Der er pang på farverne, drøn på musikken og masser af god energi i Nørrebro Teaters opsætning af filmklassikeren om at sætte sin hat, som man vil.
* * * *
Der er en vidunderlig god energi over hele ensemblet i Nørrebro Teaters opsætning af Klaus Rifbjerg og Bent Fabricius-Bjerres gamle filmmusical “Jeg er sgu min egen”. I modsætning til filmens omfangsrige rolleliste, er der her skåret ind til benet med blot seks skuespillere og et fire mands orkester, der får lov til at arbejde hårdt for hyren. Bortset fra to, så flyver og farer de ind og ud, op og ned i et hav af små, skæve, skønt karrikerede karakterer i Torden & Lynilds festlige og meget farverige let psykadeliske 60’er inspirerede scenografi med dertilhørende kostumer i pang-farver.
Stærkt ensemblespil er blevet et varemærke på det moderne Nørrebro Teater, og det står igen centralt i denne opsætning. Kun to skifter ikke karakter undervejs; Maria Askehaves opsynsværge og Mathilde Passers oprørske Annie.
Forestillingen er ikke helt debut for næsten nyuddannede Mathilde Passer, men det er tæt på. Hun er på scenen fra start til slut i rollen som den unge pige med det lyse sind, og en helt uimodståeligt frihedstrang. Annie vil såmænd gerne rette ind og tilpasse sig samfundets rigide normsæt, men hun vil også have lov til bare at være sig selv. Det er udmærket for hende, at være mor for bagermester Hyldesens otte skringende unger, men hun vil have passion og lidenskab til gengæld frem for søvnig, skemalagt onsdagssex. Hun vil da gerne have et kontorarbejde, men hun vil ikke fanges i hamsterhjulet, uden også at have et liv. For Annie er selve livet.
I Jeanette Munzerts dramatisering, der tager sig en hel del friheder i forhold til originalen, og Niclas Bendixens kvikke og effektfulde instruktion bliver Rifbjergs mere end 50 år gamle samfundssatire – skrevet lige på kanten af ungdomsoprøret – en uhyre relevant kommentar til vore dages bureaukratiske regeltyrani. Annie kommer under opsyn af Over Overvågnings- og Opsynsdepartementet, men den kvikke pige finder hurtigt ud af at sno sig i systemet. Selv ikke den nidkære opsynsværge, kan rigtigt stå for hendes charme og umiddelbarhed. Det kan musikeren Anders, aldeles glimrende spillet og sunget af Nicolai Jandorf, bestemt heller ikke, men selv for ham, er Annie en ordentlig mundfuld.
Det vil være for meget at hævde, at “Jeg er sgu min egen” står og falder med sin Annie, for lige netop denne opsætning beviser det modsatte, men selvfølgelig er det afgørende vigtigt at have den rigtige Annie. Mathilde Passer spiller hende med en kæk, gæv og ganske uimodståelig charme. Hun suger os til sig, og er en insisterende og elskelig Annie, men hun kommer til kort i sangene. Hun synger – jamen, det må nævnes – pivhamrende falsk.
Nu er Bent Fabricius-Bjerres jazzede 60’er melodier bestemt heller ikke de letteste at håndtere, men her eraltså tale om en så central del af forestillingen, at det skurrer. Heldigvis klarer hun den ikoniske afslutningssang “Jeg sætter min hat som jeg vil” ganske fint, for hun er bedst, når der er lidt knald på musikken.
Omkring Mathilde Passer leverer ensemblet alle som en fine præstationer; morsomst er Tom Jensen som bl.a. den hykleriske bagermester, som servil tjener og som rasende nabokone, Nicolai Jandorfs version af “Duerne flyver” bliver aftenens musikalske højdepunkt, Anne Sofie Espersen og Morten Hemmingsens groteske adelskarakterer er skarpe og Marie Askehave er intens i blikket og tilpas blød om embedsmandshjertet i rollen som opsynsværgen.
Ind i mellem bliver løjerne lige pjattede nok, og mange ældre vil muligvis synes, at kapelmester Søren Graversens nye, mere rockede arrangementer af Fabricius-Bjerres melodier er upassende. Det synes jeg bestemt ikke. Det klæder melodierne at blive opdaterede. Orkestret fungerer godt, både musikalsk og som ‘menneskemængde’, når det er nødvendigt.
Alt i alt er “Jeg er sgu min egen” stadig en overraskende tidsaktuel samfundssatire, her leveret som en kulørt billedbog med masser af grin og god musik.
“Jeg er sgu min egen”. Baseret på Klaus Rifbjergs manuskript til filmen af samme navn.
Dramatiker: Jeanette Munzert. Komponist: Bent Fabricius-Bjerre. Musikalsk arrangør og kapelmester: Søren Graversen.
Instruktion: Niclas Bendixen. Scenografi og kostumer: Torden & Lynild. Koreografi: Peter Friis.
Medvirkende: Mathilde Passer, Marie Askehave, Tom Jensen, Nicolai Jandorf, Anne Sofie Espersen, Morten Hemmingsen samt musikerne Anders Birk, Stephan Grabowski, Rene Damsbak og Søren Graversen.
Spiller på Nørrebro Teater til 13. april.
Anmeldt 28. februar (premiere).
Forestillingsfoto: Büro Jantzen.
