Teater Grobs lille tragikomiske perle er uhyre velspillet.
* * * * *
Det er en lille aburd, tragikomisk perle, som Teater Grob på Nørrebro byder på i de næste tre ugers tid.
“Efter tiden” er både skrevet og instrueret af dramatikeren Kirstine K. Høgsbro, der er i korte skiftende scener lader fire mennesker fortælle deres på hver sin måde dybt tragiske, meget mærkelige, men alligevel foruroligende velkendte hverdagshistorie.
Der er for eksempel programmøren, der velvilligt giver ‘sin venstre arm’ for at firmaet kan få succes. Vi kender udtrykket, men Kirstine K. Høgsbro, sætter ord og handling på, og lader det starte med en nyre, så venstre arm, begge ben og højre øje indtil han er helt amputeret og aldeles ubrugelig. ‘Alle giver alt hvad de kan – vi løfter i flok,’ siger han. Tak for ingenting, og ny mand ind.
Paw Henriksen spiller rollen med neddæmpet underkastelse. Da han og hans kone, hun går sygemeldt hjemme efter umiddelbart helt umotiveret at have overfaldet en rengøringsdame på sit arbejde, anskaffer sig en ‘menneske hund’ er der da i det mindste én, der er lavere i hierakiet. Det er Josephine Park, der er konen, som langsomt oplever at miste sit sprog, så replikkerne til sidst ender som det rene volapyk.
Ole Boisen har stykkets umiddelbart svageste karakter. Ensomme Egon ‘the dancer’, der elsker at feste og danse, men konen er for længst skredet og der er ingen rigtige mennesker, at feste med længere. Luder Lis, Ulla og alko-Poul er fiktive personer i hans ensomme univers.
Og så er der Dorte Madsen, forestillingens egentlige omdrejningspunkt, og helt og aldeles ustyrligt morsomt spillet af Tina Gylling Mortensen. Hun er super egoist, blottet for empati og lider af amokløben lystimpuls. Vi møder hende i stykkets første scene, hvor hun optager tre pladser i et overfyldt venteværelse. ‘Det er derfor jeg er her,’ undskylder hun, og vi tror hun venter på en tid hos psykiateren, men nej, hun er skam mødt op hos politiet for at melde sig selv til isolationsfængsel – det eneste sted man kan stå udenfor samfundet og samtidig være midt i det.
Senere starter hun en bevægelse, der demonstrerer imod sig selv. Det er vildt originalt, temmeligt besynderligt og rablende morsomt.
Maja Ravn har skabt den uhyre enkle scenografi, der blot består af to store, roterende hvide vægge, og så har hun ‘lånt’ af overskudslageret fra sin egen scenografi på Østre Gasværk, så tre kropsbevidste statister og skuespillerne, kan manøvrere rundt med en flok legemsstore dukker, som meget effektfuldt gør det ud for ‘det store tavse flertal’.
Der er masser af ord. Morsomme ord, skarpe og skræmmende ord. Ind i mellem helt uforståelige, absurde rablerier. De fire skuespillere mestrer dem til noget nær perfektion. “Efter tiden” er en lille, absurd perle af en teaterforestilling.
“Efter tiden”. Af Kirstine K. Høgsbro.
Instruktion: Kirstine K. Høgsbro. Scenografi og kostumedesign: Maja Ravn. Lysdesign: Sonja Lea. Lyddesign: Weronika Andersen.
Medvirkende: Tina Gylling Mortensen, Josephine Park, Paw Henriksen, Ole Boisen og statisterne Carl Asmussen, Siw Ulrikke Maibom, Josefine Skjold Münster-Swendsen, Sabrina Ferguen og Karoline Christensen.
Spiller på Teater Grob til 25. maj.
Anmeldt 4. maj (premiere).
Foto: Emilia Therese.
