Den 13. udgave af Dragsholmrevyen er formentlig den hidtil bedste. Revytanterne slår til igen!
* * * * *
Jeg har misset en eller to af de nu 13 udgaver af Bente Eskesens Dragsholmrevyer, så jeg er ikke 100 procent sikker på at denne er den bedste, men dette års revy er den bedste jeg endnu har set heroppe. For femte gang består det lille revyhold blot af Bente Eskesen og Susanne Breuning, og ‘revytanterne’ som de kalder sig, slår til igen, bedre, skarpere og morsommere end nogensinde før. Ledt gennem de 27 numre og entréer af guitaristen Niels Bugge, der giver revyen en helt anderledes musikalsk tone, end det klaver som jo nærmest per definition er revyakkompagnetørens udvalgte instrument.
Tingene gøres sjældent ‘almindeligt’ i Dragsholmrevyen, som altid har haft sin egen, skæve stil og gakkede tilgang til genren. Således også i år, hvor det for andet år i træk er Jakob Fauerby, der har instrueret – og skrevet en god portion af teksterne. Resultatet af det samarbejde er langt hen af vejen en fryd at overvære. For nok er løjerne gakkede, virkeligt gakkede ind i mellem, men der ligger en alvor og en eftertanke bag langt størsteparten af numrene.
Som i Bente Eskesens tilbagevendende skolelærer, der læser diktat op for børnene, med fokus på ord som ‘dickpics’ og ‘hadprædikanter’ og i øvrigt lige med en bemærkning til klassens frække dreng om at han ikke ‘må krænke Natasja’ i timen.
Bag overfladen lurer noget andet end det vi tror vi ser og hører; tonen lægges an i åbningsnummeret, hvor der synges om dansk hygge med indskudte bemærkninger om børn, der sulter og kloden, der sveder. Og allerbedst i Peter Oliver Hansens smægtende countrysang “Sunny Side’, der handler om de to sangerinders opvækst med incest, misbrug, vold og prostitution og hvordan de fejrer mændene i deres liv med en grum gensynsfest.
Som så mange andre danske revyer denne sommer har Dragsholm også pandaerne med, i to ultrakorte vignetter, og tilbagekomsten af poplegenderne Anne, Sanne og Lis. Her fortalt gennem en superfan, for hvem trioen har været soundtracket til et i virkeligheden alt andet end lykkeligt liv. Susanne Breuning fremfører Anne Karin Brobergs skønne monolog helt afdæmpet, så den fremstår både rørende poetisk, meget morsom og dybt tragisk.
Der er også plads til de efterhånden faste druktanter Rikke og Kirsten, der mikser ulækre drinks i et par kæmpe branderter – ikke lige min kop te, men i år er de to ‘Drikke med Rikke’-sketches samtidig en tak til revyens sponsorer, og så glider de lidt bedre ned.
Bente Eskesen er skøn som naturvejlederen, der i det smukke Odsherred observerer arter som den ‘gråspættede landligger’, ‘kunstknæleren’ og den ‘lille odsing’, der er en sød lille ‘godtnokker’. Hun optræder igen som Mette Frederiksens gamle børnehavepædagog Jette F., med skarpe skud i bøssen til Danmarks måske næste statsminister, og så er hun ubetalelig morsom som den stakkels ‘forhudsfe’, der ‘ikke har meget at rive i’. Susanne Breuning synger eftertænktsomt ‘Vælgerens vise’ og sammen rammer de hovedet på sømmet i en musikalsk lækker a capella, om at alle, der er anderledes, kan få deres egen øde ø at være på.
Dragsholmrevyen kan noget, som ingen andre revyer kan, med sine beskedne midler og sin helt egen stil og stemning. Mange af revyens tekster kunne sagtens indgå i andre mere mainstream revyer, men her kommer de virkelig til deres ret fordi man ikke forsøger at tale ned til sit publikum. Det er ganske enkelt strålende.
Inden revyen kan man nyde en aldeles udsøgt revymenu, hvor der i køkkenet er kælet lige så meget for de gode råvarer, som der er på scenen.
Dragsholmrevyen er en af landets mindste revyer, men så afgjort en af årets allerbedste.
“Dragsholmrevyen 2019 – Hjææælp”.
Tekst & Musik: Dorte Munksgaard, Niels Bugge, Jakob Fauerby, Ole Strandgaard, Kitter Malling, Peter Oliver Hansen, Susanne Breuning, Søren Dürr, Anne Karin Broberg, Wendt, Ting & Engholm, Martin Ahlehuus, Michel Legrand, Dan Ejlersen, Vase & Fuglsang, Martin Bennebo, Aagaard & Jantzen, Anders Aaman Anderskov, Bjørn Eidsvåg, Gipsy Kings, Kai Normann Andersen og Lars Bisgaard.
Instruktion: Jakob Fauerby. Koreografi: Susanne Breuning. Scenografi: Effektfabrikken (Lone Pedersen & Ferdinand Fleischer).
Medvirkende: Susanne Breuning, Bente Eskesen og Niels Bugge (guitarist).
Spiller på Odsherred Teater til 3. august.
Anmeldt 21. juni (premiere).
Forestillingsfoto: Mie Neel.
