2025-udgaven af Aarhus Revyen byder på sprød musikalitet og har mange gode grin undervejs, men desværre også på en hel del blød mellemvare, der kun reddes hjem af solisternes dygtighed.
* * * *
Det er meget symptomatisk, at lydniveauet i Aarhus Revyens åbningsnummer er så højt, at musikken gør det næsten umuligt at høre hvad der synges. Der er drøn på, og det synes at være et mantra for instruktør Birgitte Næss-Schmidt og revyens kunstneriske lederpar, Christine Astrid og Mikkel Schrøder; fart over feltet, knald på musikken og et opskruet energiniveau, så skal succesen nok komme i hus, uagtet at en hel del af revyens materiale faktisk tilhører kategorien den meget bløde mellemvare.
Aarhus Revyen byder på hvad der ikke kan kaldes andet end et sandt stjernehold på scenen. Udover chefparret, som altid er garanter for at musikaliteten sidder lige i skabet, så er det smukt syngende Szhirley, som også i år giver prøver på at hun har funny bones, det er Carsten Svendsen, der kan det hele både som komiker, karakterskuespiller og sanger, og så er det to af de sjoveste revyskuespillere i landet; Troels Malling og Lone Rødbroe. Især Rødbroe er de senere år vokset mere og mere på en revyscene. Virkemidlerne er blevet neddæmpet betydeligt, og det er det kun blevet bedre af. Hun skal vise sig at blive aftenens mest lysende stjerne i stjerneparaden.
Solisternes dygtighed, den lækre indpakning, musikaliteten og den effektive instruktørs evne til at skabe en toptunet, tempofyldt afvikling betyder at Aarhus Revyen igen i år har et højt underholdningsniveau.
Så langt så godt. Sætter man den kritiske lup på en hel del af revyens 24 numre, er det en lidt anden sag, for der er godt nok meget af revyens materiale, der kun reddes i land af solisternes dygtighed – ja, nogle enkelte numre; bl.a. en hash skæv Jesus, USA’s iskolde first lady og en alenlang sketch om game- og realityshowet over alle gameshows kan selv ikke solisterne bringe tørskoet over Aarhus Å.
Første akt slutter med en Schrøder/Astrid classic. Et parodipotpourri, hvor byens trafikale- og parkeringsmæssige udfordringer er undskyldningen for at parodiere en lang række af landets kendte popsangere. Makkerparret Vase & Fuglsang har skrevet en sjov tekst til de kendte hits, og de fleste af parodierne er ramt på kornet. Det er et supergodt og effektivt underholdende finalenummer at gå til pause på. Så meget desto mere besynderligt er det, at man efter pausen laver endnu et parodipotpourrinummer ”Poppen i toppen”, der ikke er andet end udkogte melboller i en gammel, smagløs suppe.
Anden afdeling af revyen er i det hele taget markant svagere end den første, og kun to numre lyser rigtigt op. Christine Astrids multitaskende telefondame, der både kan levere telefonsex og tage imod bestillinger til den lokale Thai-restaurant m.m.m., og Lone Rødbroes afvæbnende morsomme monolog om det danske forsvars nye hemmelige våben; kvinder i overgangsalderen!
Før pausen lader Vase & Fuglsang Mikkel Schrøder kommentere USA-Danmark-krisen med en vittigt velskrevet parafrase over Peter Bellis ”Ingen regning”, aftenens tekstmæssigt bedste nummer, og Jacob Weble har leveret en virkelig sjov sketch om naboerne fra helvede, personificeret af Troels Malling og Lone Rødbroe. Lone Rødbroe tager også alle stik hjem i en duet med Christine Astrid om hækling som effektivt middel mod vrede, og som aarhusiansk vejviser, der på syngende dialekt forsøger at guide Carsten Svendsen og Christine Astrid til Aarhus Ø.
Troels Malling er pusseløjerlig i sin egen monolog om humorens væsen, og må i anden akt lide den tort, at være iklædt AGF-trøje. Alene det burde give ekstra i lønningsposen (for de uindviede, så er Malling glødende AaB-tilhænger!). Szhirley og Mikkel Schrøder swinger sig elegant gennem et nummer om mental load, og en crazy sketch om selvmordsbombere – kan man egentlig det? – trækkes hjem af sjove præstationer.
Aarhus Revyen i 2025-versionen savner i høj grad noget satirisk substans. Der er da ellers nok at tage fat på, skulle man mene. Det er kun sæsonens anden revy, og man kan frygte lidt for, at satiren simpelthen ikke kan konkurrere med virkeligheden i år; at alting udvikler sig så hurtigt, og i så bizarre retninger, med en så høj grad af rablende vanvid, at revyerne og deres forfattere frygter at blive overhalet indenom af virkeligheden og blive uaktuelle. Tiden vil de kommende måneder vise, om Aarhus Revyens udfordringer med den mere krasse satire er et generelt symptom, eller om det i virkeligheden er et bevidst fravalg. Måske har vi danskere bare brug for at kunne trække stikket en enkelt aften og blot læne os tilbage i de magelige sæder og lade musikken og de dygtige sangere og skuespillere underholde os i et par bekymringsfri timer.
Er det sidste tilfældet, ja, så er Aarhus Revyen ’25 slet ikke så ringe endda.
—–
”Aarhus Revyen ’25 – Smilets Revy”. Tekst og musik: Mikkel Schrøder, Christine Astrid, Silja Uldal, Rasmus Friis Tvørfoss, Michael Christiansen, Vase & Fuglsang, Troels Malling, Richard Rogers, Birgitte Næss-Schmidt, H.C. Lumbye, Lone Rødbroe, Carsten Svendsen, Szhirley, Harlan Howard, Peter Belli, Jacob Weble, Bisgaard & Søndergaard, Thomas Helmig, Wikke & Rasmussen, Kasper Gattrup, Kristian Jensen, Stephen Nørrelykke m.fl.
Instruktion: Birgitte Næss-Schmidt. Scenografi: Johannes Ørum/Mikkel Schrøder. Koreografi: Christine Astrid & Birgitte Næss-Schmidt. Kostumier: Vibeke Valeur. Kapelmester: Rasmus Friis Tvørfoss.
Medvirkende: Lone Rødbroe, Szhirley, Christine Astrid, Troels Malling, Carsten Svendsen og Mikkel Schrøder. Kor: Lene Nørrelykke og Frederikke Viskum. Band: Rasmus Friis Tvørfoss, Stephen Nørrelykke og Jakob ’Jønne’ Juel.
Producent: Mikkel Schrøder/Aarhus Revyen Aps.
Spiller i Hermans til 10. maj.
Anmeldt 4. april (premiere)
Foto: PR Foto.
VIL DU HAVE MINE TEATER- OG REVYANMELDELSER DIREKTE I DIN MAILBOKS, NÅR DE UDKOMMER, SÅ SKRIV EN MAIL TIL MORTEN.BUCKHOEJ@GMAIL.COM, SÅ TILFØJER JEG DIG MAILINGLISTEN. DU KAN NATURLIGVIS TIL ENHVER TID AFMEDE DIG IGEN.
