Bakkens Hvile er igen i år en glad aften ned af mindernes avenue tilsat nye frække sange.
* * * *
142 år står der over scenen i den gamle sangerindepavillon på Bakken, hvilket siger en hel del om den tradition Bakkens Hvile er. En hyggelig og elsket årligt tilbagevendende begivenhed for et publikum, der formentlig ikke ligefrem bliver yngre.
Alt er, fristes man til at skrive, som det altid har været i Hvilen, men det er jo så ikke helt sandt. For nok gynger vi i forbundne armlænker ned af mindernes avenue og ‘går med i lunden’ og ‘går rundt og forelsker os’, og nok køber vi blomster af de (knapt så) ærbare syngepiger som traditionen foreskriver, men heldigvis udvikler syngepigeshowet sig også, og Bakkens Hvile er med årene blevet et mere stramt koreograferet og velindstuderet show takket være Susanne Breunings erfarne øje for hvordan sådan en glad aften skal skrues sammen.
I år er første sæt meget veloplagt, musikalsk og morsomt, de bedste numre ligger inden pausen, mens det korte andet sæt er af mere ujævn karakter, selvom den nye pige på scenen, Anne Herdorf, giver den på alle cylindre i Leif Maiboms ferme navnesang “Helga Elga Ruth” og i en bundsjofel udgave af “Med eksprestog til Kina”, der i hvert fald ikke var gået igennem Melodi Grand Prix-censuren i sin tid med den tekst. Anne Herdorf kom med på afbud, men er en gevinst for showet med sit gæve glimt i øjet og sin strålende sangstemme.
Ellers er det Bakken Hvile-veteranen Tina Grunwalds store aften. Inden pausen vælter hun huset med en kærlig, men grovkornet hyldest til sin mand, Freddy; det er aftenens bedste indslag, og minsandten om ikke privatlivet hjemme hos fru Grunwald får en omgang mere i “Fyr og flamme”, og efter pausen i “Send mig en mand”, begge leveret med stor og charmerende sikkerhed.
I første akt har de nævnte og Hvilens syngende direktør Dot Wessman selskab på scenen af Ann Farholt med den dybe jazzede røst, og efter pausen er det legendariske ‘Frække Lone’ Jensen, der indtager podiet, i år dog uden helt at nå tidligere års højder.
I 25 år har Kenneth Sichlau stået for musikken i Bakkens Hvile og det markeres behørigt med en veloplagt hyldestsang og efterfølgende stående applaus, som er uhyre velfortjent, for han binder smukke musikalske sløjfer på endnu en glad og hyggelig aften, som også min 21-årige ledsager og Bakkens Hvile-debutant forstod at værdsætte.
Bakkens Hvile 2019.
Tekst og musik: Kenneth Sichlau, Poul Due, Frank Learn, Leif Maibom, Mickey Pless, Robert Arnold, Eric Christiansen, Børge og Arvid Müller, Kai Normann Andersen, Engelhardt & Matray, Epe, Hans Jørgen Jensen, Sigurd Barrett, Niels Olsen, Søren Pilmark, Bennie Benjamin & George D. Weiss, Rasmus Krogsgaard, Karen Marie Lillelund, Frank Leon, Otto Andersen, John Martinus, Ole Bredahl og Sune Gylling Æbelø.
Instruktion & koreografi: Susanne Breuning. Arrangementer og kapelmester: Kennth Sichlau. Kostumer: Kent Fredin, Henrik Hviid & Amorin.
På scenen: Dot Wessman, Tina Grundwald, Anne Herdorf, Ann Farholt og Lone Jensen.
Spiller indtil udgangen af august.
Anmeldt 22. maj (premiere).
Foto taget fra salen: Kristian Klint Buckhøj
