Pladderhumoristerne på Café Liva er dygtige til at være morsomme, men savner materiale, der gør showet rigtigt sjovt.
* * * *
De første tre Stand Up revyer, som hen af vejen i stedet fik titlen ‘Pladderhumorister’, har haft en klar opadgående kvalitetskurve. I sæson nummer fire, som man ville kalde det på tv-serie sprog, jævner kurven sig ud, ja, den tipper måske endda næsen lidt nedad.
Det er jo ikke fordi d’herrer Flemming Jensen, Omar Marzouk, Sebastian Dorset og Michael Schøt ikke er dygtige til det de laver. De er meget gode til at være morsomme, men i dette års show mangler de tydeligvis materiale at lave satire over.
Tiden kan være satirens værste fjende. Her har de faktisk et nummer, hvor Flemming Jensen lader landets revydirektører demonstrere over, at den nye regering er for kedelig at lave satire over, og det synes i høj grad at have ramt Pladderhumoristerne selv. For det er stadig Lars ‘fadbamse’ Løkke, der er deres yndlingsoffer, og det er stadig DF, LA og Inger Støjberg, der skal have slag med satirens nihalede kat, og det gør desværre årets Pladderhumorist-show mere tilbageskuende end godt er.
Heldigvis er anden afdeling markant mere oplagt end den første halvdel, der ærligt talt går hurtigt i glemmebogen. Her kan man for eksempel opleve Sebastian Dorset i rollen som parodist, og selvom Michael Schøt improviserende, kærligt gasser sin kollega med hans manglende evner udi parodiens kunst, så er det faktisk ikke helt skævt som Dorset rammer Lars Løkkes (der var han igen) helt særlige intonation i interview-situationer.
Indvandrere og klimaet fylder selvfølgelig en del, og Omar Marzouk er bestemt meget morsom i sin stand up solo, hvor ikke mindst det go’e gamle nag til Naser Khader – eller er det omvendt – igen bliver luftet. Jeg ville være et skarn, hvis jeg afslørede nogle af Marzouk’s jokes, men han har fundet på et meget godt udtryk for danske mænds forhud, og så har han en morsom pointe omkring Rasmus Paludans (halløj, er der stadig nogen i salen, der kan huske ham?) koranafbrændinger.
Der er mange gentagelser i forestillingen, også et gedigent genbrug af ideer, som Pladderhumoristerne har benyttet før. Hele fire entréer med embedsmænd og deres minister i en elevator, er både for mange og savner idé. Og når Flemming Jensen mod slutningen hiver gamle grønlænderhistorier ud af ærmet – jo, jo, han får lige nævnt Trump i den forbindelse – så er det et meget tydeligt tegn på, at en ikke-så-borgerlig-at-det-gør-noget regering desværre ikke fylder foderbrættet til randen med ideer hos de kære Pladderhumorister.
Deres gode indbyrdes kemi, den bevidst utjekkede, lettere kaotiske afvikling og de fires effektive, individuelle stil når de leverer deres jokes, giver en ekstra stjerne, men alene for Pladderhumoristernes skyld, kunne man godt ønske sig et hurtigt regeringsskifte; gerne inden næste oktober.
“Pladderhumorister – nu igen”.
Af og med Flemming Jensen, Omar Marzouk, Michael Schøt og Sebastian Dorset. Komponister: John du Prez, Niels Clemmensen og Flemming Jensen.
Instruktion: Lars Knutzon. Musikalske arrangementer & tracks: Lars Fjeldmose.
Spiller på Café Liva til 9. november.
Forestillingsfoto: Brita Fogsgaard.
