet var den lamme Phillippe, og samspillet mellem de to slog i den grad gnister.
På scenen er det Arian Kashef, der lægger charme og masser af gode vibrationer og energi i hovedrollen som indvandreren Driss. Han har ikke samme brusende charme som Omar Sy, men han giver sit eget, vellykkede bud på karakteren, og han lykkes med det, der er vigtigst; at få alle til at elske ham – også publikum i salen.
Preben Kristensen har tidligere taget livtag med ikoniske filmkarakterer, bl.a. i ”Gøgereden” for årtier siden, og han er tæt på ideel som Phillippe. Han har kun sit hoved og ansigtsudtrykkene at arbejde med, men selv med små virkemidler lykkes han. Han finder smukt balancen mellem den handicappedes bitre sarkasme, og stykkets humoristiske tone. For ”De urørlige” er først og fremmest en komedie, selvom dens temaer er alvorlige, og i Kim Bjarkes rolige – måske lige lovligt rolige – instruktion får karaktererne – også i birollerne – tid til at folde sig ud og udvikle sig.
Omkring de to hovedroller løfter Jeanette Binderup-Schultz, Amanda Radeljak, Jesper Riefenstahl og Jacob Weble alle historiens øvrige roller. De spiller alt fra Phillippes personale og venner, til escortpiger, Driss’ søster og mere eller mindre uduelige jobsøgende. Især Weble og Riefensthal har held med deres små komiske figurer der, som forestillingen som helhed, forekommer at have spillet sig rigtigt godt ind under den lange turné rundt i landet, som forestillingen har været på.
Der meldes om stor begejstring og udsolgte huse på turnéen, og også på Folketeatrets store scene sælger ”De urørlige” godt. Om det skyldes publikums kendskab og kærlighed til filmen, skal jeg ikke kunne sige, men min fornemmelse er at både hvis man elsker filmen og hvis man slet ikke kender den, vil man få en rigtig god og morsom feel good-oplevelse i selskab med Kashef og Kristensen i spidsen for det lille, godt sammentømrede ensemble.
——-
”De urørlige”. Filmmanuskript: Oliver Nakache og Éric Toledano.
Dramatisering og instruktion: Kim Bjarke. Scenografi og kostumer: Camilla Bjørnvad. Koreografisk assistance: Jeanette Binderup-Schultz.
Medvirkende: Arian Kashef, Preben Kristensen, Jeanette Binderup-Schultz, Amanda Radeljak, Jesper Riefensthal og Jacob Weble.
Spiller på Folketeatret til 4. maj.
Anmeldt 2. april.
Foto: Gudmund Thai.
VIL DU HAVE MINE TEATER- OG REVYANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTEN.BUCKHOEJ@GMAIL.COM, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMEDE DIG IGEN.
