Revysæsonen bliver skudt i gang med et brag af en første akt i Odense Sommerrevy, hvor man desværre ikke kan holde det høje niveau efter pausen.
* * * *
Hvornår oplever man lige, at et premierepublikum spontant rejser sig og sender skuespillerne til pause med stående applaus?
Dette sjældne skete i aftes i Odense Sommerrevy – og det var fuldt fortjent! Sæsonens første revy starter så godt, som man overhovedet i sine vildeste fantasier kan forestille sig. Første akts 13 numre er revy når det er bedst; underholdende, skarpt, smukt at se på og lytte til. En uhyre veltimet og dynamisk time, reelt uden svage punkter, men med masser af højdepunkter.
Revyen har i Thomas Mørk og Niels Olsen et komisk makkerpar af højeste klasse, og i modsætning til sidste år, udnytter man det allerede fra start. Knapt er det musikalske og søde åbningsnummer med engle og djævle tonet ud, før vi får Mørk og Olsen for fuld udblæsning i en vanvidssketch om krænkelser på arbejdspladsen.
Vicki Berlin har både skrevet og synger en skæv lille vuggevise, hvor alle hendes frustrationer kommer snigende ud, hvorefter Lars Arvad og Thomas Mørk lægger låg på om en vis Rasmus Paludan skal med i revyen eller ej.
Første akt er afvekslende og morsom. Der er en klassisk nabohjælps-sketch, en sydende parodi (Thomas Mørk) på DF’s Morten Messerschmidt assisteret af sin syngepige-Dot, en poetisk panda-ballet med både Tibet-demonstranter og en dronning på vildspor.
Lars Arvad får os op og stå (første gang) med en skøn, selvironisk vise om at være kåret til Årets Fynbo – og ikke vinde – hvorefter hele ensemblet bogstaveligt talt vælter revyteltet med nummeret “Ekstremsport”, hvor Thomas Mørk skal gennemføre et vanvidsløb fuldt af politiske forhindringer for at få sin afrikanske kone og deres børn med hjem til Danmark. Det er ustyrligt morsomt. Første kandidat til ‘årets revynummer’ er hermed fundet.
Niels Olsen og revydebutanten Sofie Lassen-Kahlke synger om Danske Bank på Ida og Bent Froms gamle Osvald-klassiker “20 tønder land” og afslører, at banken har verdens hvideste kontanter og selv et lille nummer om fire rimende OB-fans går hjem på timing og ren spilleglæde.
Første akt slutter med årets første (må vi formode) Kim Larsen hyldest potpourri, der leveres med gnistrende musikalitet og stor poesi. Det er decideret rørende og alligevel topunderholdende. Det er så her, at publikum stående klapper revyholdet til pause, og lur mig om det ikke kommer til at ske hver aften frem til 15. juni, hvor revyen spiller sidste gang.
Hvorfor nu kun 4 stjerner, til en revy, der får så uforbeholden ros, vil den opvakte læser så spørge? Fordi det slet ikke lykkedes at holde niveauet efter pausen. Det starter fint nok, med et sødt, sjovt og tankevækkende nummer om insekter som uddøende arter, men så daler niveauet. Et Brexit-nummer baseret på The Beatles-sange bliver ved ideen, og trods ihærdig indsats ligner både Thomas Mørks Uffe Elbæk parodi og Niels Olsens efterfølgende Inger Støjberg, der rimer øde ø på rødgrø’ med flø’, noget man kunne have set i Cirkusrevyen for flere år siden. Lidt det samme gælder for et nummer om detektiverne Poirot, Miss Marple og Sherlock Holmes, der er jaloux på Barneby over at hans serie sendes i båndsløjfe på DR.
Lars Arvad er gemytlig i sin egen tekst om Fyns eneste tilbageblevne politibetjent, men noget stort revynummer er det ikke, og helt galt går det desværre for Sofie Lassen-Kahlke, der udsættes for et uelegant, stort anlagt sangnummer med den pointe at hun slår prutter. Har der virkelig ikke været andet til hende, så dette makværk er sluppet igennem? Lige så slemt går det næsten Vicki Berlin, når hun igen-igen graver sin åndsforsnottede teenager Camilla frem, denne gang i en konfirmationstale, der ganske enkelt ikke er morsom. Det er synd for revyens to kvinder, der fungerer aldeles upåklageligt i ensemblenumrene, at de ikke får bedre materiale at arbejde med.
Heldigvis kender instruktør Joy-Maria Frederiksen revyens virkemidler og der lukkes af med en regulær grinesketch med mændene i forrygende nøgendragter i en Nordfynsk swingerklub. Plat? ja, men også morsomt på en befriende facon, og pinedød nødvendigt på dette tidspunkt hvor revyen har tabt luften.
De ydre rammer omkring Odense Sommerrevy er i øvrigt i topklasse. Teltet er fantastisk, og den revyplatte man kan tilkøbe inden forestillingen er vældigt delikat og kan klart anbefales. Musikalsk er forestillingen i de bedste hænder hos Morten Wedendahl og hans lille orkester, der også må tage en statisttørn ind i mellem, og Thomas Mørk har lavet en smuk indramning af den kæmpestore scene med luftige skyer. Det er mændene, der styrer på scenen. Thomas Mørks iltre og ustyrlige komik er i særklasse, og så fungerer han og Niels Olsen så utroligt godt sammen. Olsen har en uovertruffen evne til at indtage scenen, selv i små bifigurer, og Lars Arvad har – også selvom han har tabt sig 30 kilo – en dejlig, gemytlig pondus, som gang på gang er godt for revyen. I ensemblenumrene glider Vicki Berlin og Sofie Lassen-Kahlke rigtigt fint ind og ud af deres forskellige karakterer, men de er ladt i stikken efter pausen og uden mændene, og vi får vel ikke et reelt svar på et af aftenens interessante spørgsmål; kan Sofie spille revy?
Som helhed har Odense Sommerrevy løftet sig, og første akten er noget af det bedste jeg har set i årevis på en dansk revyscene. Der er næppe tvivl om, at det rekordstore antal mennesker, der har købt billet til årets revy nok skal få sig en dejlig aften, og hvis man sælger billetter til næste års revy i pausen, bliver der udsolgt på ingen tid.
Sæsonen er i gang. Godt i gang.
“Odense Sommerrevy – slip latteren løs”.
Tekst og musik af: Niels Olsen, Morten Wedendahl, Vicki Berlin, Jan Svarrer, Vase & Fuglsang, Lars Bisgaard, Rasmus Søndergaard, Thomas Mørk, Mozart, Tchaikovsky, Jacob Morild, Ida & Bent From, Jacob Weble, Kim Larsen, Gasolin, Jacob Haugaard, Axel Thingsted, Ib Christoffersen, Søren Anker Madsen og Lars Arvad.
Instruktion & koreografi: Joy-Maria Frederiksen. Scenografi: Thomas Mørk. Kostumier: Grith Deleuran. Kapelmester: Morten Wedendahl.
Medvirkende: Niels Olsen, Thomas Mørk, Vicki Berlin, Sofie Lassen-Kahlke og Lars Arvad.
Spiller i revyteltet på Engen i Odense til 15. juni.
Anmeldt 9. maj (premiere).
Forestillingsfoto: Anders Geertsen Wiuff, Storyteller
